Endelig er jeg ved at komme mig over en træls hoste. Jeg har sovet dårligt og haft ondt i hovedet af at hoste så meget de sidste dage, men nu krydser jeg fingre for at det er på vej den rigtige vej igen.
Dagen er startet tidligt i Casa Grau i dag, for vi skulle ud og aflevere min bil til service inden Lars skulle på arbejde. Skulle jo køres hjem igen. Så efter at have vækket børnene - for en gangs skyld - noget de ikke just er så vant til i disse tider, så kom Christian i morgendus, hvilket han vist synes var ganske hyggeligt, og My blev afleveret til morgenmad hos Conny, så var jeg hjemme igen 7:20
Indtil videre er dagen gået med at støvsuge, spise morgenmad, skrive til min fagforening og nu har jeg fundet alle mine lige-ved-og-næsten-færdig projekter, såkaldte UFO'er (UFærdige Opgaver). Jeg håber at kunne færdiggøre nogle idag.
Så jeg vil sætte mig ved bordet og komme i gang, når vandet til kaffe har kogt og se et afsnit af Charmed på Netflix imens.
Og så vil jeg for gud ved hvilken gang ønske at jeg var bedre til at gøre ting helt færdig, i stedet for at gemme dem, når det mest spændende er ovre.
En elefant skal have ben syet på, hæklet to ører og nogle øjne
Djævlehuen til My's dukke skal piftes lidt op og have snore
Huen til My skal have snore og en blomst tror jeg