søndag den 20. juli 2014

Skolestarten nærmer sig

Ja ikke for mig, men for Christian. 0.klasse kalder efter ferien og efterhånden glæder han sig til det. Han har ikke været interesseret i skoleudstyr, altså skoletaske osv. Han har hele tiden ment at han kunne bruge den taske han fik til jul til brug i børnehaven. Det kan han i princippet også og vi har derfor ikke presset ham alt for meget, da det kan give bagslag. Vi forsøgte den lidt blidere vej og snakkede om penalhus og her mente han at han bare kunne nøjes med en lille plastikpose (det har de deres farver i herhjemme).

Men for nogle uger siden var vi forbi en butik i storcenteret der solgte skoletasker og han fulgte da villigt med derind, og kunne måske godt se meningen i at få en skoletaske. Vi havde dog selv søgt lidt på tasker og ville derfor have ham til at prøve en bestemt taske. Vi fandt dog heldigvis ud af at vi ikke behøvede at skulle ind til Aalborg for at se på den (det er så besværligt og dyrt at komme af med bilen). Vi var derfor inde og se på den for et par dage siden, og fik her en grundig gennemgang af  både den og andre modeller. Det svære er nu at valget står mellem to modeller. Christian selv ville fra starten bare gerne den røde han prøvede - jeg forsøger dog lidt at overbevise ham om at en rød måske ikke er helt smart. Han har dog altid været glad for rød, jeg bekymrer mig jo nok bare mere om hvorvidt han bliver hurtigt træt af den og at jeg så skal ud og skaffe ham en anden taske fordi han ikke i længden gider en rød.


What to do - hvorfor er der dog også så mange at vælge imellem?


Den jeg havde regnet med,
 indtil vi fik et ekstra valg


Kan leveres i andre farver,
men aktuelt er dette favoritten

Ja valget skal jo snart træffes skolestarten rykker jo nærmere





2 kommentarer:

  1. Jeg ville lade ham vælge den røde - og så understrege, at det er et vigtigt valg, for man får ikke lige en ny om et halvt år.

    ....i øvrigt kan jeg godt forstå, at han er vild med den røde - den er flot! ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Var faktisk nået til at han selvfølgelig skulle have den farve han ville, men efter vi havde snakket lidt om at man jo ikke bare kunne få en ny, har han valgt den i blå med røde stjerner. Så nu venter vi bare på at den dukker op herhjemme, det er virkelig en lækker taske, og Christian er jo udstyret med et hold forældre der ikke vælger tasken efter hvilket billede og navn der er på, men mere efter hvor god den er på ryggen.

      Slet