Viser opslag med etiketten baby. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten baby. Vis alle opslag

fredag den 18. november 2016

Stjernepose til baby

Endnu en ting er blevet færdig til den unge BabyGrau. En stjernepose i uld. Jeg elsker stjerner, så da jeg så den, var der ingen tvivl om, at den måte jeg bare lave til baby.

Opskriften var uden hæklefasthed, så jeg besluttede mig for at købe præcis det garn, der var brugt.
Det gik ganske nemt med at lave den, men desværre kunne jeg godt se, da jeg var ved at være færdig med de enkelte dele, at den ville blive noget til den lille side. Jeg opdagede så også her, at størrelsen i opskriften var blevet ændret fra 3-6 mdr til 0-3.
Jeg besluttede mig for at gå op til en nål 6 og så hækle den igen. 2. gang tog dog lidt længere tid, nu var det ikke lige så spændende. Jeg skulle også lige udtænke en anden hat, for den der var endte med at blive ret underlig.
Mangler kun en hat

Men langt om længe var jeg færdig, og jeg må jo erkende, at den er virkelig lækker. Den har kun en fejl - den er for lille! Selv til min lille gut, som var ca 2 uger, da han prøvede den. Rigtig meget øv.

Så nu får pigernes dukke en fin pose, som den kan holde varmen i.

Helt færdig, med 5 takker

fredag den 14. oktober 2016

Blødt til baby

Endnu et lille projekt er blevet færdig. Jeg har et stykke tid set flere udgaver af en strikket body i diverse grupper på facebook, og tænkte at den var jeg nok nødt til lige at prøve at lave til BabyGrau.

Det er nu gjort, og faktisk har den ligget færdig i et par dage, så nu må det være på tide at vise den frem.

Det har været et spændende stykke strik, det er i hvert fald lang tid siden, jeg har haft gang i noget, hvor jeg skulle huske at der var flere diagrammer. Men resultatet - det er bare fantastisk, nu glæder jeg mig til at skulle tage den i brug.

Har jo også måttet erkende at det faktisk ikke er helt skidt at være lidt presset af, ikke helt at vide hvornår den skal bruges, for at sy alle de knapper i kunne sagtens have været noget jeg normalt ville have skubbet foran og udskudt.



har øvet mig mere i magic loop, og det hitter stadig


Den er strikket i Drops Baby Merino, og det er så blødt og lækkert, str er 0mdr, så jeg er spændt på hvordan den passer. Den bliver helt sikkert stor nok i benene, for jeg har vist lige fået taget rigeligt op, men det klarer vi os nok med. Det er helt sikkert ikke den sidste jeg har strikket, har faktisk planer om at have den med på pindene, til dagene efter fødslen. Jeg ved at vi er planlagt til indlæggelse, og med tre andre børn, betyder det at jeg kommer til at være en del alene derinde, så kan jo ligeså godt hygge lidt

torsdag den 8. september 2016

Babystrik

Jeg har lige strikket disse for en kommende mormor. Jeg har haft kig på dem et stykke tid, og da der pludselig var en, der gerne ville have dem, var det jo en god grund til at gå i gang.

Det er et par kløverbukser fra knittingforolive - og jeg er rigtig rigtig tilfreds med dem nu. De er strikket i Drops Baby Merino, og jeg er helt sikker på at der kommer et par mere på pindene indefor kort tid, så BabyGrau også kan få et par.



Det har drillet lidt, men det er min egen skyld, fordi jeg vist ikke helt havde hovedet med.
Jeg har strikket i str 3 mdr. så store er de ikke, og det gav en udfordring da jeg skulle strikke rumpen. Det var simpelthen så småt, at selvom jeg var inde og købe en ny kort wire og korte knitpro pinde, så kunne jeg ikke strikke det. Jeg har flere gange forsøgt med magic loop, men jeg har ikke rigtig synes det var noget der gav mening. Dog fik jeg at vide hos min garnbutik i Aalborg, at det nok bare var at kaste sig ud i det, for at lære det. Hun fik ret, for det var den eneste måde jeg kunne strikke de to små ben sammen. Og nu synes jeg jo det er ganske nemt.


lørdag den 11. juni 2016

Når skæbnen blander sig

En gang imellem må man bare erkende at man ikke helt er herre over alt hvad der sker i ens liv, eller at der i hvaert fald sker ting, man ikke liiige havde planlagt.

Sådan er det også her. 1 april kunne vi fortælle hele verden at vi skulle være forældre igen - responsen var at de fleste mente at det kun kunne være en Aprilsnar, for vi havde jo helt klart sagt at tre børn, var det vi skulle have. Men skæbnen ville det altså anderledes, og efter at overraskelsen havde lagt sig, så glæder vi os nu til at BabyGrau d. 4 arrivere til efteråret.

Graviditeten har jo så allerede betydet at jeg er sygemeldt grundet bækkenproblemer, så jeg tuller rundt herhjemme. Det betyder igen at jeg har for meget tid til at sidde og lure på ting og sager, som jeg nok er NØDT til at lave. Jeg forsøger dog at beherske det lidt, for vi har jo allerede mange ting.

Men mon ikke det bliver til lidt alligevel.



Kan kun finde dette tidlige billede en en meget lille baby på knap 8 uger


Lige nu er jeg dog i gang med hjertetæppet til My og den unge dame har planlagt at hun og Puk skal have ens hæklede kjoler, så dem må jeg også i gang med.


tirsdag den 7. juli 2015

Lillepigekjole med hjertelommer

Så blev kjolen til Puk færdig.

Skønt at kunne sige at et projekt er blevet færdig :-) Jeg har haft kig på denne kjole et stykke tid, og nu var det tiden til at prøve.
Jeg har haft mine kvaler med bl.a. at tælle rigtigt, som beskrevet her, men nu passer hullet til hovedet og jeg endte med at få det rigtige antal masker på ærmerne og for- og rygstykket.

Jeg har lært nye masker denne gang, og det er jo altid spændende. Jeg er specielt vild med kanten der er lavet af krebsemasker. Jeg lavede dem først i kjolens farve, men endte med at lave den i kontrastfarven ligesom lommerne, og jeg synes det gav kjolen lige lidt ekstra.

Hjertet der gav lidt hovedbrud


Et lille pufærme



Jeg har fundet opskriften hos Garngrammatik tag endelig et kig, der er mange fine ting, og projektlisten kan for mit vedkommende udvides med mange timer

Et billede med Puk i kjolen må vente, for hun sov da jeg blev færdig, og pludselig var dagen gået med andet.

Kjolen er strikket i Red Heart Baby og er nok for varm til sommerbrug, men med den vejrudsigt der er lige nu, så kan det jo godt vøre hun kan bruge den en af de nærmeste dage.

fredag den 17. april 2015

Monsterbukser - done

Jep som overskiften siger, så er jeg blevet færdig med mine monsterbukser- eller smilebukser som de vist hedder her i huset.

Jeg har haft min del af bøvl med projektet og hvis det ikke lige var fordi jeg synes bukserne er total sjove så var de nok ikke blevet færdige.

Forløbet med bukserne har jeg tidligere beskrevet her på bloggen, og faktisk blev det endnu mere tosset. Jeg besluttede mig nemlig for at pille det bukseben op der var lavet forkert, fordi skridtet jo ellers ville blive galt. Desværre glemte jeg igen at være helt så opmærksom som man bør være, og jeg trevlede derfor - i en hulens fart - det forkerte ben op. Mega øv. Hold nu op hvor var jeg bare træt af det, da jeg opdagede hvad jeg har gjort.Så alt i alt har jeg på dette par bukser strikket 4 ben, og indtagninger omkring benene adskillige gange, så jeg burde nok efterhånden have 2 par bukser ud af mine anstrengelser.

Da jeg langt om længe havde fået strikket skulle jeg jo bare lige lave ansigtet, og hvad jeg troede der lige var let at gøre, var slet ikke så let.Jeg havde tænkt at jeg burde lave tænder med maskesting, men det kom til at se helt skørt ud, og projektet lå dødt nogen tid.Den har fået to tænder, fordi det er det antal tænder Puk har :-)
Men i dag har jeg lavet det sidste, og nu er jeg faktisk ganske godt tilfreds med dem.








Jeg har primært brugt denne opskrift men har lavet egne ændringer, blandt andet har jeg elastik i livet i stedet for en snor. Puk er særdeles vild med at hive snore ud af ting, og da lange snore og små mennesker ikke går så godt hånd i hånd lavede jeg denne løsning.

Bukserne er strikket i Red Heart Baby og er helt sikkert ikke det første par jeg kommer til at lave

mandag den 13. april 2015

Tæt på men langt fra tilfreds

Kender I det - jeg har et projekt liggende som faktisk er få minutter (naa måske en halv time) fra at være færdig, men jeg gider ikke rigtigt. For det jeg har lavet er jeg bare ikke helt tilfreds med, for det har slet ikke fået det udtryk jeg havde håbet på.

Jeg har været i gang med at stikke et par monsterbukser til Puk, og efter en masse bøvl med benene skulle jeg jo "bare" lige lave øjne og tænder.
Det er mildest talt ikke gået som ønsket, og jeg overvejer hvad jeg skal gøre ved det. Jeg glemte at det nok var smartest at strikke øjnene ind, og jeg har i stedet hæklet to, og syet dem på, men det ser tosset ud synes jeg. Mit håb er at jeg kan ændre udtrykket når jeg får farve i øjnene.


onsdag den 4. marts 2015

Barnedåb

Ja det er jo faktisk ved at være længe siden at vi holdt barnedåb, men tiden render hurtigt for tiden med 3 børn i huset.
Men derfor skal I ikke snydes for et billede af den yngste Holm Grau i vores fine dåbskjole.
Dåben var i Hammer Kirke og lille Pi fik navnet Puk Holm Grau. Det var en af præsterne fra Vodskov kirke der døbte hende, da det var ham der havde gudstjenesten denne søndag. Vi kender ham dog godt, da vi jo kommer en del i Vodskov kirke med vores børn, da vi går til sang der. Så når det nu alligevel ikke kunne være samme præst som har døbt de to andre, så var det ganske udemærket. Christian og My hjalp begge med at sørge for at lillesøster ikke var våd på hovedet efter dåben - hun blev helt klart tørret efter alle kunstens regler.
Puk Holm Grau

Vi havde en rigtig dejlig dag sammen med familie og venner. For første gang holdt vi ikke festen herhjemme, men havde lånt Spejdergården i Aalborg.
Vi serverede brunch og havde en veninde, som faktisk også er fadder til dåbsbarnet, til at lave scramled eggs med det samme da vi kom. Dagen før var der produceret pandekager, som blev lunet og ellers var der rundstykker, pålæg osv.

Bagefter havde en vendinde lavet det flotteste kage til os og jeg havde lokket Lars til at bage en masse muffins, så vi gik ikke ned på kage eller mad generelt. Vi lavede blandt andet regnbuemuffins og de hittede blandt de mange børn der var med. Ellers var det kokoskager og makronmuffins (de er vildt gode, så det er ikke sidste gang vi har lavet dem uhm). Mere om kagerne følger






onsdag den 17. december 2014

Ihh hvor er det irriterende

Sidder og smånørkler med et lille projekt - og det er ikke for meget at sige at det ikke helt går som jeg vil. Og jeg er ved at være irriterende, heldigvis bliver jeg mere stædig når tingene driller, så der er stadig håb for at komme i mål


mandag den 29. september 2014

Den færdige nusseklud

Da lillepigen og jeg var indlagt på barselshotellet havde Lars min hæklepose med derind. Det blev ikke til så meget, men jeg fik da hæklet stjernekluden færdig. Jeg var dog ikke helt tilfreds med udtrykket i min figur, så munden blev taget af og forsøgt igen. Den ser stadig lidt sjov ud, men det går jo heldgivis for typen af figur.

 Da vi blev udskrevet lå det stille derhjemme, for der skete så mange ting, men da vi blev indlagt igen, leverede Lars igen posen på sygehuset. Dagene kunne jo godt blive lidt lange her, så her blev kluden helt færdig.









Min figur er en klovn - og det er faktisk lidt sjovt at den skulle blive færdig mens vi var indlagt på en børneafdeling, for det at det er en klovn der er på kluden er nemlig efter tanke på hospitalsklovnene der huserer på på diverse børneafdelinger.
Jeg har selv stiftet bekendtskab med klovnene på min tidligere arbejdsplads, hvor vi hver uge havde besøg af en. Jeg nåede desværre ikke at løbe på en klovn denne gang.


lørdag den 27. september 2014

En ny Grau kom til

Ja efter et fravær på mere end 4 uger, har I nok regnet ud af den lille nye Grau er arriveret hos os.
6 dage over termin - 30 august -  var det tid og pludselig kunne det kun gå for langsomt, så det blev en fødsel i ekspressfart, Vi nåede at være på fødegangen 33 minutter!! Og de mente endda at vi var kommet i god tid, da jeg kun var 5 cm åben ved ankomst, men det blev hurtigt ændret.

Og hvad fik vi så? Jo vi fik den ønskede lillesøster, så både storebror og storesøster er helt tilfredse.

Vi var indlagt på barselshotellet i 4 dage efter fødslen, fordi vi har en historie om svær ammeetablering, og håbet var at vi denne gang kunne undgå det, med den rette hjælp. Det lykkedes desværre ikke, og vi blev indlagt på neonatal afdeling d. 11 september, da hun havde tabt så mere end tilladeligt og ikke rigtig tog på igen. Vi var indlagt her i 6 dage, kom dog hjem på orlov efter 4, og skulle bare ind til kontrolvejning. Hun tog ca. 200 g på i løbet af disse dage, og vi måtte derfor gerne komme hjem. Nu kontrolleres vægten af vores sundhedsplejerske. Det går ikke med raketfart, men vægten er stadig stigende.


Lillesøster født 30 august 2014 kl. 0803 vægt 3530g mål 53cm


onsdag den 27. august 2014

En farverig affære

Jeg har lige nu gang i en farverig affære. Jeg er gået i gang med en nusseklud til den kommende BabyGrau. Jeg havde besluttet mig for at ville lave en stjerneklud, fordi de er ret søde. Men hvad skulel der så være ovenpå kluden?

Jeg fandt ikke det jeg søgte, så jeg har de sidste dage være i gang med at lave min egen top, den er ikke helt færdig endnu, så det må I vente med at se.
Jeg røg også i et andet problem, for jeg lærte jo at den del der sidder ovenpå kluden er syet fast bagefter, det ville jeg ikke, så jeg har hæklet kluden videre fra toppen. Det kostede også lige lidt arbejde, men det er endt fint.

Lige nu sidder jeg dog og overvejer om jeg skal have trevlet en stor del af selve kluden op igen, for jeg har ikke nok af den lilla farve, jeg har brugt. Jeg troede at jeg havde et helt nøgle mere, men de er ikke ens. Så overvejelsen går på om jeg bare skal stoppe her, hvor jeg er kommet til, bruge den nye farve eller pille pille op..


fredag den 27. september 2013

Min første djævlehue

I går blev djævlehuen til My's dukke færdig - eller næsten færdig, for dukken frøs altså så meget om ørene at hun var nødt til at få huen på, inden der er kommet snore på.

My er meget tilfreds - så det er jo ingen sag. At mor så ikke helt er tilfreds er en anden sag. Jeg skal finde ud af at lave indtagningerne anderledes, for jeg synes ikke det ser så pænt ud, som på opskriftens billede, men jeg har sikkert ikke gjort det der står.

Huen er lavet i et hvidt garn med små lyserøde pletter. Jeg overvejer om jeg skal peppe den lidt op, med en farvet kant rundt og snoren i en pangfarve. ja altså hvis jeg kan få lov til at låne den fra My igen.

Nu er sagen så at My gerne vil have en djævlehue, så jeg skal lige se om jeg kan bruge den største str. med lidt tykkere garn og pinde,og se om det går. Den blå mor!! Så er stilen lagt, den skal i hvert fald være blå.


Og jeg kan jo efterhånden konstatere at fordi My har valgt min gamle dukke som favoritten, så har den netop str. som en lille baby. Farmor købte nemlig en sparkedragt i str. 50 til den for nogle dage siden, og den passer fint. Så tror vi skal op og kigge i babytøjet og se om garderoben kan udvides, og det er jo også lidt lettere at finde en tilfældig babyopskrift og vide at den kan passe dukken uden ændringer.