Ja for tiden er der stille i Casagrau. Og det er som ikke fordi der ikke sker noget, faktisk sker der så meget at tiden til at blogge er lille og jeg er træt om aftenen.
Jeg er for et par uger siden startet på nyt arbejde og skal lige vende mig til at være på arbejdsmarkedet igen, men mere om dette en af de kommende dage (forhåbenligt).
2014 er startet som det fantastiske år jeg har håbet på, for jeg kan godt afsløre at jeg er særdeles glad for mit nye arbejde, noget jeg virkelig har savnet.
Vi blogges snart
mandag den 27. januar 2014
torsdag den 2. januar 2014
En milepæl for My
Året 2014 starter for fuld drøn her i CasaGrau, for i dag er en af de store milepæle i My's liv. I dag startede hun nemlig i børnehave, en dag hun har set frem til meget længe. Jeg er dog lidt spændt på hvornår hun kommer i tanke om at hun ikke længere skal ud til sin dagplejemor, men indtil videre så har hun jo også en dag til gode derude, for hun var syg til sin sidste dag.
Men i dag var store begynde i børnehave dag. Christian og My har brugt meget tid på at snakke om det hele juleferien, og især har de snakket om madpakker. Madpakker er det helt store sus her i huset, så My har virkelig set frem til at hun også skulle have en madpakke med sig.
I dag skulle hun kun være der kort tid, men dog så langt tid at hun kunne nå at spise sin frokost deroppe.
Da det langt om længe blev tid til at komme af sted i dag, var humøret højt og My var i sit es da hun sammen med Christian indtog børnehaven. Vi kiggede på det flotte velkomstskilt der var på infotræstammen hvor hendes navn stod på.
I morgen når fotografen kommer forbi kommer et fint billede af velkomsttavlen, så kig forbi
Overtøjet blev hængt op, madpakkerne fundet frem og sat i køleskabet og så skulle vi finde Gurli - My's kontaktpædagog - for hun skulle tage imod hende i dag. Pludselig var My ikke alt for ivrig, og jeg havde en smule svært ved at få hende af mig. Vi bladrede lidt i en Byggemand Bob bog og så kom jeg i tanke om at børnehaven også har et legekøkken magen til vores eget herhjemme. My er for tiden meget glad for at lave mad, så jeg håbede at det kunne aflede hende lidt. Da vi kom derud sagde vi at hun skulle komme ud og sige farvel og vinke, det var hun helt med på. Normalt har det altid betydet at jo længere tid jeg var hos hendes dagplejemor, jo mere ballade lavede hun når jeg gik. Hun er en sand dramaqueen i den retning, for det er spil for galleriet det går nemlig ret hurtigt over. Så det blev aftalen med Gurli, at vi ville gå for at det ikke skulle blive trukket ud og hun skulle blive ked af det.
Men My vinkede glad, og vi fik senere at vide at der ikke havde været det mindste.
Da jeg kom for at hente hende 12:30 var hun slet ikke klar til at skulle hjem, først fordi hun ikke var helt færdig med madpakken og bagefter bare fordi hun ikke ville hjem. Jeg fik dog til sidst både hende og Christian med hjem, og vel hjemme var det tid for en lur. Og selvom hun slet ikke var træt gik der ikke mange minutter før hun var helt væk.
Men hun glæder sig til at skulle af sted igen i morgen. Så vi kan ikke klage over hendes start - jeg håber det bliver ligeså gnidningsløst som da Christian startede.
I morgen starter jeg på nyt job og jeg ville lyve hvis jeg sagde at jeg ikke er vildt spændt på det - jeg har jo ikke arbejdes særlig meget i 2013 - men heldigvis møder en kær gammel kollega/veninde - og nu jo kollega igen - også i vagt i morgen, så jeg har et kendt ansigt ved modtagelsen.
Men i dag var store begynde i børnehave dag. Christian og My har brugt meget tid på at snakke om det hele juleferien, og især har de snakket om madpakker. Madpakker er det helt store sus her i huset, så My har virkelig set frem til at hun også skulle have en madpakke med sig.
I dag skulle hun kun være der kort tid, men dog så langt tid at hun kunne nå at spise sin frokost deroppe.
Da det langt om længe blev tid til at komme af sted i dag, var humøret højt og My var i sit es da hun sammen med Christian indtog børnehaven. Vi kiggede på det flotte velkomstskilt der var på infotræstammen hvor hendes navn stod på.
I morgen når fotografen kommer forbi kommer et fint billede af velkomsttavlen, så kig forbi
Overtøjet blev hængt op, madpakkerne fundet frem og sat i køleskabet og så skulle vi finde Gurli - My's kontaktpædagog - for hun skulle tage imod hende i dag. Pludselig var My ikke alt for ivrig, og jeg havde en smule svært ved at få hende af mig. Vi bladrede lidt i en Byggemand Bob bog og så kom jeg i tanke om at børnehaven også har et legekøkken magen til vores eget herhjemme. My er for tiden meget glad for at lave mad, så jeg håbede at det kunne aflede hende lidt. Da vi kom derud sagde vi at hun skulle komme ud og sige farvel og vinke, det var hun helt med på. Normalt har det altid betydet at jo længere tid jeg var hos hendes dagplejemor, jo mere ballade lavede hun når jeg gik. Hun er en sand dramaqueen i den retning, for det er spil for galleriet det går nemlig ret hurtigt over. Så det blev aftalen med Gurli, at vi ville gå for at det ikke skulle blive trukket ud og hun skulle blive ked af det.
Men My vinkede glad, og vi fik senere at vide at der ikke havde været det mindste.
Da jeg kom for at hente hende 12:30 var hun slet ikke klar til at skulle hjem, først fordi hun ikke var helt færdig med madpakken og bagefter bare fordi hun ikke ville hjem. Jeg fik dog til sidst både hende og Christian med hjem, og vel hjemme var det tid for en lur. Og selvom hun slet ikke var træt gik der ikke mange minutter før hun var helt væk.
Men hun glæder sig til at skulle af sted igen i morgen. Så vi kan ikke klage over hendes start - jeg håber det bliver ligeså gnidningsløst som da Christian startede.
I morgen starter jeg på nyt job og jeg ville lyve hvis jeg sagde at jeg ikke er vildt spændt på det - jeg har jo ikke arbejdes særlig meget i 2013 - men heldigvis møder en kær gammel kollega/veninde - og nu jo kollega igen - også i vagt i morgen, så jeg har et kendt ansigt ved modtagelsen.
mandag den 30. december 2013
Krea julegaver
Julegaver er dejlige men især er kreagaver skønne. I år havde jeg ønsket mig både garn, bøger og opskrifter.
Min mand stod for dem i samarbejde med børnene, så alt i alt var det nok mest ham der stod for det.
Jeg fik bogen "Fine og farverige firkanter" af Lisbeth Lücke Larsen som har denne blog. Jeg glæder mig rigtig meget til at finde på projekter fra den, for den er fuld af skønne farver og fantastiske firkanter.
Har lånt billedet fra Lisbeths egen webshop.
Udover bogen har jeg fået en opskrift på en strikket trøje og garnet dertil, jeg glæder mig rigtig meget til at komme i gang med den. Overvejer om jeg skal få lavet mig en strikkeprøve for jeg kender ikke garnet fra tidligere.
Jeg skal i gang med denne
Jeg har fået en mørk rødlig highland uldgarn til den. Jeg kan ikke tage et ordenligt billede af farven her til aften, så det må blive en anden dag.
Jeg har så efter jul bestilt det jeg ikke fik som var ønsket, så det er jo slet ikke ringe. Måske i morgen kommer der flot regnbuefarvet kauni ind ad døren som skal blive til et sjal og arwetta der skal blive til et kongerige. Jeg glæder mig, næste år bliver spændende sådan rent kreativt.
søndag den 29. december 2013
Mor hjalp julemanden med et særligt ønske
Christian kastede sin absolutte kærlighed på nissen Nova's nissehue, og ville vildt gerne have sådan en, men jeg har aldrig set dem til salg. Så der var jo ikke andre løsninger end at mor måtte sætte sig ved symaskinen og fabrikere sin egen udgave af en Nova-hue.
At jeg ikke lige havde regnet med at det skulle være den 23 om aftenen det er en helt anden historie, men jeg kunne ikke lige forstille mig hvordan jeg skulle klare opgaven, og derfor blev den udskudt i et par omgange. D.23 havde vi besøg af en veninde der hurtigt lavede et oplæg til huerne, og så fik vi dem lavet i løbet af aftenen.
Jublen ville ingen ende tage da begge børn lukkede gaven fra julemanden op dagen efter, og Christian fortæller meget stolt og glad alle steder at han nu har en "to'er-nissehue".
Og bedst af alt er at nu er huerne ikke lavet i noget syntetisk stof som kløer når man får det varmt, hvilket Christian allerede har konstateret - så alt i alt en rigtig win win.
| Klar til projekt nissehuer |
| Processen er i gang |
| To glade børn iført deres nye huer |
Etiketter:
De Graus'ske børn,
Jul,
Syet,
Til børn
fredag den 27. december 2013
Julen
Vi nyder i disse dage julen. Alle mand nåede at blive raske til dagen - selvom børnene stadig hoster - og vi kunne holde jul med besøg af onkel Lars og mormor.
Børnene har som tidligere skrevet fået pakkekalender gaver hvert fag fra julemanden og det er vist ingen tvivl om her i huset om han eksisterer. Den 24 om morgenen havde han en særlig ting med til dem, som rigtig tog kegler. Det var jeg rigtig glad for, for det var en jeg havde lavet aftenen inden, men mere om dette i et andet indlæg.
Børnene har som tidligere skrevet fået pakkekalender gaver hvert fag fra julemanden og det er vist ingen tvivl om her i huset om han eksisterer. Den 24 om morgenen havde han en særlig ting med til dem, som rigtig tog kegler. Det var jeg rigtig glad for, for det var en jeg havde lavet aftenen inden, men mere om dette i et andet indlæg.
Jeg havde begge børn med til julegudstjeneste i Vodskov Kirke og det var rigtig hyggeligt med krybbespil af junior konfirmanderne. Men det bedste for børnene var jo at de kunne hilse på Doris. Doris er sognemedhjælper og vi synger hos hende hver uge. Juleaften var hendes sidste arbejdsdag inden barsel, så vi fik også lige afleveret en lille gave til babyen. Den bliver også vist senere for jeg ved ikke lige hvor billederne et blevet af.
Vi fik vanen tro kalkun til aften og Christian var i sit es, og spise store kødben og kunne altså bare ikke forstå at My ikke kunne lide det. Børnene ventede meget tålmodigt på at det blev tid til at gå ovenpå og danse om juletræet og få julegaver. Vi sang ikke traditionelle julesange i år, for børnene bestemte ultimativt hvilke sange vi sang, og det var blandet andet en del fra vores torsdag i Vodskov Kirke, men skidt det var meget hyggeligt.
Børnene fik så mange gaver at vi gemte en del til dagen efter hvor vi gentog hele sceancen med at danse om juletræet inden man kunne få flere gaver.
Alt i alt en rigtig dejlig jul sammen med vores lille familie
Glædelig Jul fra Casa Grau
mandag den 16. december 2013
Juledekorationer
December er selvfølgelig juledekorationer, men jeg er faktisk ikke særlig god til at lave dem. Eller det bilder jeg mig i hvert fald ind, så jeg plejer at købe en eller to hos en dame, der sælger dem ved sit hus i byen ved siden af vores.
Men efter jeg har fået børn så har begrebet juledekorationer fået en helt ny betydning. For jeg er jo så heldig at begge børn er i stand til at lave dem til deres mor.
De lavede hver deres dekoration da vi traditionen tro var til julehygge på Dansk Sygeplejeråd i Nordjylland. De lavede to meget fine små dekorationer og My var vist særlig vild med at de havde lilla bånd, for hun er meget glad for lilla for tiden.
En dag snakker de med mormor på skype og hun fortæller at hun har lavet juledekorationer til hende selv og et par andre. Christian spørger hende om der også er en til os (han tænker jo ikke over at der er ret langt ned og hente den hos hende). Mormor svarer at det har hun ikke, men daa vi stod for at skulle hjem på visit så ville hun se om hun kunne skaffe mere ler, så kunne hun lave en. Det endte med at børnene lavede hver deres til mig. My kalder sin "en skov" og hun har ret - det er en granskov. Mormor kunne ikke overbevise hende om at der skulle andet på, for det skulle bare være en skov.
Christian lavede en stor og fin en, og de overlevede begge turen hjem i bilen og står nu fint i stuen.
Jeg er så glad for deres produktioner og tænker at vi nok ikke behøver at købe nogen i år, jeg har jo 4 nu der bare er fine.
Men efter jeg har fået børn så har begrebet juledekorationer fået en helt ny betydning. For jeg er jo så heldig at begge børn er i stand til at lave dem til deres mor.
De lavede hver deres dekoration da vi traditionen tro var til julehygge på Dansk Sygeplejeråd i Nordjylland. De lavede to meget fine små dekorationer og My var vist særlig vild med at de havde lilla bånd, for hun er meget glad for lilla for tiden.
| My's kreation |
| Christians kreation |
En dag snakker de med mormor på skype og hun fortæller at hun har lavet juledekorationer til hende selv og et par andre. Christian spørger hende om der også er en til os (han tænker jo ikke over at der er ret langt ned og hente den hos hende). Mormor svarer at det har hun ikke, men daa vi stod for at skulle hjem på visit så ville hun se om hun kunne skaffe mere ler, så kunne hun lave en. Det endte med at børnene lavede hver deres til mig. My kalder sin "en skov" og hun har ret - det er en granskov. Mormor kunne ikke overbevise hende om at der skulle andet på, for det skulle bare være en skov.
Christian lavede en stor og fin en, og de overlevede begge turen hjem i bilen og står nu fint i stuen.
| Christians dekoration lavet hos mormor |
| Der bor blandt andet et lille egern i. |
| My's skov - også her bor et egern |
Jeg er så glad for deres produktioner og tænker at vi nok ikke behøver at købe nogen i år, jeg har jo 4 nu der bare er fine.
mandag den 9. december 2013
1 og 2 søndag i adventsgaver
December er over os og der hygges igennem i Casa Grau. December er mange traditioner, blandt andet kommer julemanden forbi børnenes store træjulemand og hænger gaver derpå hver dag, hvis de er ordenlige (Christian har prøvet at få kartofler et år, så han er med på hvordan det hænger sammen).
Både Lars og jeg er vokset op med pakkekalendere så selvfølgelig skal vores børn også have det. Begge børn tror stadig på julemanden, så vi har særdeles meget sjov ud af at han kommer, for han kommer jo ikke på samme tid hver dag.
Men hvad med de voksne? Jeg har som skrevet altid fået pakkekalender hjemme, og min mor har altid sagt at det fik jeg indtil jeg blev 18. Da jeg blev 18 blev det strukket indtil "så længe du bor hjemme". Da jeg flyttede ind i mit lille kollegieværelse, synes min mor dog stadig at jeg skulle have den, for det var jo også lidt hyggeligt. Da Lars og jeg så flyttede sammen, så troede jeg faktisk det var slut, og jeg havde sagt til Lars at det så blev hans opgave, men min mor fortsatte i et par år. Derefter blev vi enige om at det vist skulle være adventsgaver i stedet for, så det får vi nu. MEN det er ikke en gængs adventsgave vi får. Min mor laver 4 store kasser med alt muligt sjov i, som hun samler ind i løbet af året. Efter vi har fået børnene er der en del sjove ting til dem deri, og de elsker når vi lukker en af de store pakker op.
Og der er virkelig alt muligt deri, vi har fået lige fra mel og sukker til en badesvamp til børnene som ligner en ispind. De glæder sig meget til at skulle i bad i aften, så de kan prøve den.
| Pakkekalender julemanden |
Både Lars og jeg er vokset op med pakkekalendere så selvfølgelig skal vores børn også have det. Begge børn tror stadig på julemanden, så vi har særdeles meget sjov ud af at han kommer, for han kommer jo ikke på samme tid hver dag.
Men hvad med de voksne? Jeg har som skrevet altid fået pakkekalender hjemme, og min mor har altid sagt at det fik jeg indtil jeg blev 18. Da jeg blev 18 blev det strukket indtil "så længe du bor hjemme". Da jeg flyttede ind i mit lille kollegieværelse, synes min mor dog stadig at jeg skulle have den, for det var jo også lidt hyggeligt. Da Lars og jeg så flyttede sammen, så troede jeg faktisk det var slut, og jeg havde sagt til Lars at det så blev hans opgave, men min mor fortsatte i et par år. Derefter blev vi enige om at det vist skulle være adventsgaver i stedet for, så det får vi nu. MEN det er ikke en gængs adventsgave vi får. Min mor laver 4 store kasser med alt muligt sjov i, som hun samler ind i løbet af året. Efter vi har fået børnene er der en del sjove ting til dem deri, og de elsker når vi lukker en af de store pakker op.
Og der er virkelig alt muligt deri, vi har fået lige fra mel og sukker til en badesvamp til børnene som ligner en ispind. De glæder sig meget til at skulle i bad i aften, så de kan prøve den.
| 2.Søndag i advent |
| Mange gode ting |
Abonner på:
Opslag (Atom)
