Men nu hvor jeg strikker på sjalet til min svigermor, så blev det igen aktuelt med rundpinde, så fredag fik jeg et fint sæt af min mand.
Da han ikke var hjemme til mors dag, og vores børn endnu er for små til selv at klare sådan noget, ja så mente han at de kunne gøre det ud som en forsinket mors dags gave. Og jeg behøver vel ikke sige at mor er meget glad for gaven?
Som bonus synes begge børn at det bare er super flotte strikkepinde, så de har siddet og beundret dem begge to.
Jeg har nu fået sjalet over på de nye pinde, og jeg kan kun sige at Knit Pro er en fantastisk investering. De er vireklig gode at arbejde med. Også selvom jeg lige nåede at blive lidt skør over ikke helt at forstå hvordan wiren skulle låses fast til pinde. Ved ikke helt hvad jeg havde forestillet mig, jeg troede det var helt galt at det bare var den lille pind der skulle ind i hullet mens jeg drejede, men det må jo være rigtigt, for pindene er i hvert fald ikke gået fra hinanden.


