Julegaven til Christian

Christian har længe været lidt småsur over at han ikke har fået en elefant ligesom My. Vi har snakket om det over længere tid, og han ville gerne have den i samme farver som hans stribede tæppe. Jeg lovede lidt svævende her i efteråret, at det måtte blive når jeg en gang var færdig med de ting, jeg har gang i (som om jeg nogensinde bliver færdig med alle i gangværende ting).

Jeg sagde til ham, at han i givet fald måtte vælge nogle af farverne, for 8 farver var lige i overkanten. Han valgte 4 og har så valgt lidt om løbende. Og det gjorde ikke meget, for jeg har - no surprise - lavet den i alle farverne.

Så her er den, den seneste elefant fra CasaGrau

Det er den første elefant, jeg har lavet med de stribeskift, der rent faktisk er i opskriften.

Modtageren blev meget glad - og overrasket - over elefanten juleaften. Og lillesøster My der godt vidste at han fik den, havde holdt mund og ikke sagde et ord.

En hæklet elefant

En elefant kom marcherende, og jeg tror ikke den bliver den eneste her i huset.

Elefanten havde jeg lovet My, og hun har stort set selv valgt hvordan den skulle se ud. Oprindeligt er opskrifte på en stribet elefant, men det ville hun ikke have. Jeg spurgte så om snablen skulle være andre farver, men hun var meget katagorisk i sit NEJ. Så derfor er den ensfarvet - jeg synes nu faktisk at den er blevet rigtig fin, det hjalp ret meget på den hidsige neonfarve, da de orange dele blev tilsat.


Lidt billedspam af husets nye beboer.

Elefanten er hæklet i akrylgarn og orange strømpegarn tror jeg, på hæklenål nr. 3. Det måler 55 cm fra hale til snabel

I dag hvor den stod færdig da hun kom hjem, har storebror erklæret at han også vil have en. Han vakler mellem favoritfarverne, som for tiden er rød, grøn og blå. Han hælder mest mod rød, så måske bliver det sådan.

De søde sprutter

Som skrevet tidligere så har jeg nu også forsøgt mig med at lave blæksprutter. Opskriften til blæksprutterne stammer fra en gruppe i Danmark der indsamler disse blæksprutter og aflevere dem på landets neonatale afdelinger, hvor de små sprutter giver tryghed til de helt små nye borgere.

Indtil videre har jeg kun lavet til eget brug, men lur mig om der ikke ender med at ryge nogen afsted til de nordjyske afdelinger på et tidspunkt. De er ganske lette at lave, og det er minimalt hvad der bruges af garn, så der kan ryddes op i resterne.

Det var meningen at den første jeg lavede skulle være til vores lille nye niece, som blev født 5.maj, men de tre første er allerede afsat. 1 rød skal flytte ind på EKC på Lars skrivebord, den anden røde er My's og den grøn-melerede er til Christian.

Så nu må jeg have de to rødder til at hjælpe med at vælge hvilken farve lillekusinen skal have.

 Jeg er ret forbavset over at det ikke er sværere at lave dem, for en nybegynder som mig. Men jeg har jo måttet konstatere at det absolut ikke er så svært at lære at hækle, så måske skal jeg være glad for at det var at strikke min mormor fik lært mig, for det havde nok været sværere at lære selv. Men gad nu godt vise disse til min søde mormor, og faktisk også mange af de ting jeg har strikket gennem tiden. Men hun kigger nok herned indimellem og følger med.

En hat eller .....

Nej en hat er det ikke, selvom det var Lars's kommentar da han kom hjem i dag.

Det er et forsøg på at lave en elefant til My. Indtil videre går det fint, men det er sørme ikke en helt lille ny ven hun får.

Jeg så den lavet hos Anja fra Zoomsnoren, som har lavet mere end 1. Jeg kunne ikke huske hvor jeg havde set den henne før, men her kunne Anja hjælpe. Mønsteret er fra Stof og stil, så det var jo nemt at skaffe til huse, jeg kommer der jo indimellem.

Tror kjolen er forbandet

Ja det begynder jeg faktisk at tro den er.
Jeg fik langt om længe has på maskerne og fik lukket og slukket på kjolen med jordbærborten til My. Men ak mine pinsler med kjolen er - desværre - ikke slut her.

Jeg prøvede kjolen på My den anden dag, fordi jeg lige skulle se hvor mange knapper jeg skulle bruge, nu hvor jeg har forlænget åbningen meget. Det har så vist sig at være særdeles klogt at lave åbningen om, for hun kan da lige få den over hovedet MEN det kommer aldrig til at nå sammen på ryggen af hende!!!!

Så nu regner jeg lige på at få lavet det om for efterhånden gud ved hvilken gang. Jeg skal have ændret antallet af indtagningen inden bærestykket bliver strikket, så er der nok plads til at My også kan trække vejret, når hun har den på.

Til gengæld så er der da lidt der lykkes for mig. Jeg har fået lavet min første blæksprutte, og Lars har lige til aften bedt om, om den kan flytte op til hans skrivebord på kontoret. Så den flytter måske hjemmefra på mandag. Den er blevet ret lille, eller i hvert fald mindre end forventet. Jeg har så lige lavet en anden færdig, med en nål der er lidt større, men jeg synes ikke at det har givet så meget.