Så mangler kun ét ærme
Det er nemlig lige det der gør. Mit grønne projekt har rykket voldsomt de sidste dage, og jeg mangler således nu kun et ærme. Det er vildt så hurtigt det er skredet frem, og mit lidt vilde håb om at kunne have færdiggjort den inde det nye år bulder ind, kommer ikke til at holde, men det går da den helt rigtige vej. Hvis det første ærme ikke havde drillet lidt (læs: hvis Karin havde været ordenligt koncentreret om det hun havde gang i), så havde jeg ikke skullet pille en del op her, og så var det måske lykkedes.
Jeg sidder nu og er gået i gang med at sy den sammen, på den ene side kan jeg godt lide at sy sammen, men på den anden side så er det ikke det sjoveste. Og slet ikke når man, som jeg, helst vil sy sammen så det kan ses mindst muligt. Det betyder at det kan tage ret lang tid.
Det ser sørme godt ud!
SvarSletJeg hader at sy sammen eller for den sags skyld hæfte ender. Men det skal jo til for at arbejdet kan blive helt færdigt.
Grunden til at jeg på den ene side godt kan lide det, er også kun at et projekt er ved at være ved enden :o)
SletOg jeg glæder mig meget til dette er slut
Hej Karin
SvarSletVelkommen til blogland :-) Montering er nok hadejobbet hos de fleste strikkere, tror det bedste er, at man fra start accepterer, at det er en del af opgaven, ellers kommer man til at slås med det igen og igen. Jeg monterer ofte ved at sy sømme sammen på maskine, hvis det er tynd strik - men det kræver jo også, at man har en symaskine :-)
Rigtig godt nytår og tak for kommentar på min blog :-)