Faktisk var den færdig i beg. af maj, men her skulle alle mine problemer begynde. Det viste sig at My aldrig nogensinde ville kunne få hovedet igennem det hul der endte med at være. Det kunne jeg nok have sagt mig selv, hvis jeg havde læst ordenligt på opskriften.
Jeg endte med at pille op og troede at det kunne jeg bare lige ændre på, ved at åbne den op i hele bærestykket. Det det langt om længe var lavet (blev pillet op et par gange, fordi jeg åbenbart har svært ved at tælle) så viste næste udfordring sig. My er vokset ret meget siden jeg startede, så kjolen er nok faktisk strikket for lille, for nu kunne hun ikke passe den, eller den kunne i hvert fald ikke nå sammen i ryggen.
Pille pille op igen!! Og efter to eller tre gange er det nu lykkedes (jeg har virkelig haft det svært ved at tælle, hjernen har jo nok været optaget af andet).
I weekenden prøvede My kjolen, og jeg skulle så bare sy knapper i - skulle bare lige have dem lokaliseret. Det er de nu, og de er syet i, så når My kommer hjem hænger der en fin kjole og venter.
Tilføj billedtekst |
Åh, hvor er den altså bare kær!!!
SvarSletFedt, at du endte med at få den strikket - trods alle udfordringerne undervejs i processen.
Tak - ja det er heldigt at jeg er født ganske stædig indimellem.
SletDen er godt nok sød! Men sikke et mas, du har haft undervejs. Respekt for at du nåede i mål!
SvarSletTak - det har holdt hårdt, og faktisk er jeg lidt ked af at jeg ikke fik gjort den færdig noget før, for den er lige i det mindste til hende, men nu kan hun bruge den som tunika så længe hun kan passe den.
SletEj altså hvor er den flot!!! Det er virkelig en lækker kjole som så kan bruges som tunika:-)
SvarSletK.h.
Christina
Ej, hvor er den bare fin! Så yndig, feminin og perfekt til lille My (som er noget så nuttet på det billede!) :o)
SvarSlet