Mit allerførste projekt med en hæklenål. Ganske typisk for mig, at kaste mig ud i et sådant stort projekt. Det har været sådan en til-og-fra-projekt. Jeg har taget det frem, når jeg har haft lyst, og mellem andre projekter.
Nu bor tæppet i sofaen, og jeg bruger det tit om aftenen og Christian og My sidder sammen under det om morgenen.
At tæppet er mit første projekt kan godt ses. Det er nemlig en hel del breddere i den ene ende, end i den anden. Jeg hækler nok en anelse løsere nu, end da jeg startede.
Tæppet måler ca 200 x 135cm, det vejer ca 1500g og er lavet i 8 farver Bumbo Akryl fra Bilka. Dejligt varmt at ligge under. Christian ønskede en rød kant om, så det har han fået, det er en kant af krebsemasker.
Jeg havde regnet ud hvor mange masker der er deri, men jeg har fået smidt tallene væk, og jeg gider ikke tælle en række igen. Men uden at sige for meget, kan jeg sige at jeg virkelig har lært at lave stangmasker.
Jeg har hæklet med nål 2,5 og skulle jeg gøre det om, ville jeg nok vælge en større nål, men sådan var det, jeg var ikke klogere.
Åhh hvor ser det bare dejlig varmt ud! Sådan et måtte også vældig gerne bo herhjemme hos mig, men sikke et arbejde da! Det lønner sig, når i alle kan sidde og nyde det derhjemme i sofaen :D
SvarSletDet er så lækkert. Jeg havde forsvoret at jeg aldrig ville lave sådane et stort projekt igen, men har allerede lovet My at lave et til hende, så venter bare på at tage mig sammen til at gå i gang. Hendes skal heldigvis laves anderledes, ellers tror jeg ikke lige jeg var klar igen.
SletÅh, hvor er det fint! Sikke et arbejde :o)
SvarSletCa 3 år tror jeg, meeen har jo ikke kun brugt min tid på det. Men det er hyggeligt
SletDet ser bare så godt ud, og hvilket stort arbejde du har lavet! Det er ikke så tit man hører fra dig, men håber at det går godt for dig. Tak for deltagelse i blogtræffet! :o)
SvarSletDet er nogle vildt flotte farver, du har brugt, Karin <3
SvarSlet