Blogudfordring dag 4: Det grimmeste/mest kiksede jeg har lavet

Dagens overskrift er ikke nem - for jeg har ikke rigtig nogle ting i huset der hører til i den kategori. Og uden at det skal lyde helligt, så gider jeg bare ikke gøre ting færdigt der ikke er ordentlige. Min mand griner meget af mig på den konto - fordi det nok ofte er mig der kan se fejlen og ikke rigtig andre. Men hvis jeg ved den er der, så irriterer det altså mit øje.

Det eneste jeg kan komme på er en gammel bluse jeg strikke for omkring 15 år siden (puha det lyder faktisk ret lang tid siden). Jeg elsker den bluse, men som billedet måske vil vise, så er der noget galt med dimensionerne. Den er mere bred end den er lang. Og det er faktisk som om det bliver værre og værre med tiden.

Men som sagt så er jeg faktisk ret glad for at tulle rundt i den herhjemme, og som bonus var det en af de eneste lidt varmere trøjer jeg kunne passe mens jeg har været gravid.

Flag flag flag

Ja der skal ingen tvivl herske om at vi elsker flag her. Efter vi fik flagstang for nogle år siden i haven, har vi flaget en hel del, så meget at naboerne er holdt op med at spørge til grunden. Vi flager fordi vi har lyst.

Jeg har længe haft lyst til at lave flag til blandt andet juletræet, og det er jo ved at være på tide at komme i gang.

I dag har jeg siddet og hygget mig med at lave flag og se serier på netflix. Ganske hyggeligt.

Jeg har lavet 10 flag nu - og er gået i gang med at hæfte ender. Der er MANGE. Hvert flag laver 6 ender, godt jeg ELSKER at hæfte

Blogudfordring dag 3: Det er jeg i gang med lige nu

Uha det er jo en af de overskifter, hvor jeg bliver konfronteret med at jeg har gang i mange ting.

Heldigvis har jeg kun gang i garnprojekter lige nu.

Lidt småtterier af julekarakter - jeg er ved at finde det rette flag til en flagranke, men indtil videre forsøger jeg mig lidt frem, for jeg kan ikke finde et der passer mig helt. Indtil videre har jeg forsøgt mig i bomuld fra Rema 1000, og jeg ved ikke helt om det er kvaliteten af garnet der driller (for den er ikke for fantastisk). Så må nok om lidt ind og rode i kasserne og finde noget andet.

Ellers så skal jeg lige have syet et mærke på en elefant inden den skal sendes af sted og være adventsgave hos en lille pige.

Og sidst men absolut ikke mindst så er jeg i gang med et meget langt projekt, nemlig mit hæklede tæppe i zigzag mønster. Jeg synes det er rart med et projekt som altid kan tages frem, når jeg ikke lige gider andet, og skal have noget hvor jeg ikke skal koncentrere mig så meget.

Blogudfordring dag 2: Mit yndlingsmateriale

Jeg har i de sidste par år strikket en hel del, og i år er hækleriet begyndt at komme med. Så der er ikke megen tvivl om at garn er blandt favoritmaterialet. Og det er garn i alle afskygninger, det afhænger mest af hvad jeg skal lave. Jeg har lavet en del bluser, kjole og bukser til mine børn i uld, og det er dejligt. Senest er jeg begyndt at hækle i bomuldsgarn, men jeg synes det er lidt hårdt indimellem.

Men jeg synes faktisk at det er svært at skulle sige hvad mit overall favoritmateriale er, for det afhænger jo meget af hobbyen.

Jeg er også begyndt at sy i år, og stof har en stor plads i hjertet, jeg elsker stof i glade farver, og er ved at have oparbejdet en pæn del af det (men sig det ikke til nogen).

For nogle år siden lavede jeg meget teposekort og diverse syede kort, så krealageret rummer også papir og karton i alle mulige farver, og jeg kan godt lide at sidde og kigge på alle farverne.

Et lille udsnit

Ovenstående billede er jerseystof med dyremotiver - men udover dette har jeg købt et superfedt stykke stof med lilla elefanter, og jeg glæder mig til at sy i det.

Jeg - og heldigvis også mine børn - er vilde med ugleprint,og jeg har tidligere syet bukser i både grønt og lyserødt uglestof. Men dette stykke er også flyttet ind, og skal nok blive til noget spændende med tiden.

Blogudfordring dag 1: Den ting, som jeg er mest stolt af at have kreeret

Så er det blevet tid til at starte på blogudfordringen der er stillet af Anja fra Zoomsnoren. Jeg har glædet mig til denne udfordring for det er nok sjældent at der er rigtig fordybning i hobbyerne. Flere bloggere er med,og det bliver spændende at følge med rundt omkring og blive lidt klogere på, hvad andre har at sige om deres hobby.

Dagens overskrift er "Den ting, som jeg er mest stolt af at have kreeret" - her i Casa Grau er der absolut ingen tvivl om hvilken ting jeg er allermest stolt over at have lavet.  Der et stykke strik - og det var en gigantisk opgave. Jeg har nemlig strikket min egen dåbskjole til mine børn.

Da jeg for 6 år siden var ganske nygravid med min søn, var det tid til at komme i gang med projektet. Vi havde talt om det i flere år, fordi der ikke fandtes en familiekjole. De kjoler vi hver især er døbt i var ikke længere nogen der var at finde i vores familier. Min far kone, Bedste, havde en kjole som to af deres børnebørn var døbt i, og vi overvejede om det var en mulighed, men vi blev ret hurtig enige om, at skulle det være en kjole som vores børn selv engang skulle kunne vælge at få døbt deres børn i, så var det ikke en mulighed, da vi er en sammenbragt flok hos min far og hans kone.

Lars ville gerne have en der var hæklet/strikket og da jeg dengang kun kunne strikke, ja så gik jagten ind på en strikke kjole vi begge kunne lide. Det tog lang tid, men vi vidste hvilken en det skulle være, da den positive test var en realitet.

Det første tid sloges jeg en del med at få den blondekant der er i bunden til at passe, og det var først da jeg opdagede at der var fejl i diagrammet, at der kom skub i tingene. Jeg strikkede mere end 1 meter af det blonde kant, for at konstatere at jeg faktisk ikke synes den var alt for pæn, så istedet for at samle maskerne til kjolen op i denne, som jeg skulle ifølge opskriften, ja så slog jeg den op, og tænkte at jeg jo altid kunne sy den på. 

Kjolen i sin fulde længde

Det skulle vise sig at blive et meget langt projekt, og de sidste måneder af graviditeten strikkede jeg kun et par pinde om dagen, for jeg havde så meget vand i fingerne, at jeg ikke kunne holde på de tynde pinde.

Faktisk blev kjolen færdig aftenen inden Christian skulle døbes, så kysen dertil fik jeg aldrig lavet, og de broderier der skulle være der er heller ikke lavet. Det bliver de måske med tiden, man kan jo videreudvikle på den.

Kjolen efter My havde brugt den - komplet med savlpletten

Blondekanten er aldrig blevet syet på, den ligger stadig i en pose, sammen med en næsten færdig kyse, som jeg strikkede da My skulle døbes.

Kjolen er åben hele vejen ned i ryggen, selvom det ikke var meningen, men jeg synes det var bedst sådan. Den har to forskellige foer i thaisilke - et i kongeblå og et i hindbærrød (tror jeg det hed, jeg synes dog den er mere bordeaux)

Christian anno 2008

My anno 2012

Blogudfordring i uge 46

I næste uge deltager jeg - og Casa Grau - i en blogudfordring som er søsat af Anja fra Zoomsnoren.

Udfordringen går ud på at fortælle mere om sin hobby - et nyt indlæg hver dag i ugen.
Anja har planlagt 7 overskifter og så må vi se hvad der kan komme ud af det.

Udfordringen går i al sin enkelhed ud på at poste et indlæg på egen blog hver dag i uge 46, dvs. fra mandag d. 11. november til og med søndag d. 17. november. 

Overskrifterne de enkelte dage er:
Mandag: Den ting, som jeg er mest stolt af at have kreeret
Tirsdag: Mit yndlingsmateriale - fx garn, perler, papir, fondant osv. (fibre, kvalitet m.m.)
Onsdag: Det er jeg i gang med lige nu
Torsdag: Det grimmeste/mest kiksede jeg har lavet
Fredag: Jeg kunne godt tænke mig at lære at...
Lørdag: Mit yndlingsværktøj, når jeg er kreativ, er...
Søndag: Mit næste projekt skal være....


Jeg glæder mig til det, og går og tænker over hvilke ting der skal med for mit vedkommende. Jeg er helt klar på hvad mandag skal indeholde - hvorimod søndag er rigtig svært, for jeg kommer sjældent i gang med det jeg går og planlægger, nok mest fordi jeg altid har gang i flere ting på en gang.

Foderteam Grau

Vi har dyr i børnehaven og i DUS'en, og det betyder at vi på skift fodrer dyrene i weekenden, og denne weekend var det vores tur. Christian har set meget frem til at det langt om længe skulle blive vores tur.

Vi har fodret i alt 4 geder og 6-8 høns (ved faktisk ikke lige helt hvor mange der er).

Først var vi i DUS'en og fodre de to geder de har - og efter lidt vanskeligheder med at se hvordan vi skulle komme til dem, så gik det helt fint, og My var ganske vild med at kunne komme helt tæt på dem.

DUS gederne

Herefter gik turen ned til børnehaven hvor der også var to geder der ventede på mad og ligeledes den lille hønseflok.

I børnehavens lille stald er Christian kendt med det hele, og han var rigtig i sit es. Det første der skulle undersøges var om hønsene havde lagt nogle æg - og sørme jo der lå to små fine æg som Christian straks lagde i den lille lyserøde æggekasse som de plejer at gøre det. Men i dag var det lidt anderledes for vi måtte nemlig tage æggene med hjem.

Fine små æg i den lidt kinky farvede æggekasse

Efter hønsene havde fået mad og vand, var det gedernes tur. Christian gik meget højt op i at de to geder ikke må stå sammen, for Hvide vil spise Sortes mad så. Men det lykkedes os da vist at få sørget for at de begge fik mad. 

Sorte spiser

Da hønettet skulle følges vist My sig fra sin virkelig sjove side. Christian tog armene fuld af hø og gik med, og My tog 1!! strå - og tabte det desværre undervejs derhen, og var ked af det for hun kunne ikke finde det igen blandt alle de andre strå på gulvet. Men vi fandt da et hun kunne levere i hønettet. Godt Christian kunne tage en stor favnfuld, ellers havde vi nok båret hø endnu.

Hønettet fyldes

Frække Sorte da hun var færdig med sin mad

My holder godt øje med at både Sorte og Hvide får mad

 Det var så hyggeligt at fodre og jeg tror at det er rigtig godt for børnene at lærer det ansvar der følger når man har dyr. De lærer meget af dyreholdet i børnehaven - for nogle uger siden blev hanen slagtet og alle børnene var med til at plukke fjer og tage indvolde ud. eller de der havde lyst. Christian stod i første række, hvilket overhovedet ikke kommer bag på mig. Hanen var slagtet inden børnene kom ud på legepladsen, men ellers fik de lov til at være med, og de fik vist talt en del om blandt andet død og det at vi slagter dyr, for at få mad på bordet.