mandag den 11. november 2013

Blogudfordring dag 1: Den ting, som jeg er mest stolt af at have kreeret

Så er det blevet tid til at starte på blogudfordringen der er stillet af Anja fra Zoomsnoren. Jeg har glædet mig til denne udfordring for det er nok sjældent at der er rigtig fordybning i hobbyerne. Flere bloggere er med,og det bliver spændende at følge med rundt omkring og blive lidt klogere på, hvad andre har at sige om deres hobby.

Dagens overskrift er "Den ting, som jeg er mest stolt af at have kreeret" - her i Casa Grau er der absolut ingen tvivl om hvilken ting jeg er allermest stolt over at have lavet.  Der et stykke strik - og det var en gigantisk opgave. Jeg har nemlig strikket min egen dåbskjole til mine børn.

Da jeg for 6 år siden var ganske nygravid med min søn, var det tid til at komme i gang med projektet. Vi havde talt om det i flere år, fordi der ikke fandtes en familiekjole. De kjoler vi hver især er døbt i var ikke længere nogen der var at finde i vores familier. Min far kone, Bedste, havde en kjole som to af deres børnebørn var døbt i, og vi overvejede om det var en mulighed, men vi blev ret hurtig enige om, at skulle det være en kjole som vores børn selv engang skulle kunne vælge at få døbt deres børn i, så var det ikke en mulighed, da vi er en sammenbragt flok hos min far og hans kone.


Lars ville gerne have en der var hæklet/strikket og da jeg dengang kun kunne strikke, ja så gik jagten ind på en strikke kjole vi begge kunne lide. Det tog lang tid, men vi vidste hvilken en det skulle være, da den positive test var en realitet.


Det første tid sloges jeg en del med at få den blondekant der er i bunden til at passe, og det var først da jeg opdagede at der var fejl i diagrammet, at der kom skub i tingene. Jeg strikkede mere end 1 meter af det blonde kant, for at konstatere at jeg faktisk ikke synes den var alt for pæn, så istedet for at samle maskerne til kjolen op i denne, som jeg skulle ifølge opskriften, ja så slog jeg den op, og tænkte at jeg jo altid kunne sy den på. 





Kjolen i sin fulde længde



Det skulle vise sig at blive et meget langt projekt, og de sidste måneder af graviditeten strikkede jeg kun et par pinde om dagen, for jeg havde så meget vand i fingerne, at jeg ikke kunne holde på de tynde pinde.
Faktisk blev kjolen færdig aftenen inden Christian skulle døbes, så kysen dertil fik jeg aldrig lavet, og de broderier der skulle være der er heller ikke lavet. Det bliver de måske med tiden, man kan jo videreudvikle på den.



Kjolen efter My havde brugt den - komplet med savlpletten

Blondekanten er aldrig blevet syet på, den ligger stadig i en pose, sammen med en næsten færdig kyse, som jeg strikkede da My skulle døbes.
Kjolen er åben hele vejen ned i ryggen, selvom det ikke var meningen, men jeg synes det var bedst sådan. Den har to forskellige foer i thaisilke - et i kongeblå og et i hindbærrød (tror jeg det hed, jeg synes dog den er mere bordeaux)

Christian anno 2008


My anno 2012

24 kommentarer:

  1. Hold da op, hvor er den flot! Det er bestemt et stort arbejde, som du med rette kan være stolt af! Jeg er ganske imponeret.

    SvarSlet
  2. Hold da op, hvor er den flot - og sikke et stort arbejde at strikke en dåbskjole! Den er virkelig yndig <3
    Hvor tynde pinde har du strikket den på? Det ser nemlig meget småt ud.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak. Jeg mener at den er strikket på 2 eller 2½, det var derfor jeg ikke kunne holde fast på pindene til sidst, de var alt for tynde til mine dengang meget tykke fingre

      Slet
  3. Hvor er de smuk.
    Den kan jeg godt forstå du er stolt af. Jeg er vildt imponeret over dit store arbejde.

    SvarSlet
  4. Wauw den er flot. Den kan du godt være stolt af - det har du al mulig grund til. Forhåbentlig vil ungerne sætte pris på den, når de bliver store og fortsætte traditionen:-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak - jeg håber det. Christian synes det var hyggeligt at My skulle have den samme på som ham, så man kan jo håbe

      Slet
  5. Hvor er den imponerende smuk.
    Det er et utroligt sødt mønster.
    Den er virkelig bare så fin og enkel. Flot arbejde :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak - det er det enkle mønster jeg faldt for

      Slet
  6. Hvor er det smukt! Drømte selv om at lave en hæklet dåbskjole i sin tid. Det bliver sikkert et fantastisk arvestykke for jeres børn!

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak - jeg er glad for at jeg kastede mig ud i det. Havde nok ikke gjort det hvis jeg havde anet hvor kæmpe et arbejde det skulle blive

      Slet
  7. Hvor er den bare flot! Dejlig med en historien bag vidunderet. Håber på at kjolen bliver en del af familiens traditioner fremover:)

    SvarSlet
  8. Den er bare SÅ smuk Karin! Hvor gad jeg godt, at jeg i sin tid havde taget mod til mig og syet vores egen dåbskjole, for vi har nemlig heller ikke en arvekjole, der følger familien, men en vi har lånt af T's moster...

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Agnethe - jeg er glad for nu at vi har vores egen, også selvom det var et gigaarbejde, så er det fedt nu hvor den hænger der

      Slet
  9. Flot arbejde og den er meget smuk :)

    SvarSlet
  10. hold da op et stort arbejde og hvor er den flot :-)

    SvarSlet
  11. wauw, sikke et stort og FLOT arbejde :)

    SvarSlet
  12. Jeg kan skisme godt forstå, at den har førstepladsen! Den er SÅ flot! og sikke et arbejde - phew! :o)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak - ja det var et kæmpe arbejde (godt vi ikke har tvillinger)

      Slet
  13. Nej, hvor er det en smuk kjole, du må have været pavestolt da de blev døbt i din helt egen fine kreation. I min mands familie har vi en kjole der bliver brugt, for hver gang et barn bliver døbt i den, broderes navn og dato ind (et sted som ikke er synligt, kan ikke huske hvor, måske i underkjolen?). En smuk tradition syntes jeg;)

    SvarSlet