lørdag den 18. juni 2016

Fifle sig igennem - eller lave egen opskrift?

Ja det sidder jeg lige og overvejer med mig selv.

Jeg har for nogen tid siden, fundet en kjole som My mente jeg skulle hækle til både hende og Puk. Opskriften kunne kun købes i en str, og det er ikke en af de str jeg skal bruge, så jeg overvejede med mig selv, om det mon var muligt at scalere i den selv. Efter lidt tid, blev jeg enig med mig selv om at det nok var muligt, især fordi jeg havde set andre, der har lavet den, som sagde, at det kunne man godt. Det viser sig så, at de kun har ændret på længden af kjolen, og så er det jo selvfølgelig ikke så kompliceret.

I dag er jeg så småt gået i gang, og nu er det i hvert fald ikke så let. Opskriften stemmer ikke, det er en ting, men jeg kan ikke finde ud af hvordan jeg lige skal få str til at gå op. Så nu overvejer jeg, om jeg i stedet skal lave min helt egen version, hvor det kun er en del af mønsteret, der bruges, og så kan jeg selv finde ud af resten, så den kommer til at passe pigerne.


lørdag den 11. juni 2016

Når skæbnen blander sig

En gang imellem må man bare erkende at man ikke helt er herre over alt hvad der sker i ens liv, eller at der i hvaert fald sker ting, man ikke liiige havde planlagt.

Sådan er det også her. 1 april kunne vi fortælle hele verden at vi skulle være forældre igen - responsen var at de fleste mente at det kun kunne være en Aprilsnar, for vi havde jo helt klart sagt at tre børn, var det vi skulle have. Men skæbnen ville det altså anderledes, og efter at overraskelsen havde lagt sig, så glæder vi os nu til at BabyGrau d. 4 arrivere til efteråret.

Graviditeten har jo så allerede betydet at jeg er sygemeldt grundet bækkenproblemer, så jeg tuller rundt herhjemme. Det betyder igen at jeg har for meget tid til at sidde og lure på ting og sager, som jeg nok er NØDT til at lave. Jeg forsøger dog at beherske det lidt, for vi har jo allerede mange ting.

Men mon ikke det bliver til lidt alligevel.



Kan kun finde dette tidlige billede en en meget lille baby på knap 8 uger


Lige nu er jeg dog i gang med hjertetæppet til My og den unge dame har planlagt at hun og Puk skal have ens hæklede kjoler, så dem må jeg også i gang med.