Blogudfordring dag 1: Den ting, som jeg er mest stolt af at have kreeret

Så er det blevet tid til at starte på blogudfordringen der er stillet af Anja fra Zoomsnoren. Jeg har glædet mig til denne udfordring for det er nok sjældent at der er rigtig fordybning i hobbyerne. Flere bloggere er med,og det bliver spændende at følge med rundt omkring og blive lidt klogere på, hvad andre har at sige om deres hobby.

Dagens overskrift er "Den ting, som jeg er mest stolt af at have kreeret" - her i Casa Grau er der absolut ingen tvivl om hvilken ting jeg er allermest stolt over at have lavet.  Der et stykke strik - og det var en gigantisk opgave. Jeg har nemlig strikket min egen dåbskjole til mine børn.

Da jeg for 6 år siden var ganske nygravid med min søn, var det tid til at komme i gang med projektet. Vi havde talt om det i flere år, fordi der ikke fandtes en familiekjole. De kjoler vi hver især er døbt i var ikke længere nogen der var at finde i vores familier. Min far kone, Bedste, havde en kjole som to af deres børnebørn var døbt i, og vi overvejede om det var en mulighed, men vi blev ret hurtig enige om, at skulle det være en kjole som vores børn selv engang skulle kunne vælge at få døbt deres børn i, så var det ikke en mulighed, da vi er en sammenbragt flok hos min far og hans kone.

Lars ville gerne have en der var hæklet/strikket og da jeg dengang kun kunne strikke, ja så gik jagten ind på en strikke kjole vi begge kunne lide. Det tog lang tid, men vi vidste hvilken en det skulle være, da den positive test var en realitet.

Det første tid sloges jeg en del med at få den blondekant der er i bunden til at passe, og det var først da jeg opdagede at der var fejl i diagrammet, at der kom skub i tingene. Jeg strikkede mere end 1 meter af det blonde kant, for at konstatere at jeg faktisk ikke synes den var alt for pæn, så istedet for at samle maskerne til kjolen op i denne, som jeg skulle ifølge opskriften, ja så slog jeg den op, og tænkte at jeg jo altid kunne sy den på. 

Kjolen i sin fulde længde

Det skulle vise sig at blive et meget langt projekt, og de sidste måneder af graviditeten strikkede jeg kun et par pinde om dagen, for jeg havde så meget vand i fingerne, at jeg ikke kunne holde på de tynde pinde.

Faktisk blev kjolen færdig aftenen inden Christian skulle døbes, så kysen dertil fik jeg aldrig lavet, og de broderier der skulle være der er heller ikke lavet. Det bliver de måske med tiden, man kan jo videreudvikle på den.

Kjolen efter My havde brugt den - komplet med savlpletten

Blondekanten er aldrig blevet syet på, den ligger stadig i en pose, sammen med en næsten færdig kyse, som jeg strikkede da My skulle døbes.

Kjolen er åben hele vejen ned i ryggen, selvom det ikke var meningen, men jeg synes det var bedst sådan. Den har to forskellige foer i thaisilke - et i kongeblå og et i hindbærrød (tror jeg det hed, jeg synes dog den er mere bordeaux)

Christian anno 2008

My anno 2012