lørdag den 22. december 2012

Julens Blomster

Julens blomster har holdt sit indtog i Casa Grau. I torsdags fik jeg langt om længe købt røde julestjerner. Jeg holder utrolig meget af dem, og har før haft både røde og hvide. Men det er den røde jeg bedst kan lide, så det er den jeg har i år.

 Røde julestjerner


Julens smukkeste blomst

Men de smukkeste blomster fik jeg dog i dag, af de to drenge i mit liv. De havde været på herretur for at handle de sidste småting, og da de kom hjem havde Christian en stor buket blomster med hjem til mig. Han stod nok så glad med dem, og sagde "De er til dig mor - var det ikke lige hvad du har brug for?". Så sød, og jo det var da lige hvad jeg havde brug for i en tid der er lidt træls sådan helt personlig for mig. Så jeg nyder de smukke blomster og vil da også lige dele dem med jer der læser med.


En smuk buket, med en sød tanke bag

Ingen kommentarer:

Send en kommentar