Dagens overskrift er "Den ting, som jeg er mest stolt af at have kreeret" - her i Casa Grau er der absolut ingen tvivl om hvilken ting jeg er allermest stolt over at have lavet. Der et stykke strik - og det var en gigantisk opgave. Jeg har nemlig strikket min egen dåbskjole til mine børn.
Da jeg for 6 år siden var ganske nygravid med min søn, var det tid til at komme i gang med projektet. Vi havde talt om det i flere år, fordi der ikke fandtes en familiekjole. De kjoler vi hver især er døbt i var ikke længere nogen der var at finde i vores familier. Min far kone, Bedste, havde en kjole som to af deres børnebørn var døbt i, og vi overvejede om det var en mulighed, men vi blev ret hurtig enige om, at skulle det være en kjole som vores børn selv engang skulle kunne vælge at få døbt deres børn i, så var det ikke en mulighed, da vi er en sammenbragt flok hos min far og hans kone.
Lars ville gerne have en der var hæklet/strikket og da jeg dengang kun kunne strikke, ja så gik jagten ind på en strikke kjole vi begge kunne lide. Det tog lang tid, men vi vidste hvilken en det skulle være, da den positive test var en realitet.
Det første tid sloges jeg en del med at få den blondekant der er i bunden til at passe, og det var først da jeg opdagede at der var fejl i diagrammet, at der kom skub i tingene. Jeg strikkede mere end 1 meter af det blonde kant, for at konstatere at jeg faktisk ikke synes den var alt for pæn, så istedet for at samle maskerne til kjolen op i denne, som jeg skulle ifølge opskriften, ja så slog jeg den op, og tænkte at jeg jo altid kunne sy den på.
Kjolen i sin fulde længde |
Det skulle vise sig at blive et meget langt projekt, og de sidste måneder af graviditeten strikkede jeg kun et par pinde om dagen, for jeg havde så meget vand i fingerne, at jeg ikke kunne holde på de tynde pinde.
Faktisk blev kjolen færdig aftenen inden Christian skulle døbes, så kysen dertil fik jeg aldrig lavet, og de broderier der skulle være der er heller ikke lavet. Det bliver de måske med tiden, man kan jo videreudvikle på den.
Kjolen efter My havde brugt den - komplet med savlpletten |
Blondekanten er aldrig blevet syet på, den ligger stadig i en pose, sammen med en næsten færdig kyse, som jeg strikkede da My skulle døbes.
Kjolen er åben hele vejen ned i ryggen, selvom det ikke var meningen, men jeg synes det var bedst sådan. Den har to forskellige foer i thaisilke - et i kongeblå og et i hindbærrød (tror jeg det hed, jeg synes dog den er mere bordeaux)
Christian anno 2008 |
My anno 2012 |
Hold da op, hvor er den flot! Det er bestemt et stort arbejde, som du med rette kan være stolt af! Jeg er ganske imponeret.
SvarSletTak - er meget glad for den
SletHold da op, hvor er den flot - og sikke et stort arbejde at strikke en dåbskjole! Den er virkelig yndig <3
SvarSletHvor tynde pinde har du strikket den på? Det ser nemlig meget småt ud.
Tak. Jeg mener at den er strikket på 2 eller 2½, det var derfor jeg ikke kunne holde fast på pindene til sidst, de var alt for tynde til mine dengang meget tykke fingre
SletHvor er de smuk.
SvarSletDen kan jeg godt forstå du er stolt af. Jeg er vildt imponeret over dit store arbejde.
Tak
SletWauw den er flot. Den kan du godt være stolt af - det har du al mulig grund til. Forhåbentlig vil ungerne sætte pris på den, når de bliver store og fortsætte traditionen:-)
SvarSletTak - jeg håber det. Christian synes det var hyggeligt at My skulle have den samme på som ham, så man kan jo håbe
SletHvor er den imponerende smuk.
SvarSletDet er et utroligt sødt mønster.
Den er virkelig bare så fin og enkel. Flot arbejde :)
Tak - det er det enkle mønster jeg faldt for
SletHvor er det smukt! Drømte selv om at lave en hæklet dåbskjole i sin tid. Det bliver sikkert et fantastisk arvestykke for jeres børn!
SvarSletTak - jeg er glad for at jeg kastede mig ud i det. Havde nok ikke gjort det hvis jeg havde anet hvor kæmpe et arbejde det skulle blive
SletHvor er den bare flot! Dejlig med en historien bag vidunderet. Håber på at kjolen bliver en del af familiens traditioner fremover:)
SvarSletTak - det håber jeg også
SletDen er bare SÅ smuk Karin! Hvor gad jeg godt, at jeg i sin tid havde taget mod til mig og syet vores egen dåbskjole, for vi har nemlig heller ikke en arvekjole, der følger familien, men en vi har lånt af T's moster...
SvarSletTak Agnethe - jeg er glad for nu at vi har vores egen, også selvom det var et gigaarbejde, så er det fedt nu hvor den hænger der
SletFlot arbejde og den er meget smuk :)
SvarSletTak
Slethold da op et stort arbejde og hvor er den flot :-)
SvarSletTak
Sletwauw, sikke et stort og FLOT arbejde :)
SvarSletJeg kan skisme godt forstå, at den har førstepladsen! Den er SÅ flot! og sikke et arbejde - phew! :o)
SvarSletTak - ja det var et kæmpe arbejde (godt vi ikke har tvillinger)
SletNej, hvor er det en smuk kjole, du må have været pavestolt da de blev døbt i din helt egen fine kreation. I min mands familie har vi en kjole der bliver brugt, for hver gang et barn bliver døbt i den, broderes navn og dato ind (et sted som ikke er synligt, kan ikke huske hvor, måske i underkjolen?). En smuk tradition syntes jeg;)
SvarSlet