Julegaven til Christian

Christian har længe været lidt småsur over at han ikke har fået en elefant ligesom My. Vi har snakket om det over længere tid, og han ville gerne have den i samme farver som hans stribede tæppe. Jeg lovede lidt svævende her i efteråret, at det måtte blive når jeg en gang var færdig med de ting, jeg har gang i (som om jeg nogensinde bliver færdig med alle i gangværende ting).

Jeg sagde til ham, at han i givet fald måtte vælge nogle af farverne, for 8 farver var lige i overkanten. Han valgte 4 og har så valgt lidt om løbende. Og det gjorde ikke meget, for jeg har - no surprise - lavet den i alle farverne.

Så her er den, den seneste elefant fra CasaGrau

Det er den første elefant, jeg har lavet med de stribeskift, der rent faktisk er i opskriften.

Modtageren blev meget glad - og overrasket - over elefanten juleaften. Og lillesøster My der godt vidste at han fik den, havde holdt mund og ikke sagde et ord.

Løkkemasker

I går aftes måtte jeg løre noget nyt, og det er jo sjældent skidt. Der stod løkkemasker i opskriften, og det har jeg aldrig lavet før, så det måtte læres. Heldigvis var der en trin-for-trin vejledning i samme blad som opskriften stammede fra, så det var forholdsvis nemt.

Dog fandt jeg hurtigt ud af at mine løkker ikke fik samme størrelse, og her mener jeg SLET ikke samme størrelse, og det kom til at se rigtig træls ud. Metoden mindede mig om at sy rya, og jeg kom til at tænke på at da jeg lærte dette i skolen engang, lavede vi løkken rundt om en lineal, så de blev lige store.
Ideen blev hurtig grebet, og på bordet var en pind til et af børnenes ringspil og vupti så gik det vare derudaf.

Inden alt for længe havde jeg alt det hestehår jeg skal bruge, og jeg skal derfor i gang med at hæfte i aften og så have samlet en hest til My.

Godt Nytår

Endnu et år er gået, og her i den sidste time af 2015 kan jeg vist godt lige bruge et par minutter på at tænke tilbage.

Jeg har jo haft barsel det meste af året og, efter jeg kom med i den skønneste mødregruppe har vi virkelig haft travlt med at hygge os. Faktisk havde vi så travlt at vi på et tidspunkt var nødt til at fravælge ting vi "gik til" fordi vi nærmest var ude af huset hver eneste dag.

Puk har notorisk været kendt for at sove skidt, og det er først natten til i dag, vi kan sige at hun har sovet igennem, hun sov nemlig 9,5 time uden at vågne. Det at hun ikke har sovet godt om natten, har desværre taget meget af overskuddet til at udfolde det kreative gen, og overskuddet til bloggen. Jeg håber meget at det kommer igen, indtil videre har der været mange ting, jeg havde planlagt at blogge om, men som aldrig er blevet til noget.

Jeg har dog et par ting der er blevet færdige og de vises først i det nye år, blandt andet kan jeg sige at der er flyttet en elefant mere ind i huset, en hest er på vej og Christians stribede tæppe er kun en kant fra at være færdig.

Må 2016 bringe glæde og gode stunder til alle der læser med. Vi ses i 2016

En nytårsselfie fra Casa Grau

Julegaver - også i striber

Er i gang med julegaver, lige for tiden til de største børn i Casagrau. Christian skal som tidligere nævnt have sit stribede tæppe og en stribet tillægsgave, som er færdig (den bliver vist senere, når jeg er færdig med kanten på tæppet).

I går gik jeg i gang med gaven til My, endnu et stribet projekt og et lille sneakpeak kan det godt blive til, er nemlig ikke kommet så langt endnu.

Disse to ting jeg laver til børnene, er kendt af den af dem der ikke skal have gaven, og de går op i med liv og sjæl hvordan det skrider frem, og det faktum at de ikke må sige noget om det. Det er så hyggeligt, og de er begge helt overbeviste om at den anden ønsker sig det vildt meget.

Tæt på færdig

Jeg er ved at være ved vejs ende med mit efterhånden evighedsprojekt, det stribede zigzagtæppe til Christian.

Jeg sidder lige og er midt i at hæfte de sidste ender, og det er jo faktisk lidt vemodigt at et projekt, der altid har været i baghånden er ved at være færdigt. Men omvendt glæder jeg mig vildt til at give det til Christian. Jeg planlægger nu på at han får det som en ekstra julegave, ikke fordi han ikke ved det er til ham, men mere fordi jeg har lavet en stribet tillægsgave som han rigtig gerne vil have, men ikke ved noget om.

Jeg har overvejet om der skulle en kant rundt om tæppet eller ej, og jeg tror jeg har besluttet mig for at det skal der en kant med krebsemasker rundt.

Tæt på panik

I efterårsferien havde jeg pakket børnene i bilen og sat kursen mod Toftlund for at besøge mormor. Det var første gang jeg skulle køre så langt med børnene alene, og selv stå for opgaven med at huske alt hvad der skulle med. I vanlig stil her i huset begyndte vi først at pakke samme dag som vi skulle af sted. Vi var særdeles effektive og var klar til at køre hjemmefra kl. 9:30 lige passende til at Puk kunne sove formiddagslur i bilen.

Da vi er kommet et godt stykke syd for Aalborg kommer jeg i tanke om at jeg har glemt de færdige tærter jeg havde i køleskabet (svigermor kom til undsætning og fik dem i fryseren).

Vi kommer godt sydover og det går helt uden de store problemer, børnene hygger sig vældigt på bagsædet.

Vel ankommet i det sønderjyske hos min mor opdager jeg hvad jeg ellers har glemt - tasken med mit hækletøj, PANIIIK - og hvad også betyder lidt, opladeren til babyalarmen og min tablet (meget vigtig for den indeholdt opskriften på mit hækleprojekt).
Jeg panikkede lidt fordi jeg kom i tvivl om hvorvidt jeg havde stillet tasken med det hele i ude i indkørslen eller inde i gangen. Svigermor kunne heldigvis berolige mig med at den stod indenfor.

Men hvad skulle jeg nu så lave, mens vi var på ferie? Heldigvis går min mor heller ikke ned på krea projekter, så der gik ikke længe før jeg havde gang i hæklenål og garn og i fuld gang med at hækle på en klud til min mor.

Min blå cardigan

Så er det vist også tid til et par ord om min nye blå cardigan. Jeg fik jo langt om længe travlet den gamle op (det var virkelig besværligt), og kom i gang med at hækle den nye. Jeg synes det gik virkeligt godt, og projektet skred hurtigt fremad. Jeg undrede mig dog over garnforbruget, og tænkte at den også ville blive ret lang. Jeg gik derfor i gang med at hækle et ærme, og her begyndte det at gå op for mig, at der vist kunne være noget galt.

Det skulle vise sig, at jeg lige havde overset at den ene række er lavet med stangmasker og den anden er fastmasker. Jeg havde lavet begge rækker med stangmasker, og derfor blev cardiganen umiddelbart meget lang, og jeg havde jo et noget større garnforbrug.

Nu er det travlet op igen, og jeg er klar til at starte forfra (det er virkelig brug af garnet hva?)

Min cardigan er forresten en CAL jeg faldt over en dag på nettet. CAL'en er ovre og jeg nåede jo så ikke lige at lave den mens den forløb, fordi jeg jo vanen tro skal lave tingene mere end en gang.

Men her kan I se hvad mine anstrengelser gerne skulle blive til om kort tid