Viser opslag med etiketten hæklet cardigan. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten hæklet cardigan. Vis alle opslag

onsdag den 14. oktober 2015

Min blå cardigan

Så er det vist også tid til et par ord om min nye blå cardigan. Jeg fik jo langt om længe travlet den gamle op (det var virkelig besværligt), og kom i gang med at hækle den nye. Jeg synes det gik virkeligt godt, og projektet skred hurtigt fremad. Jeg undrede mig dog over garnforbruget, og tænkte at den også ville blive ret lang. Jeg gik derfor i gang med at hækle et ærme, og her begyndte det at gå op for mig, at der vist kunne være noget galt.

Det skulle vise sig, at jeg lige havde overset at den ene række er lavet med stangmasker og den anden er fastmasker. Jeg havde lavet begge rækker med stangmasker, og derfor blev cardiganen umiddelbart meget lang, og jeg havde jo et noget større garnforbrug.
Nu er det travlet op igen, og jeg er klar til at starte forfra (det er virkelig brug af garnet hva?)

Min cardigan er forresten en CAL jeg faldt over en dag på nettet. CAL'en er ovre og jeg nåede jo så ikke lige at lave den mens den forløb, fordi jeg jo vanen tro skal lave tingene mere end en gang.

Men her kan I se hvad mine anstrengelser gerne skulle blive til om kort tid



søndag den 14. april 2013

Ta daaaa - færdig

Så blev cardiganen til My færdig - det er dog ikke helt blevet til den version som opskriften vist. Min er ærmeløs, man kan vel godt begynde at håbe på at vejret snart bliver bedre. Og nå en lille detalje er også at der var ganske få meter garn tilbage.

Jeg har ikke nået at få lavet en blomst, og jeg kan ikke helt finde ud af med mig selv om jeg skal lave den eller ej.

Hun har haft den på i dag, hvor vi har været ude og være fine, men jeg fik ikke taget et billede af hende med den på, så det må vente.

Taget i betragtning at det er mit første færdige hækleprojekt, så skal der ingen tvivl være om at jeg er pænt stolt af resultatet. Og med de komplikationer jeg stødte ind i, i forhold til fejl i opskriften, så gør det jo kun resultatet bedre. Jeg er helt sikker på at det ikke er den eneste der kommer til at forefindes herhjemme af denne model.

Om Cardiganen:
Den er lavet i akryl, Torino fra COOP et stort jumbo nøgle, og der var som sagt ikke særlig meget tilbage

lørdag den 6. april 2013

Fremad det går

Så fik jeg langt om længe skovlen under de muslinger. Ja altså dem i Cardiganen til My. Det har voldt mig en smule besvær - og endda et opkald til mor, som heller ikke lige kunne lure den med det samme. Så når det så lykkedes mig selv, ja så er jeg jo pænt stolt.

Det skrider fremad nu, og jeg satser stadig på snart at blive færdig


Og mit andet hækleprojekt skrider også fremad - langsomt, men sikkert.

torsdag den 28. marts 2013

Så er bærestykket klaret

Ja som overskriften siger, så er bærestykket færdigt, og jeg skal i gang med med at hækle muslingerne i cardiganen til My .

Det har taget lidt tid, men jeg måtte jo også pille det op da der var fejl i opskriften. Nu vil jeg snart videre og så må tiden jo vise om jeg også kan klare muslingerne.


søndag den 24. marts 2013

Kreative Christian

I dag - og sidste weekend - fordrev Christian lidt tid med at lave perleplader. Han finudvikler virkelig sig når han laver dem. De første var bare tilfældige perler sat på en plade. Dem der laves i børnehaven er stadig ofte et skønt sammensurium af blandede farver.

Men herhjemme har han virkelig fået øjnene op for diverse mønstre, og koncentrationen er stor når han sidder med det.

Jeg tror forskellen er at herhjemme er farverne opdelt, hvor de i børnehaven får en skål med blandede farver i. Jeg tror ikke han gider sidde og finde de ens farver han gerne vil bruge, og så kan de bare komme på i en pærevælling. Eller måske er det bare ikke så let at koncentrere sig i børnehaven, som herhjemme.

Christians kreationer 

Jeg selv har brugt weekenden på at konstatere at den hæklede cardigan jeg var i gang med til My, ikke var så god. Hvis jeg nu havde læst ordenligt der hvor jeg fandt opskriften, ja så havde jeg jo nok også set at der er en fejl i opskriften. Så øv, jeg fik øvet mig selv lidt mere i at trevle op, det er jeg snart en sand mester i.

Men nu er jeg i gang igen, og jeg satser stadig på at den kan blive færdig snarest 

tirsdag den 19. marts 2013

Har købt nyt garn

Jeg købte et nyt nøgle hvidt akrylgarn den anden dag. Og hvad skal jeg så med det?

Jo jeg er som faldet over et nyt hækle-projekt. Jeg er jo blevet helt hooked på at hækle, så da en kollega viste en opskrift på en hæklet cardigan til små piger, blev vi enige om at det var noget vi skal prøve.

Opskriften siger at det skal laves i bomuld, men jeg er ikke så vild med hæklet bomuld.



Jeg tænker at hækle den i hvid og så lave farvede blomster af de rester der måtte gemme sig herhjemme.