Efterår i haven og en redningsaktion

I går efter My og jeg havde hentet Christian i børnehaven, viste efterårsvejret sig fra sin smukke side, og vi skulle selvfølgelig ud og lege lidt.

Jeg fik hentet kameraet fordi jeg havde planer om at se om jeg kunne indfange efteråret. Og selvom foråret er smukt så er efteråret dog også noget ganske særligt. Jeg har fundet de sidste blomster i haven, blandt andet en rose der er sprunget ud for et par dage siden, og det må nok være den allersidste i år.

Bedst som vi gik rundt derude hørte vi en kat miave. Vi gik rundt og ledte efter den, men kunne ikke lige se den. Vi plejer ikke at have katte i haven for Tiggy, vores hund, er ikke katteelsker, så jeg troede faktisk at det måtte være naboen. Men det undre mig at den bliver ved med at miave, det lyder som om den kalder på os.

Der går et stykke tid, men pludselig opdager vi den. Den sidder højt oppe i vores kirsebærtræ, og kan ikke komme ned igen. Så vi må i gang med en mindre redningsaktion, og vi får også den lille killing ned igen, selvom jeg troede at den ville falde ned mens jeg klatrede op. Da den var ved at falde, fik den heldigvis fat igen, så vi kunne hjælpe den ned i sikkerhed.

Vel nede blev den kælet for, og efter lidt tanke på hvor den kunne høre til kom jeg i tanke om nogle der lige havde fået kat, så vi gik derover for at høre om det var deres kat vi havde fundet i træet. Det var det, så den lille sorte kat kom vel hjem efter eventyret i kirsebærtræet. Den skal dog nok ikke komme ind alt for tit, for hverken katten eller Tiggy var alt for vilde med hinanden.