onsdag den 19. december 2012

Igangværende projekter

Tiden er vist inde til at vise hvad jeg ellers har gang i for tiden, for det bliver jo til andet end julekugler.
Det første projekt er et der har været i gang i årevis - det er desværre ikke en overdrivelse - og jeg har besluttet mig for at nu skal det altså snart være færdigt. Det er en sweater til min mor strikket i halvpatent. Jeg har faktisk haft den  næsten færdig en gang, og skulle til at sy stykkerne sammen, da jeg opdagede at jeg havde strikket ryggen i én størrelse og forstykket i en anden. Det dræbte lysten til projektet i meget lang tid. Men i aftes blev det fundet fre, og jeg håber at det snart kan meldes færdigt.

Det bliver også til en del ting til børnene. Lige nu har jeg gang i en kjole til My med en jordbærbort. Den har drillet lidt, fordi jeg synes det trækker en smule mellem jordbærene, og de er derfor lavet mere end en gang.


Men status nu er at jeg er godt i gang med striberne som resten af kjolen skal være i. Jeg mangler dog lige at få modificeret ærmerne dertil, da de er meget korte, og jeg vil gerne have at de er lidt længere, så min mor er sat på opgaven. Hun er nemlig som regel ret snedig i at lave tingene, som jeg gerne vil have det.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar