torsdag den 20. februar 2014

Et kongerige

Sidste år snakke en veninde og jeg om at kaste os ud i at strikke et sjal, og ikke et hvilket som helst, men det halve kongerige. Jeg har været vild med det længe og ville have strikket det som babysvøb til My i sin tid, men gjorde det ikke, fordi flere sagde det var SÅ svært.

Derfor skulle vi nu kaste os ud i det halve projekt sammen. Men som tingene har ændret sig herhjemme, så er der jo nu alligevel brug for et nyt babysvøb.
Jeg gik i gang den anden dag, og indtil videre går det helt uden problemer. Jeg er jo så også kun ved den miderste firkant, så det kan nok nå at irritere endnu.

mandag den 17. februar 2014

120 cm langt

Ja det er så langt mit stribede tæppe er efterhånden, så det går fremad. Lige for tiden sidder jeg med det om aftenen, men jeg er så småt ved at gøre klar til et nyt projekt til den kommende BabyGrau.

Jeg var jo også gået i gang med min julagave fra børnene, en LauraBluse men lige nu er det ikke så spændende, for jeg vil nok ikke kunne passe den, når den er færdig. Derfor kom tæppet frem fra den posen.

Faktisk er det ved at have en så god størrelse at det er kommet i brug, jeg har sovet med det nogle aftner på sofaen, og både My og Christian er glade for at sidde med det i sofaen.




onsdag den 12. februar 2014

Orden på sokkerne

Indlæg nummer 100 har jeg hele tiden tænkt skulle indeholde noget særligt, og i dag gav det sig selv hvad det skulle være.

Vi har forsøgt at få orden på vores sokker - og en ny rækkefølge har vist sig.




Vi har i dag set en sød lille og særdeles stædig baby, som gerne vil flytte ind her hos os til sommer. Vi har i dag fortalt det til de kommende storesøskende som synes det bare er så spændende. My synes dog at det var lidt træls at hun ikke skal være storebror ligesom Christian, men hun finder sig nok til rette med at blive storesøster inden



tirsdag den 4. februar 2014

En ny start

Som nogen måske har luret var 2013 ikke et alt for fantastisk år her vores hjørne af Nordjylland. Jeg startede året som stresssygemeldt, kom meget langsomt tilbage på arbejde. Jeg nåede tilbage på fuld tid i en måneds tid for at få et voldsomt tilbagefald. Efter aftale med egen læge og min psykolog på arbejdsmedicinsk klinik forblev jeg sygemeldt, og blev efter kort tid indstillet til opsigelse. Og selvom det ikke er så fedt at blive fyret, så var det helt sikkert det rigtige, for jeg var aldrig kommet tilbage og kunne fungere på min tidligere arbejdsplads.
Jeg har gået hjemme fra maj til januar i år - jeg har heldigvis haft en meget lang fritstillingsperiode så har kunnet gå stille og roligt herhjemme, og da det værste var ovre, så har jeg stornydt at børnene kunne holde fri når vi har haft lyst til det, og vi har kunnet lave mange ting lige når vi har haft lyst til det


Da vi skulle til at lukke og slukke for 2013 blev vi enige om at 2014 måtte blive et fantastisk skønt år. Jeg skulle starte på et nyt job 1 januar og det har været superfedt. Jeg er for første gang i lang tid glad når jeg går på arbejde, glad mens jeg er der og glad når jeg kommer hjem. Det er en følelse jeg ikke kan huske hvornår jeg sidst har haft, og når man ser tilbage, så skulle jeg selvfølgelig have pakket mit gode tøj noget før, og ikke have udsat mig selv for alle de ting der er sket. Men det er jo let at være bagklog. 

Jeg har lært mange ting om mig selv i det forløbne år og især om hvad jeg ikke vil bruge min tid på længere og hvad jeg vil finde mig i og især ikke finde mig i. Det tager tid det hele, men langt om længe er jeg glad og føler mig i balance igen.