To Vegakjoler

I efteråret blev disse to skønne kjoler endelig færdige til pigerne.
Startede på den først da jeg blev indlagt kort efter Peter blev født, de lange dage på sygehuset skulle jo gå med noget.
Kjolen til My er forlænget en del i hver mønstersektion, idet hun er en meget lang pige.
Jeg har haft end el udfordringer med halsen, fordi den blev for stor. Synes faktisk tit det er et problem med et rundstrikket bærestykke. Ryggen kommer til at hænge et stykke ned, hvor jeg gerne ville have at den gik mere op i nakken. Jeg overvejede vendepinde, men kunne ikke lige finde ud af det i mønteret samtidigt.

Pigerne er dog superglade for deres kjoler, som med det samme de var færdige skulle på, da de skulle fotograferes i henholdsvis skole og børnehaven.

Kjolerne er strikket i Drops baby merino, superwash behandlet garn fordi det er nemt når det er til børnebrug. Må jo erkende at selvom jeg ikke har noget imod at håndvaske en sweater, så bliver børnetøj bare mere beskidt og vaskes oftere. Med maskinvask kommer de til at bruge det mere.

Modellen hedder Vega og er lavet af Stine Hoelgaard

Sommer = shorts

Da varmen rigtig kom, kom Christian også med et problem. En del af hans shorts var små og klemte ham i livet. Han ville gerne at jeg bare kunnes kifte elastikken, men da jeg tænkte at det vist var lidt tid siden de sidste var syet, så var tiden måske inde til at lave nye.

Ved senere gennemgang af billeder, så er det faktisk 4 år siden jeg lavede dem til ham, så det er vel okay at han har brug for nye.

Det blev til to nye hurtige par. Christian er uden de helt store ønsker, de skal være med elastik mor, og ellers er jeg ligeglad!
Mønsteret jeg har brugt er fra Minikrea og hedder 30302, jeg har bare lavet korte ben i stedet for.

Som en sjov lille krølle kan Peter passe de shorts som var noget stramme til Christian, tænker dog at han nok ikke kan passe dem til han er 10 år!!

Ballonnederdel

En gang sidste år var Puk og jeg alene hjemme. Eller rettere My og Christian var ude og lege med kammerater, og hun var utilfreds med at skulle være hjemme. Det er svært at være 3 år.
For at aflede kastede vi os ud i at sy en nederdel til hende. Jeg havde fundet en diy på en nem ballonnederdel, og Puk var selvfølgelig helt klar. Vi nåede ret langt mens Peter sov, men ribkanten drillede mig. Så den kom til at ligge indtil jeg kunne få hjælp. Der kom dog til at gå lang tid, for den røg i stakken af ikke helt færdige sager.

Men nu er den færdig. Puk er glad og My har også lagt bestilling på en.

Nederdelen er syet et stribet stof udvendigt og rødt stof indeni, og tilsat en turkis rib.

Nederdelen var enm at sy, og jeg skal have fundet vejledningen igen, for er nødt til at lave en til My også

Sommerkjoler til ferien - et glemt indlæg

Opdagede lige at jeg havde dette indlæg liggende som jeg må have glemt at udgive, så hermed lidt senere end planlagt kommer pigernes sommerkjoler.

Sommerferien står i den grad for døren. Imorgen tager vi nemlig endelig af sted, vi har dog holdt ferie sammen de sidste uger.

For et par dage siden stod vi og kiggede på kjoler i My's skab, og måtte konstatere at der er mange hun ikke længere kan passe. My havde heldigvis en løsning på dette. Mor kan du lige sy nogle nye kjoler til Puk og mig inden vi skal på ferie? Øhh, nu er det jo faktisk ved at være pænt lang tid siden jeg har syet noget som helst, men selvfølgelig. En hurtig tur ud til Stof og Stil og så var vi klar. Torsdag blev brugt på at få syet kjolerne til pigerne, de har dog kun fået en hver, men vi har købt ind til flere, de må følge.

Kjolerne er godkendte, og My synes det er megasejt at have en mor der lige kan lave ens kjoler til hende og lillesøster. Jeg er bare glad for at hun heldigvis valgte en særdeles let model, så selvom jeg var lidt rusten så blev kjole nogle to meget hæderlig.

Stjernepose til baby

Endnu en ting er blevet færdig til den unge BabyGrau. En stjernepose i uld. Jeg elsker stjerner, så da jeg så den, var der ingen tvivl om, at den måte jeg bare lave til baby.

Opskriften var uden hæklefasthed, så jeg besluttede mig for at købe præcis det garn, der var brugt.
Det gik ganske nemt med at lave den, men desværre kunne jeg godt se, da jeg var ved at være færdig med de enkelte dele, at den ville blive noget til den lille side. Jeg opdagede så også her, at størrelsen i opskriften var blevet ændret fra 3-6 mdr til 0-3.
Jeg besluttede mig for at gå op til en nål 6 og så hækle den igen. 2. gang tog dog lidt længere tid, nu var det ikke lige så spændende. Jeg skulle også lige udtænke en anden hat, for den der var endte med at blive ret underlig.

Mangler kun en hat

Men langt om længe var jeg færdig, og jeg må jo erkende, at den er virkelig lækker. Den har kun en fejl - den er for lille! Selv til min lille gut, som var ca 2 uger, da han prøvede den. Rigtig meget øv.

Så nu får pigernes dukke en fin pose, som den kan holde varmen i.

Helt færdig, med 5 takker

Blødt til baby

Endnu et lille projekt er blevet færdig. Jeg har et stykke tid set flere udgaver af en strikket body i diverse grupper på facebook, og tænkte at den var jeg nok nødt til lige at prøve at lave til BabyGrau.

Det er nu gjort, og faktisk har den ligget færdig i et par dage, så nu må det være på tide at vise den frem.

Det har været et spændende stykke strik, det er i hvert fald lang tid siden, jeg har haft gang i noget, hvor jeg skulle huske at der var flere diagrammer. Men resultatet - det er bare fantastisk, nu glæder jeg mig til at skulle tage den i brug.

Har jo også måttet erkende at det faktisk ikke er helt skidt at være lidt presset af, ikke helt at vide hvornår den skal bruges, for at sy alle de knapper i kunne sagtens have været noget jeg normalt ville have skubbet foran og udskudt.

har øvet mig mere i magic loop, og det hitter stadig

Den er strikket i Drops Baby Merino, og det er så blødt og lækkert, str er 0mdr, så jeg er spændt på hvordan den passer. Den bliver helt sikkert stor nok i benene, for jeg har vist lige fået taget rigeligt op, men det klarer vi os nok med. Det er helt sikkert ikke den sidste jeg har strikket, har faktisk planer om at have den med på pindene, til dagene efter fødslen. Jeg ved at vi er planlagt til indlæggelse, og med tre andre børn, betyder det at jeg kommer til at være en del alene derinde, så kan jo ligeså godt hygge lidt

Babystrik

Jeg har lige strikket disse for en kommende mormor. Jeg har haft kig på dem et stykke tid, og da der pludselig var en, der gerne ville have dem, var det jo en god grund til at gå i gang.

Det er et par kløverbukser fra knittingforolive - og jeg er rigtig rigtig tilfreds med dem nu. De er strikket i Drops Baby Merino, og jeg er helt sikker på at der kommer et par mere på pindene indefor kort tid, så BabyGrau også kan få et par.

Det har drillet lidt, men det er min egen skyld, fordi jeg vist ikke helt havde hovedet med.
Jeg har strikket i str 3 mdr. så store er de ikke, og det gav en udfordring da jeg skulle strikke rumpen. Det var simpelthen så småt, at selvom jeg var inde og købe en ny kort wire og korte knitpro pinde, så kunne jeg ikke strikke det. Jeg har flere gange forsøgt med magic loop, men jeg har ikke rigtig synes det var noget der gav mening. Dog fik jeg at vide hos min garnbutik i Aalborg, at det nok bare var at kaste sig ud i det, for at lære det. Hun fik ret, for det var den eneste måde jeg kunne strikke de to små ben sammen. Og nu synes jeg jo det er ganske nemt.

Lilla kjole - min udfordring

Jeg tumler stadig med kjolen, som My ønskede sig til hende om Puk. Det har drillet en hel del, at få det til at passe bedre.

Nu er jeg dog ved at være ved vejs ende, men den er bare slet ikke som den skal være. Skørtet er blevet MEGET vid, og må absolut være en rigtig dansekjole. Jeg har ikke lavet ændringer i skørtet, så det er ikke umiddelbart fordi jeg har fået lavet noget rod.

Jeg endte med at spørge mig for i en hæklegruppe på Facebook, fordi jeg her har set kjolen hæklet af flere andre, og måske var der en der kunne gennemskue, hvad jeg gjorde galt.


Og sørme, jeg har lavet en ret gedigen fejl, så nu er der kun at prøve forfra. Jeg overvejer dog at lade den lilla kjole overleve, for den fejler jo ikke noget, og skørtet er faktisk ganske fint.

My har ønsket sig kjolen til når hun skal starte i skole, og det er jo faktisk lige om lidt (ved ikke lige hvor tiden er blevet af, hun kan umuligt være skoleklar nu), så jeg tænker at jeg hellere må gå i gang med den.

Julegaven til Christian

Christian har længe været lidt småsur over at han ikke har fået en elefant ligesom My. Vi har snakket om det over længere tid, og han ville gerne have den i samme farver som hans stribede tæppe. Jeg lovede lidt svævende her i efteråret, at det måtte blive når jeg en gang var færdig med de ting, jeg har gang i (som om jeg nogensinde bliver færdig med alle i gangværende ting).

Jeg sagde til ham, at han i givet fald måtte vælge nogle af farverne, for 8 farver var lige i overkanten. Han valgte 4 og har så valgt lidt om løbende. Og det gjorde ikke meget, for jeg har - no surprise - lavet den i alle farverne.

Så her er den, den seneste elefant fra CasaGrau

Det er den første elefant, jeg har lavet med de stribeskift, der rent faktisk er i opskriften.

Modtageren blev meget glad - og overrasket - over elefanten juleaften. Og lillesøster My der godt vidste at han fik den, havde holdt mund og ikke sagde et ord.

Løkkemasker

I går aftes måtte jeg løre noget nyt, og det er jo sjældent skidt. Der stod løkkemasker i opskriften, og det har jeg aldrig lavet før, så det måtte læres. Heldigvis var der en trin-for-trin vejledning i samme blad som opskriften stammede fra, så det var forholdsvis nemt.

Dog fandt jeg hurtigt ud af at mine løkker ikke fik samme størrelse, og her mener jeg SLET ikke samme størrelse, og det kom til at se rigtig træls ud. Metoden mindede mig om at sy rya, og jeg kom til at tænke på at da jeg lærte dette i skolen engang, lavede vi løkken rundt om en lineal, så de blev lige store.
Ideen blev hurtig grebet, og på bordet var en pind til et af børnenes ringspil og vupti så gik det vare derudaf.

Inden alt for længe havde jeg alt det hestehår jeg skal bruge, og jeg skal derfor i gang med at hæfte i aften og så have samlet en hest til My.

Lillepigekjole med hjertelommer

Så blev kjolen til Puk færdig.

Skønt at kunne sige at et projekt er blevet færdig :-) Jeg har haft kig på denne kjole et stykke tid, og nu var det tiden til at prøve.
Jeg har haft mine kvaler med bl.a. at tælle rigtigt, som beskrevet her, men nu passer hullet til hovedet og jeg endte med at få det rigtige antal masker på ærmerne og for- og rygstykket.

Jeg har lært nye masker denne gang, og det er jo altid spændende. Jeg er specielt vild med kanten der er lavet af krebsemasker. Jeg lavede dem først i kjolens farve, men endte med at lave den i kontrastfarven ligesom lommerne, og jeg synes det gav kjolen lige lidt ekstra.

Hjertet der gav lidt hovedbrud

Et lille pufærme

Jeg har fundet opskriften hos Garngrammatik tag endelig et kig, der er mange fine ting, og projektlisten kan for mit vedkommende udvides med mange timer

Et billede med Puk i kjolen må vente, for hun sov da jeg blev færdig, og pludselig var dagen gået med andet.

Kjolen er strikket i Red Heart Baby og er nok for varm til sommerbrug, men med den vejrudsigt der er lige nu, så kan det jo godt vøre hun kan bruge den en af de nærmeste dage.

Lille kjole

Tiden til kreative udfoldelser er ikke al for stor for tiden. Lille Puk, som faktisk lige er blevet 10 mdr, er vågen mange gange om natten stadig, og derfor er overskuddet om dagen ikke så stort for moderen.

Efter mit forsøg på at hækle en top til mig selv, måtte jeg jo finde noget andet at lave. Mit stribede tæppe var på banen mens jeg udtænkte et nyt projekt. Og jeg kan jo glæde mig over, at der faktisk ikke længere mangler mange striber, nok omkring 20 vil jeg tro.

Jeg fandt en hæklet kjole, jeg måtte prøve at lave til Puk, så det gik jeg i gang med. Enten er den gal med min hæklefasthed igen, eller så har mine børn bare store hoveder, (hælder mod det sidste, for det har været galt flere gange i både, hækle, sy og strik), så jeg måtte ændre lidt i opskriften for at Puk kan få den over hovdet. Det var heldigvis ganske let. Hvad der ikke var let var at tælle, endnu engang har jeg hæklet og pillet op, hæklet og pillet op, hæklet og pillet op et utal af gange, men nu er problemerne overstået, og jeg har lige prøvet kjolen på Puk, og det ser ud til at den kan passe hende. Så nu skal jeg bare lave den færdig.

Skønt når noget går som det skal.

Monsterbukser - done

Jep som overskiften siger, så er jeg blevet færdig med mine monsterbukser- eller smilebukser som de vist hedder her i huset.

Jeg har haft min del af bøvl med projektet og hvis det ikke lige var fordi jeg synes bukserne er total sjove så var de nok ikke blevet færdige.

Forløbet med bukserne har jeg tidligere beskrevet her på bloggen, og faktisk blev det endnu mere tosset. Jeg besluttede mig nemlig for at pille det bukseben op der var lavet forkert, fordi skridtet jo ellers ville blive galt. Desværre glemte jeg igen at være helt så opmærksom som man bør være, og jeg trevlede derfor - i en hulens fart - det forkerte ben op. Mega øv. Hold nu op hvor var jeg bare træt af det, da jeg opdagede hvad jeg har gjort.Så alt i alt har jeg på dette par bukser strikket 4 ben, og indtagninger omkring benene adskillige gange, så jeg burde nok efterhånden have 2 par bukser ud af mine anstrengelser.

Da jeg langt om længe havde fået strikket skulle jeg jo bare lige lave ansigtet, og hvad jeg troede der lige var let at gøre, var slet ikke så let.Jeg havde tænkt at jeg burde lave tænder med maskesting, men det kom til at se helt skørt ud, og projektet lå dødt nogen tid.Den har fået to tænder, fordi det er det antal tænder Puk har :-)
Men i dag har jeg lavet det sidste, og nu er jeg faktisk ganske godt tilfreds med dem.

Jeg har primært brugt denne opskrift men har lavet egne ændringer, blandt andet har jeg elastik i livet i stedet for en snor. Puk er særdeles vild med at hive snore ud af ting, og da lange snore og små mennesker ikke går så godt hånd i hånd lavede jeg denne løsning.

Bukserne er strikket i Red Heart Baby og er helt sikkert ikke det første par jeg kommer til at lave

Tæt på men langt fra tilfreds

Kender I det - jeg har et projekt liggende som faktisk er få minutter (naa måske en halv time) fra at være færdig, men jeg gider ikke rigtigt. For det jeg har lavet er jeg bare ikke helt tilfreds med, for det har slet ikke fået det udtryk jeg havde håbet på.

Jeg har været i gang med at stikke et par monsterbukser til Puk, og efter en masse bøvl med benene skulle jeg jo "bare" lige lave øjne og tænder.
Det er mildest talt ikke gået som ønsket, og jeg overvejer hvad jeg skal gøre ved det. Jeg glemte at det nok var smartest at strikke øjnene ind, og jeg har i stedet hæklet to, og syet dem på, men det ser tosset ud synes jeg. Mit håb er at jeg kan ændre udtrykket når jeg får farve i øjnene.

Når man strikker bukser.......

...så skal man huske at bruge hovedet. Og mega øv, det har jeg ikke.

Jeg har tidligere kun strikket et par bukser og det var en anden opskrift, så jeg er vel lidt undskyldt, for problemet var ikke i den anden opskrift.

Hmm jeg må vel hellere også krybe til korset og fortælle hvad jeg lavet??

Bukserne jeg er i gang med er strikket fra linningen og ned, ved skridtet skal der - selvfølgelig - deles til to ben. Der skal samles 2 masker op, for ikke at få et hul, strikkes et par omgange og så lukkes 4 masker af i begyndelsen og slutningen af omgangen. I og for sig ikke noget svært i det, så jeg har derfor strikket det ene ben færdigt i dag, og skulle  så i gang med  nummer 2. Her går min fejltagelse op for mig. Aflukning af masker skal ske ind mod skridtet (som det naturligt Gør på ben 2, men ikke på nummer1).

Aiii jeg er bare så træt af det. Jeg er ikke  god til at leve med fejl i det jeg laver, heller  ikke selvom den der skal have bukserne næppe vil brokke sig, og som min søde mand vil sige "Det er kun dig der ser det".

Nu vil jeg overveje og jeg skal (og kan) leve med det eller om det  skal gøres om.

Kan i se det lidt sjove hak det har fået på ydersiden af benet? Ikke alt for klædeligt

Kjole i striber

Så er den nye stribede kjole blevet færdig til My, og hun har absolut taget den til sig. Hun har stort set haft den på hver dag siden den blev færdig, kun lige afbrudt af at hun skulle prøve en ny stribet nederdel jeg havde købt til hende.

Kjolen her er lavet med en opskrift jeg før har brugt, jeg har dog forlænget den lidt og lavet om i indtagningerne, så længden bedre kunne passe min lange pige. Jeg havde dog i al min iver for at få skørtet til at blive rigtigt helt glemt at jeg nok også skulle have set lidt på bærestykket. Det gik først op for mig da jeg lavede ribkanter, at jeg nok også lige skulle have set på dette. Det går heldigvis, hun kan godt passe den i halsen, men et par ekstra masker eller flere, havde nok ikke gjort noget.

Jeg har brugt to farver, den ene er en lilla og den anden er et der skifter farven selv. Det giver nogle sjove striber, og det er grunden til at der ser ud til at være et par brede stykker med lilla. Ved nærsyn er de dog ikke samme farve.
Garnet er strømpegarn fra Bumbo, og kjolen er dermed strikket i 75%uld og 25 % nylon, og den kan derfor fint erstatte den gamle kjole som også var en uldkjole. Dette kradser dog lidt mere end den gamle, så jeg er spændt på hvad hun siger i længden til den, indtil nu har hun kun nævnt at den klør lidt, men det er vist den ene knap.
Jeg har strikket den på rundpind, så jeg har sluppet for en hel del ender, og det er jeg glad for, det er ikke sidste gang jeg finder på at lave om så der kan strikkes rundt.

Kanten i bunden af kjolen er retstrikket og den folder sig op på billedet. Jeg regner med at jeg kan få den på plads når kjolen bliver vasket, men det kunne My jo ikke vente på. Jeg havde valgt nogle mørkere knapper, men dem ville My ikke høre tale om, Vi fik os dog talt frem til et kompromis der endte med de lyseblå.

Endeløst arbejde

Ja sådan virker det, men det skal jo gøres.

Jeg har igen i dag taget fat i kjolen jeg er i gang med at strikke til My. Eller strikke og strikke er nu så meget sagt, for det er flere måneder siden jeg har strikket på den. Jeg strikkede selve kjole mens jeg var gravid og ikke rigtig kunne lave så meget, ærmerne var vist også i gang og resten blev lavet færdig efter lillesøster dukkede op. Men så kom vi til det endeløse arbejde. En stribet kjole der skal syes sammen (og jeg har endda strikket kjolen på rundpind, så der skal ikke syes sammen). Det er bare så kedeligt at så stribet tøj sammen, men i dag har jeg taget mig sammen. Det ene ærme er nu helt på og det andet er halvt på, som det skal. Nu skal jeg så bare have efter 1000 ender og have samlet op til kanterne rundt, så er den nok snart klar.

En barselsgave

For nogle uger siden var jeg en tur forbi mit arbejde, for to af mine kollegaer havde spurgt om jeg ikke ville komme en dag hvor de var der begge to. De havde nemlig en lille ting til mig. Jeg sagde at jeg jo havde fået en barselsgave fra arbejde, men denne her var helt særlig fra de to - vi er jo dit weekendhold.

Og det var den fineste gave der ventede på os derude. De to kære piger har lavet en barnevognskæde til mig med dyr på. Jeg er bare så vild med den, og det rigtig sjove er, at jeg aldrig har haft sådan en til barnevognen, så den er bare perfekt. Dyrene kan let tages af og jeg tænker at hun kan få dem hængt i en uro senere, når de ikke er interessante på barnevognen længere.

Strikker stadig

selvom det ikke bliver til helt så meget for tiden.
Lille BabyGrau tager en hel del tid, og da hun ikke er særlig god til at sove, så bliver der ikke megen frirum til mor.

Det har holdt hårdt med at få den yngste Grau til at tage på efter fødslen, så det har vi brugt meget energi på. Men langt om længe er hun begyndt at tage ordenligt på, og hun er nu lidt mere end ½ kg over fødselsvægt. I sig selv ikke imponerende taget i betragtning af at hun nu er 2 mdr. men med den start hun har haft, så er jeg ganske godt tilfreds.

Men tilbage til det der så er på mine strikkepinde for tiden. Det er en lilla kjole til My, lavet efter en opskrift jeg har brugt før.

Jordbærsæsonen er måske slut

Men ikke her. Mens vi stadig venter på lillebror eller -søster, så er det blevet til en lille hue. Både Christian og My har deres egne jordbærhuer, og mente derfor at baby også skal have en. Jeg har gættet mig lidt til en størrelse. Jeg håber den passer, ellers så passer den i hvert fald til My's Emma, som jeg har prøvet den på i mangel på en baby.