søndag den 28. december 2014

Glædelig Jul 2014

Ja datoen siger jo at julen er ovre, men i kampens hede fik jeg aldrig lagt en julehilsen på bloggen.

Men jeg vil jo ikke lade muligheden for at vise de Grau'ske børn frem, og de har jo været en tur forbi fotografen. Og selvom smilene kan virke lidt påklistrede, ja så er jeg glad for mit første billede med alle tre børn.


Vi holdt jul herhjemme og havde en rigtig dejlig aften, med god mad og dejlige gaver. Gaverne er dog et kapitel for sig selv, for jeg er blevet godt begavet i år.

lørdag den 20. december 2014

Morgen i CasaGrau

Billeder fra en hyggelig morgen.
Christian har brugt sin første feriedag på at stå tidligt op, helt som han plejer. Han fik dog også lige vækket lillesøster, men så kunne de jo lege lidt på tæppet i stuen.

Vi bliver tit spurgt til, hvad Christian og My siger til at have fået en lillesøster, og jeg kan kun sige at de er særdeles glade for hende. Der er ingen sure miner over at der er kommet en til, eller andre reaktioner som man hører om, når der kommer mindre søskende. Vi oplevede det heller ikke dengang My kom til.

Christian elsker at underholde, og lillesøster elsker når han fjoller rundt,




onsdag den 17. december 2014

Ihh hvor er det irriterende

Sidder og smånørkler med et lille projekt - og det er ikke for meget at sige at det ikke helt går som jeg vil. Og jeg er ved at være irriterende, heldigvis bliver jeg mere stædig når tingene driller, så der er stadig håb for at komme i mål


mandag den 1. december 2014

1. December

Så blev det endelig 1. december og med børn i huset, er det en stor dag. De har de sidste uger skrevet mange breve/tegninger til julemanden og de skulle helst sendes ud via vinduet (vi har set Krummernes Jul). Det fik jeg dem dog talt fra, og så undgik jeg at skulle ud og finde brevene der ellers kunne flyve rundt i vores og naboernes haver.

Vi har siden Christian kommet til lavet kalendergaver til dem, og julemanden kommer hver dag og hænger dem på deres store træjulemand.
Men i år har der noget ganske særligt andet sammen med gaverne......

Et vaskeægte brev til Christian og My fra Julemanden, sendt fra hans værksted.
Det var så fantastisk at se dem gøre store øjne, da jeg læste det for dem i morges. Jeg glæder mig allerede til i morgen, hvor der kommer et nyt. Det er nemlig sådan at der kommer et brev fra julemanden hver dag indtil jul. Desværre er jeg ikke selv det kloge hoved bag historien i brevene, jeg har købt en færdig løsning til dem, hvortil jeg har skulle indsende forskelligt data, som så er skrevet ind i historien, så den passer præcis til Christian og My.