Sweater afleveret til sin ejermand

På besøget hos min mor fik jeg jo faktisk også afleveret den grønne sweater i halvpatent  som jeg strikkede færdig i julen.
Sweateren var jo til min mor, og jeg fik lov til at tage et billede af hende med den på, for hun passer den - heldigvis - bedre end jeg. 

Min mor siddende i en lille krog, hvor en varm sweater kan lune i de kølige forårsdage

Hun blev glad for den, og det er jo altid rart at få noget, som man ikke selv har lavet. Og jeg tror det er pænt mange år siden, at nogen har strikket til min mor. Hmm, faktisk er det nok også mig, og det er henved 13 år siden tror jeg.

Så blev den færdig

Her til morgen strikkede jeg de allersidste omgange på halskanten, for det drillede lidt i aftes. De sidste tråde er nu hæftet og sweateren hænger nu fint på stolen ved siden af.

Hvordan den ser ud på, må vente til min mor får den, for billedet jeg har fået taget med den på ser ikke helt godt ud. Min mor er nemlig en smule  mindre end mig

Jeg er så glad for at den er færdig, og er spændt på at få den givet til min mor, for den har været undervejs så længe. Været gemt væk i en strikkepose, som bare har været holdt lukket. Men nu kan jeg med rigtig god samvittighed sige, at jeg ikke rigtig har nogle halve projekter liggende, tror faktisk der er ryddet op i det nu. Men det har også holdt hårdt. Men for 1 års tid siden, satte jeg mig for at få færdiggjort ting, der lå i kurven.

Så nu skal jeg finde ud af hvad jeg så skal i gang med. Jeg har jo heldigvis jordbærkjolen og hygge mig med indtil jeg finder på noget nyt.

Dejlig aften

Ja det er det. Jeg sidder i min sofa og et ved at gøre klar til at strikke det allersidste på mit grønne projekt.

Jeps i dag er ærmerne blevet færdige, syet sammen og monteret på blusen.

Og aftenen bliver ikke ringere af, at der kører en gammel tvserie, nemlig Skadestuen, og min søde mand har åbnet en flaske Asti. Om det er fordi vi skal fejre at jeg er tæt på vejs ende tør jeg ikke sige.  Men det er en fantatisk følelse at være næsten færdig.

En ny teknik

I min surfen rundt i blogverden fandt jeg en metode til at sætte et nyt nøgle garn til. Jeg har aldrig tænkt over at det kunne gøres på anden måde end at hæfte ender, og da jeg ikke altid synes det er let at hæfte ender, uden det kan ses, spildes en del garn, fordi jeg så vil gøre det ude i kanten.

Metoden er fundet hos knitting by kaae se her  og hedder noget så fint som Russian Joint


Her er det min sammenfletning, jeg måtte klippe enderne af, for jeg havde nok lavet "sysnoren" lige lang nok.

Med det blotte øje, kan man ikke se hvor der er strikket med sammenfletningen. Jeg kan ikke vise det nu, for jeg kan ikke tage et ordentligt billede nu, der er for mørkt. Men i morgen eller søndag kan det nok lade sig gøre.

Og så er jeg jo faktisk også ved at være ret tæt på at kunne melde projektet færdigt, det er nemlig den sidste del af ærme 2 der strikkes nu.
Selve blusen er syet sammen, og mangler således kun at få ærmerne på og så skal halsen strikkes. Satser på at blive færdig i weekenden, men det afhænger en del af, hvad vi finder på at bruge weekenden på. Der skal blandt andet fejres en 2 års fødselsdag

Så mangler kun ét ærme

Det er nemlig lige det der gør. Mit grønne projekt har rykket voldsomt de sidste dage, og jeg mangler således nu kun et ærme. Det er vildt så hurtigt det er skredet frem, og mit lidt vilde håb om at kunne have færdiggjort den inde det nye år bulder ind, kommer ikke til at holde, men det går da den helt rigtige vej. Hvis det første ærme ikke havde drillet lidt (læs: hvis Karin havde været ordenligt koncentreret om det hun havde gang i), så havde jeg ikke skullet pille en del op her, og så var det måske lykkedes.

Jeg sidder nu og er gået i gang med at sy den sammen, på den ene side kan jeg godt lide at sy sammen, men på den anden side så er det ikke det sjoveste. Og slet ikke når man, som jeg, helst vil sy sammen så det kan ses mindst muligt. Det betyder at det kan tage ret lang tid.

Igangværende projekter

Tiden er vist inde til at vise hvad jeg ellers har gang i for tiden, for det bliver jo til andet end julekugler.
Det første projekt er et der har været i gang i årevis - det er desværre ikke en overdrivelse - og jeg har besluttet mig for at nu skal det altså snart være færdigt. Det er en sweater til min mor strikket i halvpatent. Jeg har faktisk haft den  næsten færdig en gang, og skulle til at sy stykkerne sammen, da jeg opdagede at jeg havde strikket ryggen i én størrelse og forstykket i en anden. Det dræbte lysten til projektet i meget lang tid. Men i aftes blev det fundet fre, og jeg håber at det snart kan meldes færdigt.

Det bliver også til en del ting til børnene. Lige nu har jeg gang i en kjole til My med en jordbærbort. Den har drillet lidt, fordi jeg synes det trækker en smule mellem jordbærene, og de er derfor lavet mere end en gang.

Men status nu er at jeg er godt i gang med striberne som resten af kjolen skal være i. Jeg mangler dog lige at få modificeret ærmerne dertil, da de er meget korte, og jeg vil gerne have at de er lidt længere, så min mor er sat på opgaven. Hun er nemlig som regel ret snedig i at lave tingene, som jeg gerne vil have det.