Pandekagedag

Ja ja det var i tirsdags, det er jeg med på, men tiden er løbet lidt, men vi nåede jo rent faktisk at spise pandekager i tirsdag.

Jeg blev heldigvis mindet om dagen på arbejde, for dagens ting til kaffen var - no surprice - pandekager.

Tirsdag var første dag var børnene var kommet tidligt op og i morgenDUS fordi jeg er alene med dem de næste måneder mens Lars er udsendt, så jeg var faktisk spændt på hvor trætte de var, da jeg skulle hente dem i børnehaven omkring kl 15:45. Christian mente han ikke havde været der længe nok og ville ikke med hjem, jeg kunne komme igen senere. Dog var han helt klar da vi lige hviskede om hvad vi skulle spise.

Vel hjemme blev vi enige om at vi ligeså godt kunne gøre det ordenligt, så jeg lavede to forskellige pandekagedeje. En til majspandekager, som vi spiste til aften og en portion almindelige, som børnene har haft med i madpakken i dagen derefter.

To gange dej klar

Og så kunne bageriet gå i gang til begge børns store fornøjelse. Og derefter blev der spist til den store guldmedalje.

Et kongerige

Sidste år snakke en veninde og jeg om at kaste os ud i at strikke et sjal, og ikke et hvilket som helst, men det halve kongerige. Jeg har været vild med det længe og ville have strikket det som babysvøb til My i sin tid, men gjorde det ikke, fordi flere sagde det var SÅ svært.

Derfor skulle vi nu kaste os ud i det halve projekt sammen. Men som tingene har ændret sig herhjemme, så er der jo nu alligevel brug for et nyt babysvøb.
Jeg gik i gang den anden dag, og indtil videre går det helt uden problemer. Jeg er jo så også kun ved den miderste firkant, så det kan nok nå at irritere endnu.

120 cm langt

Ja det er så langt mit stribede tæppe er efterhånden, så det går fremad. Lige for tiden sidder jeg med det om aftenen, men jeg er så småt ved at gøre klar til et nyt projekt til den kommende BabyGrau.

Jeg var jo også gået i gang med min julagave fra børnene, en LauraBluse men lige nu er det ikke så spændende, for jeg vil nok ikke kunne passe den, når den er færdig. Derfor kom tæppet frem fra den posen.

Faktisk er det ved at have en så god størrelse at det er kommet i brug, jeg har sovet med det nogle aftner på sofaen, og både My og Christian er glade for at sidde med det i sofaen.

Orden på sokkerne

Indlæg nummer 100 har jeg hele tiden tænkt skulle indeholde noget særligt, og i dag gav det sig selv hvad det skulle være.

Vi har forsøgt at få orden på vores sokker - og en ny rækkefølge har vist sig.

Vi har i dag set en sød lille og særdeles stædig baby, som gerne vil flytte ind her hos os til sommer. Vi har i dag fortalt det til de kommende storesøskende som synes det bare er så spændende. My synes dog at det var lidt træls at hun ikke skal være storebror ligesom Christian, men hun finder sig nok til rette med at blive storesøster inden

En ny start

Som nogen måske har luret var 2013 ikke et alt for fantastisk år her vores hjørne af Nordjylland. Jeg startede året som stresssygemeldt, kom meget langsomt tilbage på arbejde. Jeg nåede tilbage på fuld tid i en måneds tid for at få et voldsomt tilbagefald. Efter aftale med egen læge og min psykolog på arbejdsmedicinsk klinik forblev jeg sygemeldt, og blev efter kort tid indstillet til opsigelse. Og selvom det ikke er så fedt at blive fyret, så var det helt sikkert det rigtige, for jeg var aldrig kommet tilbage og kunne fungere på min tidligere arbejdsplads.
Jeg har gået hjemme fra maj til januar i år - jeg har heldigvis haft en meget lang fritstillingsperiode så har kunnet gå stille og roligt herhjemme, og da det værste var ovre, så har jeg stornydt at børnene kunne holde fri når vi har haft lyst til det, og vi har kunnet lave mange ting lige når vi har haft lyst til det

Da vi skulle til at lukke og slukke for 2013 blev vi enige om at 2014 måtte blive et fantastisk skønt år. Jeg skulle starte på et nyt job 1 januar og det har været superfedt. Jeg er for første gang i lang tid glad når jeg går på arbejde, glad mens jeg er der og glad når jeg kommer hjem. Det er en følelse jeg ikke kan huske hvornår jeg sidst har haft, og når man ser tilbage, så skulle jeg selvfølgelig have pakket mit gode tøj noget før, og ikke have udsat mig selv for alle de ting der er sket. Men det er jo let at være bagklog. 
Jeg har lært mange ting om mig selv i det forløbne år og især om hvad jeg ikke vil bruge min tid på længere og hvad jeg vil finde mig i og især ikke finde mig i. Det tager tid det hele, men langt om længe er jeg glad og føler mig i balance igen.

Stille på bloggen

Ja for tiden er der stille i Casagrau. Og det er som ikke fordi der ikke sker noget, faktisk sker der så meget at tiden til at blogge er lille og jeg er træt om aftenen.

Jeg er for et par uger siden startet på nyt arbejde og skal lige vende mig til at være på arbejdsmarkedet igen, men mere om dette en af de kommende dage (forhåbenligt).

2014 er startet som det fantastiske år jeg har håbet på, for jeg kan godt afsløre at jeg er særdeles glad for mit nye arbejde, noget jeg virkelig har savnet.

Vi blogges snart

En milepæl for My

Året 2014 starter for fuld drøn her i CasaGrau, for i dag er en af de store milepæle i My's liv. I dag startede hun nemlig i børnehave, en dag hun har set frem til meget længe. Jeg er dog lidt spændt på hvornår hun kommer i tanke om at hun ikke længere skal ud til sin dagplejemor, men indtil videre så har hun jo også en dag til gode derude, for hun var syg til sin sidste dag.

Men i dag var store begynde i børnehave dag. Christian og My har brugt meget tid på at snakke om det hele juleferien, og især har de snakket om madpakker. Madpakker er det helt store sus her i huset, så My har virkelig set frem til at hun også skulle have en madpakke med sig.
I dag skulle hun kun være der kort tid, men dog så langt tid at hun kunne nå at spise sin frokost deroppe.

Da det langt om længe blev tid til at komme af sted i dag, var humøret højt og My var i sit es da hun sammen med Christian indtog børnehaven. Vi kiggede på det flotte velkomstskilt der var på infotræstammen hvor hendes navn stod på.



I morgen når fotografen kommer forbi kommer et fint billede af velkomsttavlen, så kig forbi



Overtøjet blev hængt op, madpakkerne fundet frem og sat i køleskabet og så skulle vi finde Gurli - My's kontaktpædagog - for hun skulle tage imod hende i dag. Pludselig var My ikke alt for ivrig, og jeg havde en smule svært ved at få hende af mig. Vi bladrede lidt i en Byggemand Bob bog og så kom jeg i tanke om at børnehaven også har et legekøkken magen til vores eget herhjemme. My er for tiden meget glad for at lave mad, så jeg håbede at det kunne aflede hende lidt. Da vi kom derud sagde vi at hun skulle komme ud og sige farvel og vinke, det var hun helt med på. Normalt har det altid betydet at jo længere tid jeg var hos hendes dagplejemor, jo mere ballade lavede hun når jeg gik. Hun er en sand dramaqueen i den retning, for det er spil for galleriet det går nemlig ret hurtigt over. Så det blev aftalen med Gurli, at vi ville gå for at det ikke skulle blive trukket ud og hun skulle blive ked af det.
Men My vinkede glad, og vi fik senere at vide at der ikke havde været det mindste.

Da jeg kom for at hente hende 12:30 var hun slet ikke klar til at skulle hjem, først fordi hun ikke var helt færdig med madpakken og bagefter bare fordi hun ikke ville hjem. Jeg fik dog til sidst både hende og Christian med hjem, og vel hjemme var det tid for en lur. Og selvom hun slet ikke var træt gik der ikke mange minutter før hun var helt væk.
Men hun glæder sig til at skulle af sted igen i morgen. Så vi kan ikke klage over hendes start - jeg håber det bliver ligeså gnidningsløst som da Christian startede.

I morgen starter jeg på nyt job og jeg ville lyve hvis jeg sagde at jeg ikke er vildt spændt på det - jeg har jo ikke arbejdes særlig meget i 2013 - men heldigvis møder en kær gammel kollega/veninde - og nu jo kollega igen - også i vagt i morgen, så jeg har et kendt ansigt ved modtagelsen.