Året 2014 starter for fuld drøn her i CasaGrau, for i dag er en af de store milepæle i My's liv. I dag startede hun nemlig i børnehave, en dag hun har set frem til meget længe. Jeg er dog lidt spændt på hvornår hun kommer i tanke om at hun ikke længere skal ud til sin dagplejemor, men indtil videre så har hun jo også en dag til gode derude, for hun var syg til sin sidste dag.
Men i dag var store begynde i børnehave dag. Christian og My har brugt meget tid på at snakke om det hele juleferien, og især har de snakket om madpakker. Madpakker er det helt store sus her i huset, så My har virkelig set frem til at hun også skulle have en madpakke med sig.
I dag skulle hun kun være der kort tid, men dog så langt tid at hun kunne nå at spise sin frokost deroppe.
Da det langt om længe blev tid til at komme af sted i dag, var humøret højt og My var i sit es da hun sammen med Christian indtog børnehaven. Vi kiggede på det flotte velkomstskilt der var på infotræstammen hvor hendes navn stod på.
I morgen når fotografen kommer forbi kommer et fint billede af velkomsttavlen, så kig forbi
Overtøjet blev hængt op, madpakkerne fundet frem og sat i køleskabet og så skulle vi finde Gurli - My's kontaktpædagog - for hun skulle tage imod hende i dag. Pludselig var My ikke alt for ivrig, og jeg havde en smule svært ved at få hende af mig. Vi bladrede lidt i en Byggemand Bob bog og så kom jeg i tanke om at børnehaven også har et legekøkken magen til vores eget herhjemme. My er for tiden meget glad for at lave mad, så jeg håbede at det kunne aflede hende lidt. Da vi kom derud sagde vi at hun skulle komme ud og sige farvel og vinke, det var hun helt med på. Normalt har det altid betydet at jo længere tid jeg var hos hendes dagplejemor, jo mere ballade lavede hun når jeg gik. Hun er en sand dramaqueen i den retning, for det er spil for galleriet det går nemlig ret hurtigt over. Så det blev aftalen med Gurli, at vi ville gå for at det ikke skulle blive trukket ud og hun skulle blive ked af det.
Men My vinkede glad, og vi fik senere at vide at der ikke havde været det mindste.
Da jeg kom for at hente hende 12:30 var hun slet ikke klar til at skulle hjem, først fordi hun ikke var helt færdig med madpakken og bagefter bare fordi hun ikke ville hjem. Jeg fik dog til sidst både hende og Christian med hjem, og vel hjemme var det tid for en lur. Og selvom hun slet ikke var træt gik der ikke mange minutter før hun var helt væk.
Men hun glæder sig til at skulle af sted igen i morgen. Så vi kan ikke klage over hendes start - jeg håber det bliver ligeså gnidningsløst som da Christian startede.
I morgen starter jeg på nyt job og jeg ville lyve hvis jeg sagde at jeg ikke er vildt spændt på det - jeg har jo ikke arbejdes særlig meget i 2013 - men heldigvis møder en kær gammel kollega/veninde - og nu jo kollega igen - også i vagt i morgen, så jeg har et kendt ansigt ved modtagelsen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar