Når man strikker bukser.......

...så skal man huske at bruge hovedet. Og mega øv, det har jeg ikke.

Jeg har tidligere kun strikket et par bukser og det var en anden opskrift, så jeg er vel lidt undskyldt, for problemet var ikke i den anden opskrift.

Hmm jeg må vel hellere også krybe til korset og fortælle hvad jeg lavet??

Bukserne jeg er i gang med er strikket fra linningen og ned, ved skridtet skal der - selvfølgelig - deles til to ben. Der skal samles 2 masker op, for ikke at få et hul, strikkes et par omgange og så lukkes 4 masker af i begyndelsen og slutningen af omgangen. I og for sig ikke noget svært i det, så jeg har derfor strikket det ene ben færdigt i dag, og skulle  så i gang med  nummer 2. Her går min fejltagelse op for mig. Aflukning af masker skal ske ind mod skridtet (som det naturligt Gør på ben 2, men ikke på nummer1).

Aiii jeg er bare så træt af det. Jeg er ikke  god til at leve med fejl i det jeg laver, heller  ikke selvom den der skal have bukserne næppe vil brokke sig, og som min søde mand vil sige "Det er kun dig der ser det".

Nu vil jeg overveje og jeg skal (og kan) leve med det eller om det  skal gøres om.

Kan i se det lidt sjove hak det har fået på ydersiden af benet? Ikke alt for klædeligt

Barnedåb

Ja det er jo faktisk ved at være længe siden at vi holdt barnedåb, men tiden render hurtigt for tiden med 3 børn i huset.
Men derfor skal I ikke snydes for et billede af den yngste Holm Grau i vores fine dåbskjole.
Dåben var i Hammer Kirke og lille Pi fik navnet Puk Holm Grau. Det var en af præsterne fra Vodskov kirke der døbte hende, da det var ham der havde gudstjenesten denne søndag. Vi kender ham dog godt, da vi jo kommer en del i Vodskov kirke med vores børn, da vi går til sang der. Så når det nu alligevel ikke kunne være samme præst som har døbt de to andre, så var det ganske udemærket. Christian og My hjalp begge med at sørge for at lillesøster ikke var våd på hovedet efter dåben - hun blev helt klart tørret efter alle kunstens regler.

Puk Holm Grau

Vi havde en rigtig dejlig dag sammen med familie og venner. For første gang holdt vi ikke festen herhjemme, men havde lånt Spejdergården i Aalborg.

Vi serverede brunch og havde en veninde, som faktisk også er fadder til dåbsbarnet, til at lave scramled eggs med det samme da vi kom. Dagen før var der produceret pandekager, som blev lunet og ellers var der rundstykker, pålæg osv.

Bagefter havde en vendinde lavet det flotteste kage til os og jeg havde lokket Lars til at bage en masse muffins, så vi gik ikke ned på kage eller mad generelt. Vi lavede blandt andet regnbuemuffins og de hittede blandt de mange børn der var med. Ellers var det kokoskager og makronmuffins (de er vildt gode, så det er ikke sidste gang vi har lavet dem uhm). Mere om kagerne følger

Kjole i striber

Så er den nye stribede kjole blevet færdig til My, og hun har absolut taget den til sig. Hun har stort set haft den på hver dag siden den blev færdig, kun lige afbrudt af at hun skulle prøve en ny stribet nederdel jeg havde købt til hende.

Kjolen her er lavet med en opskrift jeg før har brugt, jeg har dog forlænget den lidt og lavet om i indtagningerne, så længden bedre kunne passe min lange pige. Jeg havde dog i al min iver for at få skørtet til at blive rigtigt helt glemt at jeg nok også skulle have set lidt på bærestykket. Det gik først op for mig da jeg lavede ribkanter, at jeg nok også lige skulle have set på dette. Det går heldigvis, hun kan godt passe den i halsen, men et par ekstra masker eller flere, havde nok ikke gjort noget.

Jeg har brugt to farver, den ene er en lilla og den anden er et der skifter farven selv. Det giver nogle sjove striber, og det er grunden til at der ser ud til at være et par brede stykker med lilla. Ved nærsyn er de dog ikke samme farve.
Garnet er strømpegarn fra Bumbo, og kjolen er dermed strikket i 75%uld og 25 % nylon, og den kan derfor fint erstatte den gamle kjole som også var en uldkjole. Dette kradser dog lidt mere end den gamle, så jeg er spændt på hvad hun siger i længden til den, indtil nu har hun kun nævnt at den klør lidt, men det er vist den ene knap.
Jeg har strikket den på rundpind, så jeg har sluppet for en hel del ender, og det er jeg glad for, det er ikke sidste gang jeg finder på at lave om så der kan strikkes rundt.

Kanten i bunden af kjolen er retstrikket og den folder sig op på billedet. Jeg regner med at jeg kan få den på plads når kjolen bliver vasket, men det kunne My jo ikke vente på. Jeg havde valgt nogle mørkere knapper, men dem ville My ikke høre tale om, Vi fik os dog talt frem til et kompromis der endte med de lyseblå.

Endeløst arbejde

Ja sådan virker det, men det skal jo gøres.

Jeg har igen i dag taget fat i kjolen jeg er i gang med at strikke til My. Eller strikke og strikke er nu så meget sagt, for det er flere måneder siden jeg har strikket på den. Jeg strikkede selve kjole mens jeg var gravid og ikke rigtig kunne lave så meget, ærmerne var vist også i gang og resten blev lavet færdig efter lillesøster dukkede op. Men så kom vi til det endeløse arbejde. En stribet kjole der skal syes sammen (og jeg har endda strikket kjolen på rundpind, så der skal ikke syes sammen). Det er bare så kedeligt at så stribet tøj sammen, men i dag har jeg taget mig sammen. Det ene ærme er nu helt på og det andet er halvt på, som det skal. Nu skal jeg så bare have efter 1000 ender og have samlet op til kanterne rundt, så er den nok snart klar.

Gaveindpakningsspøgelse

I sidste uge skulle Christian til fødselsdag hos en klassekammerat, og vi nåede ikke lige at få købt en gave. Nogen gange skal der jo ledes lidt hvis der skal findes en nogenlunde OK gave til det lille gavebudget. Så denne gang blev det til en pengegave, men for at det så ikke skulle blive alt for kedeligt, så måtte der lige trylles lidt med indpakningen.

Det kom der dette lille spøgelse ud af.

Den kunne sagtens blive bedre, men tiden var knap og jeg havde ikke lige adgang til de materialer jeg kunne have ønsket. Men resultatet blev ganske hæderligt, og bedst af alt så var Christian meget vild med den, da han stod op den næste morgen.

En barselsgave

For nogle uger siden var jeg en tur forbi mit arbejde, for to af mine kollegaer havde spurgt om jeg ikke ville komme en dag hvor de var der begge to. De havde nemlig en lille ting til mig. Jeg sagde at jeg jo havde fået en barselsgave fra arbejde, men denne her var helt særlig fra de to - vi er jo dit weekendhold.

Og det var den fineste gave der ventede på os derude. De to kære piger har lavet en barnevognskæde til mig med dyr på. Jeg er bare så vild med den, og det rigtig sjove er, at jeg aldrig har haft sådan en til barnevognen, så den er bare perfekt. Dyrene kan let tages af og jeg tænker at hun kan få dem hængt i en uro senere, når de ikke er interessante på barnevognen længere.

Barnedåb om lidt

Mit projekt  er lykkedes, i hvert fald til så meget tilfredsstillelse at det kan bruges.

Vi skal i næste weekend have døbt vores lille Pi, og da hun jo først her de sidste uger er begyndt at sove lidt om dagen uden at jeg skal gå rundt med hende, så har jeg ikke til hende lavet vældig fine syede invitationer, ligesom Christian og My fik det. Men så har jeg kastet mig over at lave lidt pynt til bordet.

Jeg overvejer dog at se om jeg kan øndre den lidt, for der er mange tråde at hæfte i det lille projekt, og da den jo ikke er så stor synes jeg det er rigtig træls at hæfte så meget. Nu må vi se om jeg kan gøre det lidt lettere for mig selv.