fredag den 28. juni 2013

Skt. Hans i Dus med Naturen

I søndags hvor det var Skt. Hans var vi ikke ude til bål, fordi tidspunktet ikke rigtig passer så godt med sengetider for vores børn. Men det betød ikke så meget for tirsdag var der Skt. Hans i Christians børnehave.     Nu hvor jeg alligevel går herhjemme havde jeg aftalt med en af de voksne i børnehaven at My og jeg gerne måtte komme. Det er nemlig sådan at børnehaven holder Skt. Hans sammen med dagplejerne i byen, men da My ikke går i dagpleje her i byen, så er hun jo normalvis ikke med. My og Christian snakkede meget om at hun skulle med i børnehave, så jeg havde to meget spændte børn da vi cyklede til børnehaven tirsdag morgen.

Christian og en legekammerat gik rundt med My i hånden på legepladsen og viste hende alle de spændende ting der findes. Og pludselig var det tiden kommet til at bålet skulle tændes.

De havde bygget et stort bål af gamle juletræer, og der kom ret hurtigt meget fut i det. Alle juletræerne har været i børnehaven siden jul, hvor man kan aflevere juletræet, og så leger børnene med dem hele foråret, lige indtil Skt. Hans hvor de er ved at være ret udtjente.




Da vi var færdige med at synge og se på bålet var der i dagens anledning saft og kage på legepladsen. Det var dog ikke det der tiltrak opmærksomheden fra de Grau'ske børn. My skulle se på de kyllinger der bor i børnehaven. Vi har fulgt dem de sidste uger siden de kom til børnehaven som helt små gule kyllinger, der gik under varmelampe. Nu er de så store at de går i hønsegården.

Da alle dyr - både kyllinger og geder var vel set an, så blev kursen sat mod sandkassen, og de legede så fint. Efter nogen tid ville Christian gerne vise mig noget et andet sted på legepladsen, og vi efterlod My i sandet. Hun var ligeglad, det hele er så fantastisk i børnehaven, tror jeg hun synes.
Christian på gyngen 




Christian, My og William i et af de små legehuse
Vi endte med at save brænde, imens jeg kunne holde et øje med My på afstand. Hun hyggede sig rigtig meget, og legede med hvem der nu lige havde lyst. 
Save save brænde

Da klokken vise ca 11:30 var det tid for My og jeg og cykle hjem. Hun var rigtig træt og det havde helt sikkert været en god dag. Christian besluttede sig samtidigt for at han også ville med hjem, så hjemme igen spiste de hans madpakke og så kom My i seng. Christian ville lige hvile sig lidt,men jeg skal IKKE sove mor, så han lå sammen med mig i min seng, og der gik ikke mange sekunder før også han sov. Det blev en lur på 2 timer, så han må have trængt til det.


3 kommentarer:

  1. lyder til at i har haft en dejlig dag

    SvarSlet
  2. Sikke fint med alle de brændende juletræer :D

    - Anne

    SvarSlet