fredag den 8. januar 2016

Julegaven til Christian

Christian har længe været lidt småsur over at han ikke har fået en elefant ligesom My. Vi har snakket om det over længere tid, og han ville gerne have den i samme farver som hans stribede tæppe. Jeg lovede lidt svævende her i efteråret, at det måtte blive når jeg en gang var færdig med de ting, jeg har gang i (som om jeg nogensinde bliver færdig med alle i gangværende ting).

Jeg sagde til ham, at han i givet fald måtte vælge nogle af farverne, for 8 farver var lige i overkanten. Han valgte 4 og har så valgt lidt om løbende. Og det gjorde ikke meget, for jeg har - no surprise - lavet den i alle farverne.


Så her er den, den seneste elefant fra CasaGrau




Det er den første elefant, jeg har lavet med de stribeskift, der rent faktisk er i opskriften.

Modtageren blev meget glad - og overrasket - over elefanten juleaften. Og lillesøster My der godt vidste at han fik den, havde holdt mund og ikke sagde et ord.

3 kommentarer:

  1. Åhh jeg ELSKER de elefanter der! De er SÅ skønne og hvor gad jeg dog godt, at jeg kunne hælke/strikke, bare for at lave lige netop den :D

    SvarSlet