mandag den 1. december 2014

1. December

Så blev det endelig 1. december og med børn i huset, er det en stor dag. De har de sidste uger skrevet mange breve/tegninger til julemanden og de skulle helst sendes ud via vinduet (vi har set Krummernes Jul). Det fik jeg dem dog talt fra, og så undgik jeg at skulle ud og finde brevene der ellers kunne flyve rundt i vores og naboernes haver.

Vi har siden Christian kommet til lavet kalendergaver til dem, og julemanden kommer hver dag og hænger dem på deres store træjulemand.
Men i år har der noget ganske særligt andet sammen med gaverne......

Et vaskeægte brev til Christian og My fra Julemanden, sendt fra hans værksted.
Det var så fantastisk at se dem gøre store øjne, da jeg læste det for dem i morges. Jeg glæder mig allerede til i morgen, hvor der kommer et nyt. Det er nemlig sådan at der kommer et brev fra julemanden hver dag indtil jul. Desværre er jeg ikke selv det kloge hoved bag historien i brevene, jeg har købt en færdig løsning til dem, hvortil jeg har skulle indsende forskelligt data, som så er skrevet ind i historien, så den passer præcis til Christian og My.




4 kommentarer:

  1. Uanset om du har "købt" dig til historien eller selv har digtet den, så synes jeg det er en fed idé :o)

    SvarSlet
  2. Jeg er meget enig med Camilla - det er en rigtig god ide!

    SvarSlet
  3. Ja. det er da en sød ide :-) Hjemme hos Lillefrø er nissen flyttet ind - hendes mor har købt en lille dør, der monteres ved fodlisten, gyngestol, dørmåtte og brændestabel og Lillefrø er meget optaget. Det er også "købt ide" og det er da fuldstændig lige meget, når det skaber så meget glæde :-) Hverdagen skal jo også hænge sammen!

    SvarSlet
  4. Årh og det var så her jeg skulle have fulgt bedre med! Ej det er bare SÅ fin en idé og det må jeg se om jeg ikke kan gøre kunsten efter næste år :D

    SvarSlet