torsdag den 31. december 2015

Godt Nytår

Endnu et år er gået, og her i den sidste time af 2015 kan jeg vist godt lige bruge et par minutter på at tænke tilbage.

Jeg har jo haft barsel det meste af året og, efter jeg kom med i den skønneste mødregruppe har vi virkelig haft travlt med at hygge os. Faktisk havde vi så travlt at vi på et tidspunkt var nødt til at fravælge ting vi "gik til" fordi vi nærmest var ude af huset hver eneste dag.

Puk har notorisk været kendt for at sove skidt, og det er først natten til i dag, vi kan sige at hun har sovet igennem, hun sov nemlig 9,5 time uden at vågne. Det at hun ikke har sovet godt om natten, har desværre taget meget af overskuddet til at udfolde det kreative gen, og overskuddet til bloggen. Jeg håber meget at det kommer igen, indtil videre har der været mange ting, jeg havde planlagt at blogge om, men som aldrig er blevet til noget.

Jeg har dog et par ting der er blevet færdige og de vises først i det nye år, blandt andet kan jeg sige at der er flyttet en elefant mere ind i huset, en hest er på vej og Christians stribede tæppe er kun en kant fra at være færdig.

Må 2016 bringe glæde og gode stunder til alle der læser med. Vi ses i 2016

En nytårsselfie fra Casa Grau


fredag den 20. november 2015

Julegaver - også i striber

Er i gang med julegaver, lige for tiden til de største børn i Casagrau. Christian skal som tidligere nævnt have sit stribede tæppe og en stribet tillægsgave, som er færdig (den bliver vist senere, når jeg er færdig med kanten på tæppet).

I går gik jeg i gang med gaven til My, endnu et stribet projekt og et lille sneakpeak kan det godt blive til, er nemlig ikke kommet så langt endnu.

Disse to ting jeg laver til børnene, er kendt af den af dem der ikke skal have gaven, og de går op i med liv og sjæl hvordan det skrider frem, og det faktum at de ikke må sige noget om det. Det er så hyggeligt, og de er begge helt overbeviste om at den anden ønsker sig det vildt meget.


tirsdag den 17. november 2015

Tæt på færdig

Jeg er ved at være ved vejs ende med mit efterhånden evighedsprojekt, det stribede zigzagtæppe til Christian.

Jeg sidder lige og er midt i at hæfte de sidste ender, og det er jo faktisk lidt vemodigt at et projekt, der altid har været i baghånden er ved at være færdigt. Men omvendt glæder jeg mig vildt til at give det til Christian. Jeg planlægger nu på at han får det som en ekstra julegave, ikke fordi han ikke ved det er til ham, men mere fordi jeg har lavet en stribet tillægsgave som han rigtig gerne vil have, men ikke ved noget om.

Jeg har overvejet om der skulle en kant rundt om tæppet eller ej, og jeg tror jeg har besluttet mig for at det skal der en kant med krebsemasker rundt.


søndag den 8. november 2015

Tæt på panik

I efterårsferien havde jeg pakket børnene i bilen og sat kursen mod Toftlund for at besøge mormor. Det var første gang jeg skulle køre så langt med børnene alene, og selv stå for opgaven med at huske alt hvad der skulle med. I vanlig stil her i huset begyndte vi først at pakke samme dag som vi skulle af sted. Vi var særdeles effektive og var klar til at køre hjemmefra kl. 9:30 lige passende til at Puk kunne sove formiddagslur i bilen.

Da vi er kommet et godt stykke syd for Aalborg kommer jeg i tanke om at jeg har glemt de færdige tærter jeg havde i køleskabet (svigermor kom til undsætning og fik dem i fryseren).

Vi kommer godt sydover og det går helt uden de store problemer, børnene hygger sig vældigt på bagsædet.

Vel ankommet i det sønderjyske hos min mor opdager jeg hvad jeg ellers har glemt - tasken med mit hækletøj, PANIIIK - og hvad også betyder lidt, opladeren til babyalarmen og min tablet (meget vigtig for den indeholdt opskriften på mit hækleprojekt).
Jeg panikkede lidt fordi jeg kom i tvivl om hvorvidt jeg havde stillet tasken med det hele i ude i indkørslen eller inde i gangen. Svigermor kunne heldigvis berolige mig med at den stod indenfor.

Men hvad skulle jeg nu så lave, mens vi var på ferie? Heldigvis går min mor heller ikke ned på krea projekter, så der gik ikke længe før jeg havde gang i hæklenål og garn og i fuld gang med at hækle på en klud til min mor.




onsdag den 14. oktober 2015

Min blå cardigan

Så er det vist også tid til et par ord om min nye blå cardigan. Jeg fik jo langt om længe travlet den gamle op (det var virkelig besværligt), og kom i gang med at hækle den nye. Jeg synes det gik virkeligt godt, og projektet skred hurtigt fremad. Jeg undrede mig dog over garnforbruget, og tænkte at den også ville blive ret lang. Jeg gik derfor i gang med at hækle et ærme, og her begyndte det at gå op for mig, at der vist kunne være noget galt.

Det skulle vise sig, at jeg lige havde overset at den ene række er lavet med stangmasker og den anden er fastmasker. Jeg havde lavet begge rækker med stangmasker, og derfor blev cardiganen umiddelbart meget lang, og jeg havde jo et noget større garnforbrug.
Nu er det travlet op igen, og jeg er klar til at starte forfra (det er virkelig brug af garnet hva?)

Min cardigan er forresten en CAL jeg faldt over en dag på nettet. CAL'en er ovre og jeg nåede jo så ikke lige at lave den mens den forløb, fordi jeg jo vanen tro skal lave tingene mere end en gang.

Men her kan I se hvad mine anstrengelser gerne skulle blive til om kort tid



mandag den 7. september 2015

Gammel cardigan skal blive til en ny

Sommeren er lige så stille ved at være forbi, selvom jeg i dag godt kan bilde mig selv ind at det er sommer lidt endnu. Solen skinner ned over Grindsted fra en skyfri og meget blå himmel. Meget er sket de sidste måneder, men tiden har været brugt på andet end bloggen, som der derfor ikke er sket det helt store på. Vores lille Puk har aldrig været kendt for at sove godt, hvilket har gjort tiden til kreative indslag begrænset. Jeg håber dog på at det er ved at vende nu, takterne er i hvert fald gode lige nu.

Og så videre til hvad jeg rent faktisk lige sidder og er i gang med.

Mens jeg var gravid med Christian fik jeg en veninde til at strikke en cardigan til mig, fordi jeg ikke rigtig havde nogen varme bluser jeg kunne passe. Hun strikkede den for mig, fordi hun er virkelig hurtig, jeg havde aldrig selv fået den færdig til at kunne nå at bruge den.
Da hun aflevere den til mig, er det med en besked om at hun altså synes der er noget galt med ærmerne, som er strikket på sjov måde, og hun har desværre helt ret. Ærmerne er så smalle at jeg stort set ikke kan få dem på, så cardiganen kommer aldrig i brug. Den har ligget i en pose i bunden af mit klædeskab nu i mere end 7 år, og nu har jeg efter lange overvejelser besluttet at trevle den op fordi jeg kommer aldrig til at bruge den.

Og jeg har et nyt projekt i tankerne, som jeg helt aktuelt sidder og prøver at lave en hækleprøve på, men mere om det projekt senere. Kan dog godt sige at det er en ny cardigan der er i støbeskeen.

Den gamle strikkede cardigan der må lade livet


Nu har jeg bare en pose med oprullet garn, desværre er meget af garnet spildt idet ærmerne er strikket med en frygtelig masse små stykker garn, men sådan må det være. Lige gyldigt hvad så ville jeg aldrig få brugt den cardigan jeg havde, men jeg håber at der er garn nok til min nye

fredag den 17. juli 2015

Sommer, sommer, sommer

Synes mange beklager sig over vejret denne sommer, men jeg er fint tilfreds med sommeren indtil videre.
Vi har holdt 2 ugers ferie indtil videre og har hygget os herhjemme, og fået lavet små som store ting. Det har været skønt at få børnene lidt ned i gear, og bare kunne lave hvad vi lige har haft lyst til.

Vi har de sidste år snakket om at finde et sted hvor vi selv kunne plukke jordbær, i år blev det til noget. Børnene gik til opgaven med krum hals og vi fik plukket knap 6 kg på kort tid. Vi havde ikke de store planer med udbyttet inden vi tog af sted, andet end at jeg havde fået Lars til at love mig at han ville bage mig en jordbærtærte. Nu fire dage efter vi plukkede dem, er de ved at være brugt, en del gik som planlagt til en fantastisk lækker jordbærtærte (jeg vidste at der er en grund til at jeg har giftet mig med en bager, selvom han ikke bruger sit svendebrev i hverdagen), en del er bare spist, og de sidste er i gang med at blive til jordbær/rabarbermarmelade.







Jeg har også efter lang tid fået gang i min symaskine igen, det er bare skønt, var faktisk helt nervøs for at ikke kunne fungere mere. Mine svigerforældre har fået nyt telt til deres campingvogn, og jeg lovede at sy nogle betræk der skal sidde om stængerne i loftet, og da de var lavet fik jeg absolut lyst til at sy mere. I dag er jeg efter flere års tilløb kommet i gang med at sy gardiner til børnenes værelser, og jeg har været i Stof og Stil og proviantere. Ja det har jeg jo så faktisk vist være to gange i feriens løb, så selvom jeg ikke manglede stof til at så af inde, ja så gør jeg i hvert fald slet ikke nu.
Jeg håber snarest at få syet, især My har ønsker til både hende og lillesøster

tirsdag den 7. juli 2015

Lillepigekjole med hjertelommer

Så blev kjolen til Puk færdig.

Skønt at kunne sige at et projekt er blevet færdig :-) Jeg har haft kig på denne kjole et stykke tid, og nu var det tiden til at prøve.
Jeg har haft mine kvaler med bl.a. at tælle rigtigt, som beskrevet her, men nu passer hullet til hovedet og jeg endte med at få det rigtige antal masker på ærmerne og for- og rygstykket.

Jeg har lært nye masker denne gang, og det er jo altid spændende. Jeg er specielt vild med kanten der er lavet af krebsemasker. Jeg lavede dem først i kjolens farve, men endte med at lave den i kontrastfarven ligesom lommerne, og jeg synes det gav kjolen lige lidt ekstra.

Hjertet der gav lidt hovedbrud


Et lille pufærme



Jeg har fundet opskriften hos Garngrammatik tag endelig et kig, der er mange fine ting, og projektlisten kan for mit vedkommende udvides med mange timer

Et billede med Puk i kjolen må vente, for hun sov da jeg blev færdig, og pludselig var dagen gået med andet.

Kjolen er strikket i Red Heart Baby og er nok for varm til sommerbrug, men med den vejrudsigt der er lige nu, så kan det jo godt vøre hun kan bruge den en af de nærmeste dage.

onsdag den 1. juli 2015

Lille kjole

Tiden til kreative udfoldelser er ikke al for stor for tiden. Lille Puk, som faktisk lige er blevet 10 mdr, er vågen mange gange om natten stadig, og derfor er overskuddet om dagen ikke så stort for moderen.

Efter mit forsøg på at hækle en top til mig selv, måtte jeg jo finde noget andet at lave. Mit stribede tæppe var på banen mens jeg udtænkte et nyt projekt. Og jeg kan jo glæde mig over, at der faktisk ikke længere mangler mange striber, nok omkring 20 vil jeg tro.

Jeg fandt en hæklet kjole, jeg måtte prøve at lave til Puk, så det gik jeg i gang med. Enten er den gal med min hæklefasthed igen, eller så har mine børn bare store hoveder, (hælder mod det sidste, for det har været galt flere gange i både, hækle, sy og strik), så jeg måtte ændre lidt i opskriften for at Puk kan få den over hovdet. Det var heldigvis ganske let. Hvad der ikke var let var at tælle, endnu engang har jeg hæklet og pillet op, hæklet og pillet op, hæklet og pillet op et utal af gange, men nu er problemerne overstået, og jeg har lige prøvet kjolen på Puk, og det ser ud til at den kan passe hende. Så nu skal jeg bare lave den færdig.

Skønt når noget går som det skal.




søndag den 14. juni 2015

Sendt i skammekrogen

Fandt et lille projekt for nogen tid siden, og gik glad i gang i det den tro at det var et lille let og overkommeligt projekt. 
Kan uden at sige for meget: Jeg tog fejl. Det er så træls et projekt og nu er det endt i skammekrogen (jeg er jo ikke typen der giver op).

Projektet er et hæklet top, men jeg kan bare slet ikke få størrelsen til at passe, ej heller på trods af diverse hækleprøver.

Jeg regner med at jeg får skovlen under det på et tidspunkt, for jeg synes det er en skøn bluse og My ønsker sig allerede en i pink. Tror det må blive med mor assistance i sommerferien, for vinde over mig, det skal den alligevel ikke


Først var problemet at det bulede meget i bunden, nu er det bare alt for smalt

Jeg skal nok nå dertil en gang med tiden

tirsdag den 26. maj 2015

En dejlig gave


I marts måned (ja pinligt det er længe siden, men tiden er løbet), var jeg inviteret til frokost og pigesnak hos Agnethe, hvor vi også havde selskab af Camilla. På dagen hvor Agnethe diskede op med den lækreste mad og kagedessert (uhmm elsker altså kage) var der dømt snak og hygge - og det er en disciplin vi sagtens kan klare. Selvom vi ikke ses tit, så var det bare så hyggeligt. Tak for en dejlig dag i godt selskab piger.

Billedet  er lånt hos Agnethe


Billedet er lånt hos Agnethe




Jeg havde Puk med, da hun jo i sagens natur endnu er for lille til at være alene hjemme, så selvom det jo burde være os der havde en lille ting med til Agnethe (og det havde vi ikke på grund af manglende tid og overskud) så stod der en fin pakke til os og ventede.

Billedet lånt hos Agnete


Agnethe har tidligere vist at hun havde syet en pose til hagesmækker til at sætte bagpå Trip Trap stolen, og jeg var helt klar på at jeg skulle have lavet sådanen, når Puk skulle til at sidde i stolen og spise, så vi kan holde styr på hagesmækkerne. Men gavens indhold viste at jeg ikke selv behøvede at sætte mig til symaskinen for Agnethe havde syet en til mig. Og som bonusgave har hun lagt en hagesmæk i posen, for som hun sagde "Den kan jo ikke afleveres tom".







Tusind tak for den skønne gave Agnethe som er i brug hver dag.

fredag den 17. april 2015

Monsterbukser - done

Jep som overskiften siger, så er jeg blevet færdig med mine monsterbukser- eller smilebukser som de vist hedder her i huset.

Jeg har haft min del af bøvl med projektet og hvis det ikke lige var fordi jeg synes bukserne er total sjove så var de nok ikke blevet færdige.

Forløbet med bukserne har jeg tidligere beskrevet her på bloggen, og faktisk blev det endnu mere tosset. Jeg besluttede mig nemlig for at pille det bukseben op der var lavet forkert, fordi skridtet jo ellers ville blive galt. Desværre glemte jeg igen at være helt så opmærksom som man bør være, og jeg trevlede derfor - i en hulens fart - det forkerte ben op. Mega øv. Hold nu op hvor var jeg bare træt af det, da jeg opdagede hvad jeg har gjort.Så alt i alt har jeg på dette par bukser strikket 4 ben, og indtagninger omkring benene adskillige gange, så jeg burde nok efterhånden have 2 par bukser ud af mine anstrengelser.

Da jeg langt om længe havde fået strikket skulle jeg jo bare lige lave ansigtet, og hvad jeg troede der lige var let at gøre, var slet ikke så let.Jeg havde tænkt at jeg burde lave tænder med maskesting, men det kom til at se helt skørt ud, og projektet lå dødt nogen tid.Den har fået to tænder, fordi det er det antal tænder Puk har :-)
Men i dag har jeg lavet det sidste, og nu er jeg faktisk ganske godt tilfreds med dem.








Jeg har primært brugt denne opskrift men har lavet egne ændringer, blandt andet har jeg elastik i livet i stedet for en snor. Puk er særdeles vild med at hive snore ud af ting, og da lange snore og små mennesker ikke går så godt hånd i hånd lavede jeg denne løsning.

Bukserne er strikket i Red Heart Baby og er helt sikkert ikke det første par jeg kommer til at lave

mandag den 13. april 2015

Tæt på men langt fra tilfreds

Kender I det - jeg har et projekt liggende som faktisk er få minutter (naa måske en halv time) fra at være færdig, men jeg gider ikke rigtigt. For det jeg har lavet er jeg bare ikke helt tilfreds med, for det har slet ikke fået det udtryk jeg havde håbet på.

Jeg har været i gang med at stikke et par monsterbukser til Puk, og efter en masse bøvl med benene skulle jeg jo "bare" lige lave øjne og tænder.
Det er mildest talt ikke gået som ønsket, og jeg overvejer hvad jeg skal gøre ved det. Jeg glemte at det nok var smartest at strikke øjnene ind, og jeg har i stedet hæklet to, og syet dem på, men det ser tosset ud synes jeg. Mit håb er at jeg kan ændre udtrykket når jeg får farve i øjnene.


torsdag den 19. marts 2015

Need to have

Jeg er jo i gang med at strikke et par nye bukser til Puk, og i den anledning har jeg pludselig fået øjnene op for maskemarkører. Jeg har altid brugt en snor, og har ikke helt kunnet se hvad jeg skulle med de ellers superfine maskemarkører. Bevares jeg har da de små plastik markører der ligner en lille lås, og de er geniale når jeg hækler, men til strik har jeg aldrig set fidusen.

Men nu hvor jeg har set lyset, skulle jeg jo selvfølgelig så finde nogle. Min mand gav sig til at google på fænomenet, og der gik ikke mange minutter før han sagde at han havde fundet de eneste, der kunne komme på tale. Og han havde helt ret, jeg kan bare ikke leve uden lige præcis disse fine eksemplarer.


Det hedder sig at det er små garnnøgler, og det er jo sjovt. Men når man nu som jeg også har været spejder i mange herrens år efterhånden, så får disse en anden værdi også, fordi det jo er en abehånd. Mit gamle knobbånd har i flere år haft sådan en i enden, bare fordi jeg kunne lave den :-)

Jeg synes dog de var ret dyre, men da Lars så fandt dem på Ebay så var det helt sikkert sådan nogle der skulle bo hos mig. Jeg fik så 12 stk til den pris 6 kostede i Danmark, så det var en god deal. Nu glæder jeg mig så bare til at jeg skal strikke noget hvor jeg skal bruge dem, for lige nu hvor jeg strikker bukseben på strømpepinde, så duer det bare ikke

søndag den 15. marts 2015

Hånd og fod

For nogle uger siden blev Puk 6 mdr. og her i huset betyder det, at det så er tid til at få lavet aftryk i saltdej.
Det er ikke helt let at lave med sådan en lille spirrevip, men det er jo lykkedes to gange før, og det gjorde det som også denne gang.




Jeg har bagefter lavet et sæt nye aftryk fordi jeg er i tvivl om hvorvidt disse er gode nok, så nu sender jeg to sæt af sted, og så er der kun at vente på at der kommer fine afstøbninger hjem til mig

fredag den 13. marts 2015

Når man strikker bukser.......

...så skal man huske at bruge hovedet. Og mega øv, det har jeg ikke.
Jeg har tidligere kun strikket et par bukser og det var en anden opskrift, så jeg er vel lidt undskyldt, for problemet var ikke i den anden opskrift.
Hmm jeg må vel hellere også krybe til korset og fortælle hvad jeg lavet??
Bukserne jeg er i gang med er strikket fra linningen og ned, ved skridtet skal der - selvfølgelig - deles til to ben. Der skal samles 2 masker op, for ikke at få et hul, strikkes et par omgange og så lukkes 4 masker af i begyndelsen og slutningen af omgangen. I og for sig ikke noget svært i det, så jeg har derfor strikket det ene ben færdigt i dag, og skulle  så i gang med  nummer 2. Her går min fejltagelse op for mig. Aflukning af masker skal ske ind mod skridtet (som det naturligt Gør på ben 2, men ikke på nummer1).
Aiii jeg er bare så træt af det. Jeg er ikke  god til at leve med fejl i det jeg laver, heller  ikke selvom den der skal have bukserne næppe vil brokke sig, og som min søde mand vil sige "Det er kun dig der ser det".
Nu vil jeg overveje og jeg skal (og kan) leve med det eller om det  skal gøres om.

Kan i se det lidt sjove hak det har fået på ydersiden af benet? Ikke alt for klædeligt

onsdag den 4. marts 2015

Barnedåb

Ja det er jo faktisk ved at være længe siden at vi holdt barnedåb, men tiden render hurtigt for tiden med 3 børn i huset.
Men derfor skal I ikke snydes for et billede af den yngste Holm Grau i vores fine dåbskjole.
Dåben var i Hammer Kirke og lille Pi fik navnet Puk Holm Grau. Det var en af præsterne fra Vodskov kirke der døbte hende, da det var ham der havde gudstjenesten denne søndag. Vi kender ham dog godt, da vi jo kommer en del i Vodskov kirke med vores børn, da vi går til sang der. Så når det nu alligevel ikke kunne være samme præst som har døbt de to andre, så var det ganske udemærket. Christian og My hjalp begge med at sørge for at lillesøster ikke var våd på hovedet efter dåben - hun blev helt klart tørret efter alle kunstens regler.
Puk Holm Grau

Vi havde en rigtig dejlig dag sammen med familie og venner. For første gang holdt vi ikke festen herhjemme, men havde lånt Spejdergården i Aalborg.
Vi serverede brunch og havde en veninde, som faktisk også er fadder til dåbsbarnet, til at lave scramled eggs med det samme da vi kom. Dagen før var der produceret pandekager, som blev lunet og ellers var der rundstykker, pålæg osv.

Bagefter havde en vendinde lavet det flotteste kage til os og jeg havde lokket Lars til at bage en masse muffins, så vi gik ikke ned på kage eller mad generelt. Vi lavede blandt andet regnbuemuffins og de hittede blandt de mange børn der var med. Ellers var det kokoskager og makronmuffins (de er vildt gode, så det er ikke sidste gang vi har lavet dem uhm). Mere om kagerne følger






torsdag den 26. februar 2015

Kjole i striber

Så er den nye stribede kjole blevet færdig til My, og hun har absolut taget den til sig. Hun har stort set haft den på hver dag siden den blev færdig, kun lige afbrudt af at hun skulle prøve en ny stribet nederdel jeg havde købt til hende.

Kjolen her er lavet med en opskrift jeg før har brugt, jeg har dog forlænget den lidt og lavet om i indtagningerne, så længden bedre kunne passe min lange pige. Jeg havde dog i al min iver for at få skørtet til at blive rigtigt helt glemt at jeg nok også skulle have set lidt på bærestykket. Det gik først op for mig da jeg lavede ribkanter, at jeg nok også lige skulle have set på dette. Det går heldigvis, hun kan godt passe den i halsen, men et par ekstra masker eller flere, havde nok ikke gjort noget.

Jeg har brugt to farver, den ene er en lilla og den anden er et der skifter farven selv. Det giver nogle sjove striber, og det er grunden til at der ser ud til at være et par brede stykker med lilla. Ved nærsyn er de dog ikke samme farve.
Garnet er strømpegarn fra Bumbo, og kjolen er dermed strikket i 75%uld og 25 % nylon, og den kan derfor fint erstatte den gamle kjole som også var en uldkjole. Dette kradser dog lidt mere end den gamle, så jeg er spændt på hvad hun siger i længden til den, indtil nu har hun kun nævnt at den klør lidt, men det er vist den ene knap.
Jeg har strikket den på rundpind, så jeg har sluppet for en hel del ender, og det er jeg glad for, det er ikke sidste gang jeg finder på at lave om så der kan strikkes rundt.








Kanten i bunden af kjolen er retstrikket og den folder sig op på billedet. Jeg regner med at jeg kan få den på plads når kjolen bliver vasket, men det kunne My jo ikke vente på. Jeg havde valgt nogle mørkere knapper, men dem ville My ikke høre tale om, Vi fik os dog talt frem til et kompromis der endte med de lyseblå.



tirsdag den 10. februar 2015

Endeløst arbejde

Ja sådan virker det, men det skal jo gøres.

Jeg har igen i dag taget fat i kjolen jeg er i gang med at strikke til My. Eller strikke og strikke er nu så meget sagt, for det er flere måneder siden jeg har strikket på den. Jeg strikkede selve kjole mens jeg var gravid og ikke rigtig kunne lave så meget, ærmerne var vist også i gang og resten blev lavet færdig efter lillesøster dukkede op. Men så kom vi til det endeløse arbejde. En stribet kjole der skal syes sammen (og jeg har endda strikket kjolen på rundpind, så der skal ikke syes sammen). Det er bare så kedeligt at så stribet tøj sammen, men i dag har jeg taget mig sammen. Det ene ærme er nu helt på og det andet er halvt på, som det skal. Nu skal jeg så bare have efter 1000 ender og have samlet op til kanterne rundt, så er den nok snart klar.


torsdag den 5. februar 2015

Gaveindpakningsspøgelse

I sidste uge skulle Christian til fødselsdag hos en klassekammerat, og vi nåede ikke lige at få købt en gave. Nogen gange skal der jo ledes lidt hvis der skal findes en nogenlunde OK gave til det lille gavebudget. Så denne gang blev det til en pengegave, men for at det så ikke skulle blive alt for kedeligt, så måtte der lige trylles lidt med indpakningen.

Det kom der dette lille spøgelse ud af.


Den kunne sagtens blive bedre, men tiden var knap og jeg havde ikke lige adgang til de materialer jeg kunne have ønsket. Men resultatet blev ganske hæderligt, og bedst af alt så var Christian meget vild med den, da han stod op den næste morgen.


onsdag den 28. januar 2015

En barselsgave

For nogle uger siden var jeg en tur forbi mit arbejde, for to af mine kollegaer havde spurgt om jeg ikke ville komme en dag hvor de var der begge to. De havde nemlig en lille ting til mig. Jeg sagde at jeg jo havde fået en barselsgave fra arbejde, men denne her var helt særlig fra de to - vi er jo dit weekendhold.

Og det var den fineste gave der ventede på os derude. De to kære piger har lavet en barnevognskæde til mig med dyr på. Jeg er bare så vild med den, og det rigtig sjove er, at jeg aldrig har haft sådan en til barnevognen, så den er bare perfekt. Dyrene kan let tages af og jeg tænker at hun kan få dem hængt i en uro senere, når de ikke er interessante på barnevognen længere.


lørdag den 3. januar 2015

Barnedåb om lidt

Mit projekt  er lykkedes, i hvert fald til så meget tilfredsstillelse at det kan bruges.

Vi skal i næste weekend have døbt vores lille Pi, og da hun jo først her de sidste uger er begyndt at sove lidt om dagen uden at jeg skal gå rundt med hende, så har jeg ikke til hende lavet vældig fine syede invitationer, ligesom Christian og My fik det. Men så har jeg kastet mig over at lave lidt pynt til bordet.


Jeg overvejer dog at se om jeg kan øndre den lidt, for der er mange tråde at hæfte i det lille projekt, og da den jo ikke er så stor synes jeg det er rigtig træls at hæfte så meget. Nu må vi se om jeg kan gøre det lidt lettere for mig selv.