Så er den nye stribede kjole blevet færdig til My, og hun har absolut taget den til sig. Hun har stort set haft den på hver dag siden den blev færdig, kun lige afbrudt af at hun skulle prøve en ny stribet nederdel jeg havde købt til hende.
Kjolen her er lavet med en opskrift jeg før har brugt, jeg har dog forlænget den lidt og lavet om i indtagningerne, så længden bedre kunne passe min lange pige. Jeg havde dog i al min iver for at få skørtet til at blive rigtigt helt glemt at jeg nok også skulle have set lidt på bærestykket. Det gik først op for mig da jeg lavede ribkanter, at jeg nok også lige skulle have set på dette. Det går heldigvis, hun kan godt passe den i halsen, men et par ekstra masker eller flere, havde nok ikke gjort noget.
Jeg har brugt to farver, den ene er en lilla og den anden er et der skifter farven selv. Det giver nogle sjove striber, og det er grunden til at der ser ud til at være et par brede stykker med lilla. Ved nærsyn er de dog ikke samme farve.
Garnet er strømpegarn fra Bumbo, og kjolen er dermed strikket i 75%uld og 25 % nylon, og den kan derfor fint erstatte den gamle kjole som også var en uldkjole. Dette kradser dog lidt mere end den gamle, så jeg er spændt på hvad hun siger i længden til den, indtil nu har hun kun nævnt at den klør lidt, men det er vist den ene knap.
Jeg har strikket den på rundpind, så jeg har sluppet for en hel del ender, og det er jeg glad for, det er ikke sidste gang jeg finder på at lave om så der kan strikkes rundt.
Kanten i bunden af kjolen er retstrikket og den folder sig op på billedet. Jeg regner med at jeg kan få den på plads når kjolen bliver vasket, men det kunne My jo ikke vente på. Jeg havde valgt nogle mørkere knapper, men dem ville My ikke høre tale om, Vi fik os dog talt frem til et kompromis der endte med de lyseblå.
Hvor er den blevet sød!
SvarSletDen er næsten et bud på en "Hendes Verden"-kjole til børn ;-)
Hehe, det er faktisk også lidt tanken
SletHvor er hun bare blevet stor din dejlige My og hold nu fast jeg er VILD med den kjole! Jeg må have sat farmor i gang med strikkepindene, så vi kan få Theresa i sådan en sag også ;) Super flot Karin!
SvarSlet