To Vegakjoler

I efteråret blev disse to skønne kjoler endelig færdige til pigerne.
Startede på den først da jeg blev indlagt kort efter Peter blev født, de lange dage på sygehuset skulle jo gå med noget.
Kjolen til My er forlænget en del i hver mønstersektion, idet hun er en meget lang pige.
Jeg har haft end el udfordringer med halsen, fordi den blev for stor. Synes faktisk tit det er et problem med et rundstrikket bærestykke. Ryggen kommer til at hænge et stykke ned, hvor jeg gerne ville have at den gik mere op i nakken. Jeg overvejede vendepinde, men kunne ikke lige finde ud af det i mønteret samtidigt.

Pigerne er dog superglade for deres kjoler, som med det samme de var færdige skulle på, da de skulle fotograferes i henholdsvis skole og børnehaven.

Kjolerne er strikket i Drops baby merino, superwash behandlet garn fordi det er nemt når det er til børnebrug. Må jo erkende at selvom jeg ikke har noget imod at håndvaske en sweater, så bliver børnetøj bare mere beskidt og vaskes oftere. Med maskinvask kommer de til at bruge det mere.

Modellen hedder Vega og er lavet af Stine Hoelgaard

Hæl og tå - mere strømper

Så er jeg igennem at lære både hæl og tå.

Jeg har snydt lidt - jeg har kun prøvet to hæltyper, nåede ikke lige den sidste, men det kan altid gøres. Den første jeg lavede er også den jeg kommer til at bruge i det første par rigtige strømper jeg skal lave, som afslutning på strikkebootcampen.

Sweet tomato i str 39

Timeglas i str ca 25

Da vi nåede til tæerne, var der mange muligheder. Her valgte jeg en tåtype, fordi den udfra form ville være den, der nok ville passe bedst. Og det må siges at det gjorde den. Jeg har indtilvidere kun prøvet at lave den skaft ned, men der er også vejledning til den anden vej. Det er endnu ikke afprøvet.

Skrå tå

Så nu er jeg ved at være klar til at lave de sidste målinger ti mine strømper. Det er fedt med strømper der er tilpasset præcis den der skal have dem på fødderne

Strikkebootcamp

Ja nu er det nu - jeg har besluttet mig for at lære at strikke strømper.

Jeg har gået udenom dette altid, både fordi det er meget nemt bare at ringe og sige til mor når vi mangler strømper, og så fordi mange siger at det er svært at strikke strømper især hæle. Jeg ved faktisk ikke om det er svært, for jeg har aldrig prøvet overhovedet.

Jeg så i foråret at Charlotte Kaae havde en strikkebootcamp, men dengang kunne jeg ikke lige overskue at deltage, fordi jeg stort set lige var startet tilbage på arbejde efter barsel. Men i september kom der en ny mulighed, en ny omgang med strikkebootcampen bliv en ørn til at strikke strømper.

Så nu er jeg med. Indtil videre har jeg været i gang med mine strikkeprøver, ikke noget jeg synes er alt for spændende, men noget der nogen gange skal gøres.

Vi er startet på hæltyper nu, og det går faktisk ganske godt - mere om dette en anden gang :-)



                                              

Blødt til baby

Endnu et lille projekt er blevet færdig. Jeg har et stykke tid set flere udgaver af en strikket body i diverse grupper på facebook, og tænkte at den var jeg nok nødt til lige at prøve at lave til BabyGrau.

Det er nu gjort, og faktisk har den ligget færdig i et par dage, så nu må det være på tide at vise den frem.

Det har været et spændende stykke strik, det er i hvert fald lang tid siden, jeg har haft gang i noget, hvor jeg skulle huske at der var flere diagrammer. Men resultatet - det er bare fantastisk, nu glæder jeg mig til at skulle tage den i brug.

Har jo også måttet erkende at det faktisk ikke er helt skidt at være lidt presset af, ikke helt at vide hvornår den skal bruges, for at sy alle de knapper i kunne sagtens have været noget jeg normalt ville have skubbet foran og udskudt.

har øvet mig mere i magic loop, og det hitter stadig

Den er strikket i Drops Baby Merino, og det er så blødt og lækkert, str er 0mdr, så jeg er spændt på hvordan den passer. Den bliver helt sikkert stor nok i benene, for jeg har vist lige fået taget rigeligt op, men det klarer vi os nok med. Det er helt sikkert ikke den sidste jeg har strikket, har faktisk planer om at have den med på pindene, til dagene efter fødslen. Jeg ved at vi er planlagt til indlæggelse, og med tre andre børn, betyder det at jeg kommer til at være en del alene derinde, så kan jo ligeså godt hygge lidt

Babystrik

Jeg har lige strikket disse for en kommende mormor. Jeg har haft kig på dem et stykke tid, og da der pludselig var en, der gerne ville have dem, var det jo en god grund til at gå i gang.

Det er et par kløverbukser fra knittingforolive - og jeg er rigtig rigtig tilfreds med dem nu. De er strikket i Drops Baby Merino, og jeg er helt sikker på at der kommer et par mere på pindene indefor kort tid, så BabyGrau også kan få et par.

Det har drillet lidt, men det er min egen skyld, fordi jeg vist ikke helt havde hovedet med.
Jeg har strikket i str 3 mdr. så store er de ikke, og det gav en udfordring da jeg skulle strikke rumpen. Det var simpelthen så småt, at selvom jeg var inde og købe en ny kort wire og korte knitpro pinde, så kunne jeg ikke strikke det. Jeg har flere gange forsøgt med magic loop, men jeg har ikke rigtig synes det var noget der gav mening. Dog fik jeg at vide hos min garnbutik i Aalborg, at det nok bare var at kaste sig ud i det, for at lære det. Hun fik ret, for det var den eneste måde jeg kunne strikke de to små ben sammen. Og nu synes jeg jo det er ganske nemt.

Et nyt projekt

Er her til aften gået i gang med et nyt projekt, og som noget helt særligt, så er det faktisk til mig selv.

Glæder mig så meget til at komme rigtig i gang med det - og til at strikke igen, har mest hæklet de seneste måneder

Gammel cardigan skal blive til en ny

Sommeren er lige så stille ved at være forbi, selvom jeg i dag godt kan bilde mig selv ind at det er sommer lidt endnu. Solen skinner ned over Grindsted fra en skyfri og meget blå himmel. Meget er sket de sidste måneder, men tiden har været brugt på andet end bloggen, som der derfor ikke er sket det helt store på. Vores lille Puk har aldrig været kendt for at sove godt, hvilket har gjort tiden til kreative indslag begrænset. Jeg håber dog på at det er ved at vende nu, takterne er i hvert fald gode lige nu.

Og så videre til hvad jeg rent faktisk lige sidder og er i gang med.

Mens jeg var gravid med Christian fik jeg en veninde til at strikke en cardigan til mig, fordi jeg ikke rigtig havde nogen varme bluser jeg kunne passe. Hun strikkede den for mig, fordi hun er virkelig hurtig, jeg havde aldrig selv fået den færdig til at kunne nå at bruge den.
Da hun aflevere den til mig, er det med en besked om at hun altså synes der er noget galt med ærmerne, som er strikket på sjov måde, og hun har desværre helt ret. Ærmerne er så smalle at jeg stort set ikke kan få dem på, så cardiganen kommer aldrig i brug. Den har ligget i en pose i bunden af mit klædeskab nu i mere end 7 år, og nu har jeg efter lange overvejelser besluttet at trevle den op fordi jeg kommer aldrig til at bruge den.

Og jeg har et nyt projekt i tankerne, som jeg helt aktuelt sidder og prøver at lave en hækleprøve på, men mere om det projekt senere. Kan dog godt sige at det er en ny cardigan der er i støbeskeen.

Den gamle strikkede cardigan der må lade livet

Nu har jeg bare en pose med oprullet garn, desværre er meget af garnet spildt idet ærmerne er strikket med en frygtelig masse små stykker garn, men sådan må det være. Lige gyldigt hvad så ville jeg aldrig få brugt den cardigan jeg havde, men jeg håber at der er garn nok til min nye

Monsterbukser - done

Jep som overskiften siger, så er jeg blevet færdig med mine monsterbukser- eller smilebukser som de vist hedder her i huset.

Jeg har haft min del af bøvl med projektet og hvis det ikke lige var fordi jeg synes bukserne er total sjove så var de nok ikke blevet færdige.

Forløbet med bukserne har jeg tidligere beskrevet her på bloggen, og faktisk blev det endnu mere tosset. Jeg besluttede mig nemlig for at pille det bukseben op der var lavet forkert, fordi skridtet jo ellers ville blive galt. Desværre glemte jeg igen at være helt så opmærksom som man bør være, og jeg trevlede derfor - i en hulens fart - det forkerte ben op. Mega øv. Hold nu op hvor var jeg bare træt af det, da jeg opdagede hvad jeg har gjort.Så alt i alt har jeg på dette par bukser strikket 4 ben, og indtagninger omkring benene adskillige gange, så jeg burde nok efterhånden have 2 par bukser ud af mine anstrengelser.

Da jeg langt om længe havde fået strikket skulle jeg jo bare lige lave ansigtet, og hvad jeg troede der lige var let at gøre, var slet ikke så let.Jeg havde tænkt at jeg burde lave tænder med maskesting, men det kom til at se helt skørt ud, og projektet lå dødt nogen tid.Den har fået to tænder, fordi det er det antal tænder Puk har :-)
Men i dag har jeg lavet det sidste, og nu er jeg faktisk ganske godt tilfreds med dem.

Jeg har primært brugt denne opskrift men har lavet egne ændringer, blandt andet har jeg elastik i livet i stedet for en snor. Puk er særdeles vild med at hive snore ud af ting, og da lange snore og små mennesker ikke går så godt hånd i hånd lavede jeg denne løsning.

Bukserne er strikket i Red Heart Baby og er helt sikkert ikke det første par jeg kommer til at lave

Tæt på men langt fra tilfreds

Kender I det - jeg har et projekt liggende som faktisk er få minutter (naa måske en halv time) fra at være færdig, men jeg gider ikke rigtigt. For det jeg har lavet er jeg bare ikke helt tilfreds med, for det har slet ikke fået det udtryk jeg havde håbet på.

Jeg har været i gang med at stikke et par monsterbukser til Puk, og efter en masse bøvl med benene skulle jeg jo "bare" lige lave øjne og tænder.
Det er mildest talt ikke gået som ønsket, og jeg overvejer hvad jeg skal gøre ved det. Jeg glemte at det nok var smartest at strikke øjnene ind, og jeg har i stedet hæklet to, og syet dem på, men det ser tosset ud synes jeg. Mit håb er at jeg kan ændre udtrykket når jeg får farve i øjnene.

Need to have

Jeg er jo i gang med at strikke et par nye bukser til Puk, og i den anledning har jeg pludselig fået øjnene op for maskemarkører. Jeg har altid brugt en snor, og har ikke helt kunnet se hvad jeg skulle med de ellers superfine maskemarkører. Bevares jeg har da de små plastik markører der ligner en lille lås, og de er geniale når jeg hækler, men til strik har jeg aldrig set fidusen.

Men nu hvor jeg har set lyset, skulle jeg jo selvfølgelig så finde nogle. Min mand gav sig til at google på fænomenet, og der gik ikke mange minutter før han sagde at han havde fundet de eneste, der kunne komme på tale. Og han havde helt ret, jeg kan bare ikke leve uden lige præcis disse fine eksemplarer.

Det hedder sig at det er små garnnøgler, og det er jo sjovt. Men når man nu som jeg også har været spejder i mange herrens år efterhånden, så får disse en anden værdi også, fordi det jo er en abehånd. Mit gamle knobbånd har i flere år haft sådan en i enden, bare fordi jeg kunne lave den :-)

Jeg synes dog de var ret dyre, men da Lars så fandt dem på Ebay så var det helt sikkert sådan nogle der skulle bo hos mig. Jeg fik så 12 stk til den pris 6 kostede i Danmark, så det var en god deal. Nu glæder jeg mig så bare til at jeg skal strikke noget hvor jeg skal bruge dem, for lige nu hvor jeg strikker bukseben på strømpepinde, så duer det bare ikke

Når man strikker bukser.......

...så skal man huske at bruge hovedet. Og mega øv, det har jeg ikke.

Jeg har tidligere kun strikket et par bukser og det var en anden opskrift, så jeg er vel lidt undskyldt, for problemet var ikke i den anden opskrift.

Hmm jeg må vel hellere også krybe til korset og fortælle hvad jeg lavet??

Bukserne jeg er i gang med er strikket fra linningen og ned, ved skridtet skal der - selvfølgelig - deles til to ben. Der skal samles 2 masker op, for ikke at få et hul, strikkes et par omgange og så lukkes 4 masker af i begyndelsen og slutningen af omgangen. I og for sig ikke noget svært i det, så jeg har derfor strikket det ene ben færdigt i dag, og skulle  så i gang med  nummer 2. Her går min fejltagelse op for mig. Aflukning af masker skal ske ind mod skridtet (som det naturligt Gør på ben 2, men ikke på nummer1).

Aiii jeg er bare så træt af det. Jeg er ikke  god til at leve med fejl i det jeg laver, heller  ikke selvom den der skal have bukserne næppe vil brokke sig, og som min søde mand vil sige "Det er kun dig der ser det".

Nu vil jeg overveje og jeg skal (og kan) leve med det eller om det  skal gøres om.

Kan i se det lidt sjove hak det har fået på ydersiden af benet? Ikke alt for klædeligt

Kjole i striber

Så er den nye stribede kjole blevet færdig til My, og hun har absolut taget den til sig. Hun har stort set haft den på hver dag siden den blev færdig, kun lige afbrudt af at hun skulle prøve en ny stribet nederdel jeg havde købt til hende.

Kjolen her er lavet med en opskrift jeg før har brugt, jeg har dog forlænget den lidt og lavet om i indtagningerne, så længden bedre kunne passe min lange pige. Jeg havde dog i al min iver for at få skørtet til at blive rigtigt helt glemt at jeg nok også skulle have set lidt på bærestykket. Det gik først op for mig da jeg lavede ribkanter, at jeg nok også lige skulle have set på dette. Det går heldigvis, hun kan godt passe den i halsen, men et par ekstra masker eller flere, havde nok ikke gjort noget.

Jeg har brugt to farver, den ene er en lilla og den anden er et der skifter farven selv. Det giver nogle sjove striber, og det er grunden til at der ser ud til at være et par brede stykker med lilla. Ved nærsyn er de dog ikke samme farve.
Garnet er strømpegarn fra Bumbo, og kjolen er dermed strikket i 75%uld og 25 % nylon, og den kan derfor fint erstatte den gamle kjole som også var en uldkjole. Dette kradser dog lidt mere end den gamle, så jeg er spændt på hvad hun siger i længden til den, indtil nu har hun kun nævnt at den klør lidt, men det er vist den ene knap.
Jeg har strikket den på rundpind, så jeg har sluppet for en hel del ender, og det er jeg glad for, det er ikke sidste gang jeg finder på at lave om så der kan strikkes rundt.

Kanten i bunden af kjolen er retstrikket og den folder sig op på billedet. Jeg regner med at jeg kan få den på plads når kjolen bliver vasket, men det kunne My jo ikke vente på. Jeg havde valgt nogle mørkere knapper, men dem ville My ikke høre tale om, Vi fik os dog talt frem til et kompromis der endte med de lyseblå.

Endeløst arbejde

Ja sådan virker det, men det skal jo gøres.

Jeg har igen i dag taget fat i kjolen jeg er i gang med at strikke til My. Eller strikke og strikke er nu så meget sagt, for det er flere måneder siden jeg har strikket på den. Jeg strikkede selve kjole mens jeg var gravid og ikke rigtig kunne lave så meget, ærmerne var vist også i gang og resten blev lavet færdig efter lillesøster dukkede op. Men så kom vi til det endeløse arbejde. En stribet kjole der skal syes sammen (og jeg har endda strikket kjolen på rundpind, så der skal ikke syes sammen). Det er bare så kedeligt at så stribet tøj sammen, men i dag har jeg taget mig sammen. Det ene ærme er nu helt på og det andet er halvt på, som det skal. Nu skal jeg så bare have efter 1000 ender og have samlet op til kanterne rundt, så er den nok snart klar.

Strikker stadig

selvom det ikke bliver til helt så meget for tiden.
Lille BabyGrau tager en hel del tid, og da hun ikke er særlig god til at sove, så bliver der ikke megen frirum til mor.

Det har holdt hårdt med at få den yngste Grau til at tage på efter fødslen, så det har vi brugt meget energi på. Men langt om længe er hun begyndt at tage ordenligt på, og hun er nu lidt mere end ½ kg over fødselsvægt. I sig selv ikke imponerende taget i betragtning af at hun nu er 2 mdr. men med den start hun har haft, så er jeg ganske godt tilfreds.

Men tilbage til det der så er på mine strikkepinde for tiden. Det er en lilla kjole til My, lavet efter en opskrift jeg har brugt før.

Jordbærsæsonen er måske slut

Men ikke her. Mens vi stadig venter på lillebror eller -søster, så er det blevet til en lille hue. Både Christian og My har deres egne jordbærhuer, og mente derfor at baby også skal have en. Jeg har gættet mig lidt til en størrelse. Jeg håber den passer, ellers så passer den i hvert fald til My's Emma, som jeg har prøvet den på i mangel på en baby.

Tada da daaaaa

Et kongerige er færdigt og venter nu på at blive svøbt om en lille prins eller prinsesse.

Jeg har hæftet de sidste tråde i dag og børnene har godkendt tæppet. Jeg overvejer indtil videre om jeg skal have det udspændt som opskriften siger. Nedenstående billede viser at det nok er nødvendigt, men jeg skal lige afgøre med mig selv hvordan jeg gør det uden at få for spidse takker, for dem er jeg nemlig ikke så vild med.

Arghh ......

I kender det nok, bedst som man synes tingene går lige som det skal, opdager man en fejl. Min mand siger, ai pyt, det er der ingen der ser. Men JEG ser det, og jeg hader at vide når der er fejl, også selvom det måske kun er nogen jeg kan se.

Denne gang er det dog dobbelt træls, for jeg skal i gang med at pille to forskellige stykker strik op. Den ene er faktisk færdigt, men udover at en del af problemet ligger i at jeg nok har lukket for stramt af, så er det regnbuefarvet sjal til min svigermor ikke stort nok. Jeg har været ude og måle på hende i dag, og selvom det i store træk passer med målene fra opskriften, så passer det bare ikke på hende. Og jeg gider ikke give hende et, hun faktisk ikke rigtig kommer til at bruge fordi dimensionerne ikke er de rigtige. Så det skal hives op og så tror jeg at jeg går op i pindstørrelse (det burde jeg have gjort fra begyndelsen, for jeg plejer aldrig at passe på de angivelser der står i opskrifter, men der var denne gang ikke nogen strikkefasthed, så jeg har desværre ikke lige tænkt på det).

Det andet der skal pilles op er mit kongerige. Her er det heldigvis kun et lille stykke på den yderste blondebort, regnede ud i går at det er ca 350!! pinde der skal pilles op.
Jeg har fra begyndelsen fået at vide at jeg skulle bruge 4 nøgler garn, men måtte konstatere at det ikke var nok, da jeg nåede til den yderste bort. Gode råd var lidt dyre, da jeg har købt garnet i december/januar, så jeg var ret tvivlende på at skaffe et ekstra nøgle i rette indfarvning. Men heldet var med mig, og forhandleren havde mere. Jeg kunne dog i går se at et ekstra heller ikke kom til at slå til, og forhandleren har nu sommerlukket. Jeg opdagede at den lille hyggelige garnbutik jeg har fundet i Aalborg også forhandlede garnet, så dem mailede jeg til i aftes, og jeg var heldig igen, for også her lå de inde med den rigtige indfarvning. Så i dag har jeg været inde og hente et nøgle mere, og så var det jo billigere fordi jeg ikke skulle betale porto for et enkelt nøgle garn.

Billedet er vist før, men det er disse der skal pilles op på.

Gave til Svigermor

I dag har min svigermor fødselsdag og dåbsattesten siger 60 år.

Vi har ikke rigtig kunne finde ud af hvad vi skulle give hende, men i søndags blev jeg enig med mig selv om at jeg ville lave et sjal til hende. Jeg gik i gang med det og er jo selvfølgelig ikke blevet færdig, så i dag har hun fået det at se og så må hun jo glæde sig til det dukker op færdigt.

Jeg har planlagt at skulle lave det til mig selv men da jeg købte garn havde jeg allerede tænkt på svigermor for jeg havde købt til to.

Status Kongeriget

Efter at have konstateret at den første inderste firkant jeg havde strikket, nok blev for lille fik jeg slået op på en ny størrelse. Det har holdt hårdt at komme i gang med det igen, for pludselig var det bare slet ikke sjovt at strikke ret igen. Oveni har jeg været alene med børnene og med fuldtidsarbejde, graviditet med dertil hørende jernmangel så har der heller ikke rigtig været overskud til når jeg nåede til aften.

Men for nogle uger siden blev jeg færdig, og kom også i gang med "Old Shell". På nuværende tidspunkt har jeg lavet to sider (hev den 3 op i aftes, fordi jeg havde klumret lidt i pindene), når hver 4 pind skal laves forskelligt, ja så skal man huske hvor langt man er kommet, og det havde jeg lige misset i går, og jeg opgav at finde ud af hvor det var henne, plus det tager ret lang tid at sidde og tage det hele op maske for maske. Det duer min tålmodighed ikke til, så er det lettere at hive det hele op.

Billederne er ikke for gode, men det er fordi maskerne fra de to sider er samlet på en rundpind mens de venter. Men sådan er status helt aktuelt.

Et kongerige

Sidste år snakke en veninde og jeg om at kaste os ud i at strikke et sjal, og ikke et hvilket som helst, men det halve kongerige. Jeg har været vild med det længe og ville have strikket det som babysvøb til My i sin tid, men gjorde det ikke, fordi flere sagde det var SÅ svært.

Derfor skulle vi nu kaste os ud i det halve projekt sammen. Men som tingene har ændret sig herhjemme, så er der jo nu alligevel brug for et nyt babysvøb.
Jeg gik i gang den anden dag, og indtil videre går det helt uden problemer. Jeg er jo så også kun ved den miderste firkant, så det kan nok nå at irritere endnu.