mandag den 30. december 2013

Krea julegaver

Julegaver er dejlige men især er kreagaver skønne. I år havde jeg ønsket mig både garn, bøger og opskrifter.

Min mand stod for dem i samarbejde med børnene, så alt i alt var det nok mest ham der stod for det.
Jeg fik bogen "Fine og farverige firkanter" af Lisbeth Lücke Larsen som har denne blog. Jeg glæder mig rigtig meget til at finde på projekter fra den, for den er fuld af skønne farver og fantastiske firkanter.

Fine & farverige FIRKANTER - du selv kan hækle [Signeret] 
Har lånt billedet fra Lisbeths egen webshop.

Udover bogen har jeg fået en opskrift på en strikket trøje og garnet dertil, jeg glæder mig rigtig meget til at komme i gang med den. Overvejer om jeg skal få lavet mig en strikkeprøve for jeg kender ikke garnet fra tidligere.

Jeg skal i gang med denne 
Jeg har fået en mørk rødlig highland uldgarn til den. Jeg kan ikke tage et ordenligt billede af farven her til aften, så det må blive en anden dag.

Jeg har så efter jul bestilt det jeg ikke fik som var ønsket, så det er jo slet ikke ringe. Måske i morgen kommer der flot regnbuefarvet kauni ind ad døren som skal blive til et sjal og arwetta der skal blive til et kongerige. Jeg glæder mig, næste år bliver spændende sådan rent kreativt.

1 kommentar:

  1. Den bog har min søster også, og den er skøn! Jeg elsker farvevalget i den.

    Det lyder virkelig til at være nogle spændende projekter, du skal igang med!

    SvarSlet