Så er den nye stribede kjole blevet færdig til My, og hun har absolut taget den til sig. Hun har stort set haft den på hver dag siden den blev færdig, kun lige afbrudt af at hun skulle prøve en ny stribet nederdel jeg havde købt til hende.
Kjolen her er lavet med en opskrift jeg før har brugt, jeg har dog forlænget den lidt og lavet om i indtagningerne, så længden bedre kunne passe min lange pige. Jeg havde dog i al min iver for at få skørtet til at blive rigtigt helt glemt at jeg nok også skulle have set lidt på bærestykket. Det gik først op for mig da jeg lavede ribkanter, at jeg nok også lige skulle have set på dette. Det går heldigvis, hun kan godt passe den i halsen, men et par ekstra masker eller flere, havde nok ikke gjort noget.
Jeg har brugt to farver, den ene er en lilla og den anden er et der skifter farven selv. Det giver nogle sjove striber, og det er grunden til at der ser ud til at være et par brede stykker med lilla. Ved nærsyn er de dog ikke samme farve.
Garnet er strømpegarn fra Bumbo, og kjolen er dermed strikket i 75%uld og 25 % nylon, og den kan derfor fint erstatte den gamle kjole som også var en uldkjole. Dette kradser dog lidt mere end den gamle, så jeg er spændt på hvad hun siger i længden til den, indtil nu har hun kun nævnt at den klør lidt, men det er vist den ene knap.
Jeg har strikket den på rundpind, så jeg har sluppet for en hel del ender, og det er jeg glad for, det er ikke sidste gang jeg finder på at lave om så der kan strikkes rundt.
Kanten i bunden af kjolen er retstrikket og den folder sig op på billedet. Jeg regner med at jeg kan få den på plads når kjolen bliver vasket, men det kunne My jo ikke vente på. Jeg havde valgt nogle mørkere knapper, men dem ville My ikke høre tale om, Vi fik os dog talt frem til et kompromis der endte med de lyseblå.
torsdag den 26. februar 2015
tirsdag den 10. februar 2015
Endeløst arbejde
Ja sådan virker det, men det skal jo gøres.
Jeg har igen i dag taget fat i kjolen jeg er i gang med at strikke til My. Eller strikke og strikke er nu så meget sagt, for det er flere måneder siden jeg har strikket på den. Jeg strikkede selve kjole mens jeg var gravid og ikke rigtig kunne lave så meget, ærmerne var vist også i gang og resten blev lavet færdig efter lillesøster dukkede op. Men så kom vi til det endeløse arbejde. En stribet kjole der skal syes sammen (og jeg har endda strikket kjolen på rundpind, så der skal ikke syes sammen). Det er bare så kedeligt at så stribet tøj sammen, men i dag har jeg taget mig sammen. Det ene ærme er nu helt på og det andet er halvt på, som det skal. Nu skal jeg så bare have efter 1000 ender og have samlet op til kanterne rundt, så er den nok snart klar.
Jeg har igen i dag taget fat i kjolen jeg er i gang med at strikke til My. Eller strikke og strikke er nu så meget sagt, for det er flere måneder siden jeg har strikket på den. Jeg strikkede selve kjole mens jeg var gravid og ikke rigtig kunne lave så meget, ærmerne var vist også i gang og resten blev lavet færdig efter lillesøster dukkede op. Men så kom vi til det endeløse arbejde. En stribet kjole der skal syes sammen (og jeg har endda strikket kjolen på rundpind, så der skal ikke syes sammen). Det er bare så kedeligt at så stribet tøj sammen, men i dag har jeg taget mig sammen. Det ene ærme er nu helt på og det andet er halvt på, som det skal. Nu skal jeg så bare have efter 1000 ender og have samlet op til kanterne rundt, så er den nok snart klar.
torsdag den 5. februar 2015
Gaveindpakningsspøgelse
I sidste uge skulle Christian til fødselsdag hos en klassekammerat, og vi nåede ikke lige at få købt en gave. Nogen gange skal der jo ledes lidt hvis der skal findes en nogenlunde OK gave til det lille gavebudget. Så denne gang blev det til en pengegave, men for at det så ikke skulle blive alt for kedeligt, så måtte der lige trylles lidt med indpakningen.
Det kom der dette lille spøgelse ud af.
Den kunne sagtens blive bedre, men tiden var knap og jeg havde ikke lige adgang til de materialer jeg kunne have ønsket. Men resultatet blev ganske hæderligt, og bedst af alt så var Christian meget vild med den, da han stod op den næste morgen.
Det kom der dette lille spøgelse ud af.
Den kunne sagtens blive bedre, men tiden var knap og jeg havde ikke lige adgang til de materialer jeg kunne have ønsket. Men resultatet blev ganske hæderligt, og bedst af alt så var Christian meget vild med den, da han stod op den næste morgen.
Abonner på:
Opslag (Atom)